Grosserer og jernstøber Thomas Potter

Jernstøber Thomas Potters første hus i Overgaden oven Vandet

Grosserer og jernstøber Thomas Potter var født i Edinburgh den 24. maj 1746 og døde den 12. oktober 1811 i København. Han kom til Danmark som ung mand i 1760’erne og fik straks støtte af den over 30 år ældre rebslagermester ved Holmen Peter Appelbye, der havde slået sig ned på Christianshavn i 1737.

Potter boede gennem årene på fem Christianshavner adresser og havde støberi i kvarteret to steder, først i 1770’erne på Appelbyes Plads og siden 1780’erne i Sophiegade. Han var gift tre gange og havde to børn i sit tredje ægteskab.

Potter var den første jernstøber i København og fik den 7. februar 1769 kongeligt privilegium den til at anlægge et smelteværk med gryde-støberi på ”Appelbyes Rebslager-Plads” Det omtales i 1782 af N. Jonge: ”Ved den vestlige Ende af Gaden [Overgaden oven Vandet] ligger det Appelbyske murede Reberbane …. Ligeledes Det Potterske Jernstøberie, hvor Jern-Gryder støbes”.

I 1771 fik Potter udvidet tilladelse til at udføre alle slags produkter i messing og støbejern og i 1779 også til at indføre toldfrit jern og sælge det forarbejdet til udlandet. 1783 købte han en stor grund i Sophiegade/Prinsessegade /Christianshavns Voldgade og anlagde her værksteder og et stort støberi og forarbejdede i 1790’erne 1000 skålpund (1 skålpund = 496 g.) jern. Potter blev særdeles velhavende.

På et kort ”Grund Teigning af de trende Skifs Værver ...” fra 1778 kopieret af A. Petersen i 1877 ses pladsen ved en nu nedlagt kanal med offentlig vand til havnen med bro til Ostens Plads. Det Kongelige Bibliotek, Kortsamlingen online.
På et kort ”Grund Teigning af de trende Skifs Værver …” fra 1778 kopieret af A. Petersen i 1877 ses pladsen ved en nu nedlagt kanal med offentlig vand til havnen med bro til Ostens Plads. Det Kongelige Bibliotek, Kortsamlingen online.

Huset Overgaden oven Vandet nr. 26

Før sit første giftermål boede Potter i rebslagermester Peter Appelbyes ejendom (nedrevet) på Christianshavn ved volden i længen langs Lille Søndervoldstræde, dengang kaldet Strædet eller Møllegade matr. 199 efter møllen ved Panternes Bastion. Da Appelbye døde i 1774, købte Potter i december 1775 et hus af skipper Niels Andersen Lunds enke Mette Cathrine længere nede i Overgaden oven Vandet matr. 185 (nu nr. 26, bevaret). Han boede her første gang 1775-85 og var stadig ejer, selvom han i 1780’erne opførte ”Potter Gård” i Overgaden oven Vandet (nu nr. 10, bevaret, se nedenfor). Han boede igen i huset nr. 26 1791-92, efter han i 1790 havde solgt ”Potters Gård”.

Jernstøber Thomas Potters første hus i Overgaden oven Vandet nr. 26 det gule hus i midten, som han ejede 1775-92. Foto Ida Haugsted 2015.
Jernstøber Thomas Potters første hus i Overgaden oven Vandet nr. 26 det gule hus i midten, som han ejede 1775-92. Foto Ida Haugsted 2015.

Potter giftede sig første gang den 2. marts 1782 med Gertrud Marie Spengler (1762-1785) datter af kunstkammerforvalter Lorentz Spengler og Gertrud Gabine Trott. De blev gift i Tysk-reformert Kirke i Gothersgade og boede i det omtalte hus Overgaden oven Vandet matr. 185.

Huset beskrives i brandtaksationen 1782 som et treetages hus med kælder 10,5 m langt, i fem fag med grundmuret facade mod gaden og bindingsværk mod gården, i saddeltaget var frontispice mod over tre fag med et vindue.På etagerne havde alle rum gipsede lofter, paneler og papirtapeter på lærred. I husets kælder var en lejlighed bestående af en lille entre mod Overgaden oven Vandet med nedgang, en stue med tre vinduer til gaden og bilæggerovn, bagved stuen var et køkken og bag trappen et kammer til gården.

I stueetagen var en gennemgående gang mellem gade og gård med trappe til etagerne. Mod kanalen var to stuer, hver med to vinduer, i den ene stue var rund stenovn i to etager af ”brændt fabrique” (dvs. af kakler) med jerndør og spjæld. Til gården var bag hver stue to kamre, i det ene var en treetages ovn og i det andet en åben kamin. Fra stuen var adgang til et køkken. På første sal var to stuer til gaden, det ene med tre vinduer, det andet med to vinduer, i det ene var en toetages, i det andet en treetages ovn. Til gården var to kamre, i det ene en ovn. Bag trappen til gården var et ”Klædekammer”. På anden sal var tre værelser til gaden, de to med to vinduer, det tredje kun med et vindue, i det ene en toetages ovn. Til gården var to kamre, det ene med ovn.

I gården var et enetages sidehus med kælder i bindingsværk og fire vinduer opført af Potter i 1770’erne, det var 3,72 m langt med saddeltag. Nærmest forhuset var entre og i dette sidehus var kun et værelse (kontor) med tre vinduer og toetages ovn. I gården var lokumskur i to fag og med to sæder.

I 1787, da Potter ikke selv havde adresse i huset, boede der ifølge folketællingen tre familier: saddelmager Johan Holmer, værtshusholder Christopher Binneballe, samt to brødre den 27-årige kok på kinafarten Niels Christian Holstvig og den 28-årige snedkersvend Hans Holstvig.


Potters Gård i Overgaden oven Vandet nr. 10

Potter opkøbte i 1779-80 fire huse i Overgaden oven Vandet og Store Søndervoldstræde for at opføre et nyt stort hus til sig selv, nu kaldet ”Potters Gård” eller ”Brøstes Gård” ved Christianshavns Kanal (nr. 10, bevaret).

Christianshavns Kanal og Overgaden oven Vandet, det store hvide hus er opført af Thomas Potter, som boede der 1785-90, ved siden af til højre lysestøber Froms hjørneejendom opført i 1780'erne og hofbilledhugger Stanleys gård fra 1750'erne mellem Store og Lille Søndervoldstræde.
Christianshavns Kanal og Overgaden oven Vandet, det store hvide hus er opført af Thomas Potter, som boede der 1785-90, ved siden af til højre lysestøber Froms hjørneejendom opført i 1780’erne og hofbilledhugger Stanleys gård fra 1750’erne mellem Store og Lille Søndervoldstræde.

På grunden Overgaden oven Vandet matr. 193 (tidligere matr. 112 , 113, 115) lå en kridtpibefabrik i drift 1752-79 under ledelse af overkrigskommissær Alexander Ross og lotteriinspektør, fabrikant Jonas Balterzersen Collin, sidstnævnte afløstes af regimentskvartermester Severin Fersleff [Fersløff]. Anlægget, der ses på Christian Geddes matrikel- og eleverede kort 1757/61, bestod af et toetages beboelseshus mod Overgaden oven Vandet med gavlkvist, desuden et hjørnehus af bindingsværk, grynmølle, mod Store Søndervoldstræde og en meget lang fabriksfløj på venstre side af gårdspladsen.

I juni 1779 fik Potter skøde på den tidligere kridtpibefabrik matr. 193 (nu matr. 197 og matr. 198, nr. 10-8) og langs Store Søndervoldstræde matr. 194 (nu matr. 206-8, ubebygget). Møllehuset langs Store Søndervoldstræde med gavl mod Overgaden oven Vandet , der hørte til kridtpibefabrikken, blev i 1780’erne delt i matr. 193B og 193BB.

En ubebygget plads matr. 197 (tidligere matr. 119) bag Potters Gård var i 1757 ejet af rebslagersvend Hans Hansen og efter hans død af enken Dorothea. Pladsen blev i 1779 tilskødet overskærer Peter Jacobsen Frisch, købt af Potter i 1780 og registreredes i 1787 stadig som en øde ubebygget plads i [Store] Søndervoldstræde ejet af Potter og den 30-årige David Brown.

I juni 1786 solgte Potter matr. 193B i Overgaden oven Vandet. Grunden blev tilskødet lysestøber Christian From ejer af huset Store Grønnegade matr. 232 1785-87, identisk med Christian Wilhelm Johansen From (1745-1805), der nævnes som lysestøber i 1787 og døde som ansat ved Asiatisk Kompagni som skibshovmester i Serampore. From ejede grunden i Overgade oven Vandet/Store Søndervoldstræde 1786-89.

I juni 1780 købte Potter Store Søndervoldstræde matr. 194 og matr. 193 (tidl. matr. 116 og matr. 114) af urtekræmmer Mads Mortensen Lunds enke Dorothea og hendes anden mand skibskaptajn Heinrich Mathias Foss. Der lå et enetages og et toetages bindingsværkshus, hvor der ved folketællingen 1787 boede der 12 familier, bl.a. en rebslagermester, tre enker, en savfører, en arbejdsmand, en fører i pramlauget, en vægter, en tidligere soldat og to matroser. De fleste beboere småkårsfolk. 1787 solgte Potter Store Søndervoldstræde en del af matr. 193 (nr. 1) 194 (nr. 3), 1806: matr. 206) til hofarkitekt, tømmermester Anders Kirkerup, der lå møllehuset og e bindingsværkshus langs Store Søndervoldstræde. Kirkerup tegnede et nyt hus på hjørnegrunden matr. 193 og matr. 194, der opførtes Overgaden oven Vandet (nr. 8) på hjørnet af Store Søndervoldstræde matr. 193B (nu matr. 198, forhøjet og ombygget, bevaret)

Kirkerup opførte for From i 1787 et nyt toetages kvadratisk klassicistisk toetages hus i grundmur, seks fag med trekantfronton mod kanalen matr. 193B. Nærmest Potters gård var en portbygning med portkammer og hovedindgang til huset. Kirkerup der ejede matr, 193 og 194 side 1787 ændrede det kvadratiske hus til et hjørnehus ved at tilbygge en fem fags sidefløj mod Store Søndervoldstræde.

From solgte sin del af matr. 193B til kaptajnløjtnant Tøger Abo i 1789 og han solgte til urtekræmmer Jens Nielsen der blev tilskødet hjørnehuset den 19. januar 1797, da han døde kort efter, giftede hans enke Mette Cathrine Jensdatter sig med høker Søren Jensen og ved folketællingen 1801 boede familien Jensen matr. 193B med hans 88 år gamle mor og to tjenestepiger. Desuden boede den ugifte kaptajn i Marinen Holger Scheel Gyldenfeldt (1817-1864) i huset og værtshusholder Hans Hansen Schmidt med sin kone og 9 børn, formentlig i kælderen og endelig arbejdsmand Peter Rasmussen, hans kone og deres logerende en arbejdsmand og to soldater. Søren Jensen købte også .matr. 194 i 1802 af Kirkerup og i dette hjørnehus matr. 193B boede i 1801 forvalter ved Søetatens Dok i Strandgade, enkemand Christian Friedrich Lund med sine fire børn 19-10 og en tjenestepige, desuden boede hans søn kommandørsergent ved artilleriet Johan Jacob Lund og hans kone, et tre-årigt plejebarn, en tjenestepige og to indlogerede underkonstabler i huset.

Potters nye gård (nr. 10) matr. 193A (1806:matr.197) var endnu ikke helt færdig indrettet, da gården blev vurderet 1785 til brandtaksationen. Der beskrives et nybygget toetages grundmuret hus med kælder 20,10 m langt i otte store fag, 9,85 m bredt, med ”Gebrokkent” tag, dvs. mansardtag, fire kviste til gaden og tre til gården. Kvistene havde runde fronter og overdækket med blik ligesom de tre øvre kviste på begge sider af huset. I facadens midterste del gik fire vinduer til gaden ”ud med et Forlæg” (dvs. risalit) og under seks vinduer var pakkælder med fire murede piller og nedgang fra både gård og gade.

I stueetagen var en gennemkørselsport i to fag med portfløje og låge, til højre i porten var et pakrum, ovenover porten to kamre, et til gaden og et til gården, begge med gipset loft, det til gården havde fodpanel, var betrukket med papirtapet og med en enkelt vindovn.

Til Overgaden oven Vandet i forhusets stueetage var tre stuer, hver med to vinduer, i den første stue var en dobbelt vindovn og i den sidste gennemgående stue en treetages vindovn. Stuerne havde paneler og papirtapet på lærred, vinduespillerne var paneleret og lofterne gipsede. Med indgang fra porten var en entre med to vinduer mod gården og en hovedtrappe med jerngitterværk. Ved entreen var et kontor med tre vinduer mod gården og en treetages ovn. På første sal til gaden var tre sale, den midterste på fire fag og to sidestuer med to vinduer. Salen i midten var gennemgående og væggene under arbejde, men ville blive panelleret og betrukket med papirtapet. Til gården over porten var indrettet et køkken med to vinduer og ved siden af var en stue med tre vinduer. På etagen var to fløjdøre og to treetages ovne. På tredje sal under taget var bindingsværks skillerum og syv kamre, det øverste loft var i et rum.

Til venstre i gården et grundmuret toetages sidehus med beboelse 10,35 m langt i fem fag og 5,65 m bredt med mansard halvtag og fire tagvinduer. I kælderen var tre rum og åben skorsten, i det midterste indgang fra gården. I stueetagen var en lejlighed med entre på et vindue nærmest forhuset med trappe og opgang fra gården ad en stentrappe. Bag trappen var et spisekammer og ved siden af et køkken med to vinduer, indrettet med række og køkkenbord med tre skabe under, en skorsten og i fyrstedet en jernrist og to komfurer. På de sidste to vinduer var et kammer med bilæggerovn, paneler og papirtapet. På første sal var entre med trappen med pulterrum under og to værelser, hver med to vinduer.
På samme side i gården var et grundmuret enetages pakhus 19,45 m langt med ni store fag 7,53 m bredt med ”Gebrokkent” halvtag i et rum, seks tagluger og to dobbelte kviste. Etagen var delt i tre rum med portindgange og fem luger med tremmer. Ovenover taget var et øvre loft med to ”opstaaende Vinder” og udlægger.
I gården til højre var et åbent pakhus af bindingsværk med teglhængt halvtag i 15 små fag , desuden et grundmuret lokum. Baggården ud til Store Søndervoldstræde var på tre sider indhegnet af en 3,13 m høj brandmur. Forgården var adskilt fra baggården af et fire fag plankeværk med port, der var desuden en vandpumpe.

Tegning af Potters Gård som Soldaterhjem i 1890'erne, da huset var ejet af snedkermester Fritz Hansen. Porten til hjørnehuset til højre blev fjernet i 1909. Det Kongelig Bibliotek, Billedsamlingen.
Tegning af Potters Gård som Soldaterhjem i 1890’erne, da huset var ejet af snedkermester Fritz Hansen. Porten til hjørnehuset til højre blev fjernet i 1909. Det Kongelig Bibliotek, Billedsamlingen.

Potters kone Gertrud Marie Spengler døde den 1. august 1785 kun 23 år gammel. Potter boede i 1787 ifølge folketællingen som enkemand i gården matr. 193A, sammen med den ugifte 30-årige købmand David Brown og en fuldmægtig, uden tvivl hos Potter, den 22-årige Thomas Sime, en 18-årig dreng Johan Diderich, der var familie, to tjenestepiger og en gårdskarl. Formentlig i sidehuset boede kaptajn ved artillerikorpset den 48-årige David Rose, med sin 53-årige kone Magdalene Dorothea Frigast, hans 86-årige far David Rose, en tjenestepige, samt den 16-årige volontør i Rentekammeret Carl Wilhelm Heber og to konstabler, der gjorde tjeneste ved 6. Artillerikompagni.

Potter giftede sig igen i Sankt Nikolaj Kirke den 2. marts 1789 med Inger Marie Wismer (1771-1789) datter af te- og porcelænshandler i Boldhusgade (nr. 4) Nicolai Hendrich Wismer og Anne Marie Meiner. Hun døde imidlertid samme år.

Potter solgte i 1790 gården matr, 193A i Overgaden oven Vandet til mekanikus Andrew Mitchell, der etablerede knapfabrik. I 1800 solgte han til den ugifte grovsmed, vognfabrikant Poul Morten Johansen, der i 1808 solgte til forvalter ved det kongelige klædeoplag Arent Harboe (1754-1808). Harboe døde samme år og hans enke Marie Dorothea Neumann (1770-1843) ejede gården indtil den blev overtaget af Kjøbenhavn Brandforsikring 1823-24 (jf. ejerliste Historiske huse 1993, s. 135)

Potter boede som enkemand igen 1791 i sit gamle hus Overgaden oven Vandet (nr. 26) som han stadig ejede, men solgte i december 1792 til islandsk købmand J.C. Sunchenberg (1757-1806).

Brogade nr. 1 ved havnen og ved siden af nr. 3 hvor Potter og hans tredje kone boede i 1790'erne. Gaden, der lå ved den gamle Knippelsbro er nu forsvundet. Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.
Brogade nr. 1 ved havnen og ved siden af nr. 3 hvor Potter og hans tredje kone boede i 1790’erne. Gaden, der lå ved den gamle Knippelsbro er nu forsvundet. Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.

Derefter boede Potter nogle år til leje 1792-98 Brogade (Langebrogade) matr. 3 ved Knippelsbro og giftede sig for tredje gang i 1794 i Garnisons Kirke med den 26-årige Inger Dorothea Hertz (1768-1837) datter af skovridder Hermann Michelsen Hertz og Birgitte Cathrine Johanissen.


Strandgade matr. 35 A-B (nu nr. 22 og 24)

Fra Brogade flyttede Thomas Potter og Inger Dorothea Hertz i 1798 til Strandgade matr. 35A (nu matr. 46, nr. 22, bevaret), i denne periode havde Potter sit jernstøberi i Sophiegade.

Huset i Strandgade havde siden 1779 tilhørte grosserer, vinhandler og kommerceråd Peter Rabe Holm (1751-1824), direktør i Asiatisk Kompagni, der havde købt huset af købmand Søren Lycke også direktør i kompagniet.

I 1787 blev det registreret i folketællingen, at Rabe Holm boede i huset med sin første kone og deres syv børn. Han havde giftet sig i 1777 med Anne Maria Hännel (o. 1756-o.1790), datter af afdøde hofbilledhugger Johann Friedrich Hännel og Elisabeth Manndorff. Hos familien boede hans bogholder, to kontorister, en gårdskarl, en amme og tjenestefolk. Den anden familie i Rabe Holms hus i 1787 var kommandørkaptajn Peter Ramhart.

Strandgade nr. 22, huset nummer to fra højre, var vinhandler Peter Rabe Holms hus 1777-1824, her boede 1798-1806 Thomas Potter og Inger Dorothea Hertz med deres to børn Cathrine Thomasine og Thomas.
Strandgade nr. 22, huset nummer to fra højre, var vinhandler Peter Rabe Holms hus 1777-1824, her boede 1798-1806 Thomas Potter og Inger Dorothea Hertz med deres to børn Cathrine Thomasine og Thomas.

I 1801 var Rabe Holm blevet gift for anden gang i 1791 med Karen Christiansen Langemarch født i Kalundborg og boede fortsat i sit hus Strandgade matr. 35A (nr. 22). I Rabe Holms hus boede siden 1798 fabrikant Thomas Potter, hans kone Inger, deres datter Cathrine Thomasine (1799-1826), der blev gift 1819 med læge i Kalundborg Herman Adolph Hertz, og søn Thomas (1800-1867), der blev præst i Allested ved Vejle gift 1821 med Anne Margrethe Christophine Budde , en amme, samt to tjenestefolk.

Tredje familie i Rabe Holms hus var spækhøker Richard Juel gift med Cathrina Dreyer, hos dem var ansat en tjenestepige. Gården i Strandgade blev først solgt da Rabe Holm døde i 1824.


Jernstøberiet i Sophiegade 1786-1811

Huset og grunden Sophiegade og Printzsensgade (nu Prinsessegade) op til volden matr. 307, 309 og 310, var oprindelig øltapper Johan Henrik Bremers forlystelseshave, købt 1732 med et nyopført toetages bindingsværkshus og øde plads.

Der var klædefabrik huset beskrevet 1734, da ejeren var fuldmægtig af klædefabrikken Povl Møller. Fabrikken havde facade mod Sophiegade var et toetages teglhængt bindingsværkshus i syv fag med kvist over tre fag og kælder i seks fag. I værelserne var fem jernkakkelovne.

Christian Geddes eleverede kort over København 1761 med udsnit af Christianshavns Kanel og Overgaden oven Vandet. Yderst til venstre Lille Søndervoldstræde, dernæst den krumme Store Søndervoldstræde og kridtpibefabrikken på hjørnet, den rev Potter ned p 1780 og opførte ”Potters Gård”, måske bedre kendt som ”Brøstes Gård” nr. 10.
Christian Geddes eleverede kort over København 1761 med udsnit af Christianshavns Kanel og Overgaden oven Vandet. Yderst til venstre Lille Søndervoldstræde, dernæst den krumme Store Søndervoldstræde og kridtpibefabrikken på hjørnet, den rev Potter ned p 1780 og opførte ”Potters Gård”, måske bedre kendt som ”Brøstes Gård” nr. 10.

1761 blev grunden vurderet i Johann Daniel Helmers ejertid, han var omkring 1760 gift med klædefabrikant Lucas Neumans enke Anne Marie. Der fandtes en stor have, med planter til fabriksbrug og en 37,65 m ny ”klæderamme”, dvs. hvor klæde udspændes til tørring. Klædefabrikken ses på Geddes kvarterkort (hvor ejeren fejlagtigt kaldes Wilmer) og eleverede kort 1761. Her ses et toetages hus mod Sophiegade matr. 209, klædefabrikken, to mindre bagved liggende baghuse i vinkel og en stor plads matr. 210. Den åbne klæderamme matr. 207 er angivet i den trekantede havens spids mod Prinsessegade.

Beboere i huset var ikke i 1780’erne Potter selv, han boede i Overgaden oven Vandet (nr. 10), mens hans ansatte ifølge folketællingen 1787 boede i Sophiegade: arbejdsmand Eskild Andersen, bronzestøber Nineve Weiss, hans kone Ane Stine og deres tre sønner og fuldmægtig hos Potter Georg Mitchell (1750-1807), hans kone Elisabeth Butner, datteren Anne og sønnerne Georg James og David.

Sidstnævnte familie boede også i huset ifølge folketællingen 1801, hvor Georg Mitchell nu var ”Opsynsmand på Potter Jernstøberie”. Nineve Weis’, der havde boet og arbejdet i Potters Jernstøberi i 1780’erne, havde sønnen jernstøber Thomas Weis (1770-1819), der 1801 boede Dronningensgade matr. 224-25 og var ansat som mester ved Potters støberi. Han købte i 1810 en gård med jernstøberi på hjørnet af St. Annegaden (St. Annægade) og Lille Amagerstræde ved volden matr. 345/332, i 1829 overtaget af jernstøber Otto Martin Bock (1791-1852).


Beboelseshuset i Sophiegade

Potter og hans familie forlod Rabe Holms hus i Strandgade matr. 35A (nu nr. 22) omkring 1806/7 og flyttede til støberiet anlagt for 17 år siden, hvor beboelseshuset, en tidligere tekstilfabrik ud til Sophiegade, blev nyindrettet.

I 1803 beskrives det grundmurede toetages gamle hus i Sophiegade matr. 209, der var ved at blive nyindrettet. Det var i syv fag ca.14,45 m langt, 10 m bredt med saddeltag, til gaden med tre halvrunde kviste dækket med blik og til gården tre simple tagvinduer. I stueetagen var en entre i et fag med trappe og gennemgående gang fra gaden til gården med fløjdøre, en stue med tre vinduer til Sophiegade med udvendige skodder og hvide vægge. Bagved var et værelse med to vinduer, fodpanel og skorsten, samt et køkken med et vindue, åben skorsten, indretning mm. og et spisekammer. På første sal, der var i 1803 ved at blive indrettet tre værelser hver med to vinduer, en trappe et fag med simpel trappe til loftet, der var i fire dele, hvor to af værelserne var beboede.

I 1807 havde stuen i stueetagen til Sophiegade fået brændeloft , mens værelset bagved nu havde gipset loft og pillepanel mellem de to vinduer. Første sal var blevet færdigindrettet, alle værelser havde gipslofter med cirkelslag i midten, paneler og vægge betrukket med papir på lærred indrammet af friser og malede lister, alle med fløjdøre. To af værelserne havde to vinduer og et tre vinduer, i hver var toetages vindovn med pyramide og marmorerede pladser. Til gården var to sengekamre i det ene var en toetages kakkelovn med pyramide på marmoreret plads, i det andet et fast hjørneskab. Der var desuden et køkken med to vinduer og fyrsted med to støbte komfurer, et bord med to skabe, trævask, hylder osv. og spisekammer med hylder.

Til loftet fortsatte hovedtrappen nu med marmorerede vægge, der var fire dele, de to værelser var nu beklædte. Brandforsikringen var underskrevet af Potters fuldmægtig Johan Andreas Frederik Reck (1792-1870).


Jernstøberiet

Støberiet var anlagt i 1780’erne og er stort set beskrevet som værende det samme i 1803 og 1807, hvor det bestod af tre smedeværksteder, remise og stald. Mellem beboelseshuset og smedjen begge med facade mod Sophiegade var en 4,70m lang og 3,75 m høj brandmur med glatte dobbelt porte til gården.

Smedjen var en grundmuret bygning i en etage 12 m lang med fem store vinduer og 10,25 m bred. Smedeværkstedet havde portindgang fra gårdsiden, to åbne smede med jernanker og to faste kraner, for vinduerne mod gaden var udvendige skodder.

For enden af smedjen på hjørnet af Sophiegade og volden var en grundmuret enetages bygning med stald og vognremise 11,65 m lang i 6 fag, på bagsiden 9,10 m, i bredden 7,50 m, med saddeltag. På fire vinduer var en remise med port og jordgulv, i den øvrige del stald til fire heste.

Midt på gårdspladsen var en grundmuret enetages smedebygning 9,50 m lang med tre store vinduer, 4,40 m bred og saddeltag med to tagvinduer. I denne smedje var to smedeesser med jernanker. Der var et grundmuret enetages baghus mod volden 22,60 m lang med syv vinduer, 8,80 m bred med saddeltag med to porte og loft i et. I bygningen var åben skorsten med jernanker og to smelteovne.

Gården var indhegnet med 11 fag plankeværk 31,50 m langt og en brandmur 6,30 m og 2,50 m høj, samt et grundmuret teglhængt lokum med muret kasse og brønd med vandpumpe. Haven var indhegnet med 25 fag plankeværk 70,30 m langt, 1,90 m højt .

Christianshavns Voldgade, Potters Jernstøberi anlagt i 1780'erne, Han døde her 1811 og støberiet lukkede 1927.
Christianshavns Voldgade, Potters Jernstøberi anlagt i 1780’erne, Han døde her 1811 og støberiet lukkede 1927.

Potter døde i 1811 og enken Inger Dorothea Hertz giftede sig i 1812 med hans fuldmægtig Johan Andreas Frederik Reck og flyttede med sine to børn til Vejle. Reck købte en vandmølle 1812, som han solgte 1814 og blev tobaksfabrikant i Århus.

Jernstøberiet i Sophiegade blev solgt i maj 1813 til Frederik VI og fabrikkens drift varetaget af mekanikus ved Holmen og kommerceråd John Gillespei (1783-1864) fra Skotland, der kom til København i 1806 og giftede sig med Elisabeth Grant (-1825). Han købte støberiet i 1817 og solgte det 1834 jernstøber Jens Frederik Mogensen.

Støberiet lukkede 1927, blev revet ned i 1970 og boligkomplekset ” Voldens Perle” opførtes på grunden.


Kilder
Carl C. Christensen, Ejendommen Sophiegade Nr. 40. Fra Johan Henrik Bremers Forlystelseshave til Thomas Potters Jernstøberi. Historiske Meddelelser om København, 2. Rk. 4 Bd., 1929-30.
Christian Gedde, kvarterkort 1757 og eleverede kort 1761 over København, Bergiafonden = www.kbhrarkiv.dk.
Folketællinger = www.sa.dk. Akivalieronline
Ida Haugsted, Den rene Smag, 1999.
Historiske huse på Christianshavn. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, 1993.
Københavns Jævnførselsregistrer, Bjørn Westerbeek Dahl = www.koebenhavnshistorie.dk
Kjøbenhavns Veiviser 1770- = www.bibliotek.kk.dk
O.J. Rawert, Kongeriget Danmarks industrielle Forhold, (1850), genoptryk 1992.
V. Richter, 100 Aars dødsfald, 1907 = www.rosekamp.dk.
Rigsarkivet, Københavns Brandforsikring, Vurderingsforretning, Christianshavns Kvarter.
Rigsarkivet, Københavns Byting. Tinglysningskontoret 1. afd. = www.sa.dk. Arkivalieronline: realregister, Christianshavns Kvarter + skøder, København 1759 ff. (før dette år endnu ikke indført digitalt).
Claus Smidt, Christianshavn. København før og nu – og aldrig, udg, Bo Bramsen og Palle Fogtdal, bd. 7, 1989.