Admiralsgade 23 / Dybensgade – gård nedbrændt 1795

1689: matr. 226; 1756 matr. 267; 1797 267A; 1806 matr. 189

Ejere af Admiralsgade 23/Dybensgade

1689 Skrædder Lars Jensen
1740’erne-1758 Overauditør Andreas Bruun
1758-1764 Auditør Conrad Wohnsen
1764 Den Landmilitære Pensionskasse
1764-1795 Båndfabrikant Georg Leonhardt Serin

I 1689 var gården med lejeboliger Admiralgade/Dybensgade matr. 226 ejet af skrædder Lars Jensen. skrædder Lars Jensen.

Udsnit af Geddes, Kvarter Kort, Øster Kvarter 1757 viser den trelængede hjørnegård (ny matr. 267) beboet af Overauditør 1747 ved Landetaten Andreas Bruun (Fig. 1).

Gården var formentligt siden 1740 beboet af Andreas Bruun (1714-1798) gift første gang 1738 med Anna Maria Als (1717-1759). Parret fik 14 børn, nogle dødfødte, moderen døde i barselsseng i 1759 efter familien året før var fraflyttet gården i Admiralgade/Dybensgade.

Jeg har ikke fundet brandtaksation på gården, måske fordi den var militær tjenestebolig tildelt Bruun. Militærets ejendomme var ikke matrikuleret og brandforsikret efter samme regler som private huse.

Den trefløjede gård ses på Chr. Geddes Eleverede Kort 1761 (Fig. 2).

I 1759 blev Bruun generalauditør samme år hans kone døde og han giftede sig igen omkring 1760 med Elisabeth Sofie Mylius (1730-1767) og havde købt hus i Pilestræde på hjørnet af Regnegade (Sværtegade) matr. 96, Købmager Kvarter (bevaret). Her boede i 1757 broderen maleren Johan Jacob Bruun (1715-1789), en anden del af matriklen tilhørte major Grevenkop [Castenskiold].

Udsnit af Geddes Kvarter Kort 1757 viser Andreas Bruuns hus på hjørnet af Pilestræde og Regnegade matr. 96. matr. 96B i Regnegade tilhørte Major Grevenkop (Fig. 3).

Andreas Bruun solgte huset 1785 til fuldmægtig Ludvig Ferdinand Rømer og giftede sig igen for tredje gang 1767 med Anne Sophie Mohrsen (1747-1779) og fik 9 børn.

Ifølge Nystrøm købte generalauditør, højesteretsadvokat Andreas Bruun lyststedet Rygaard i Gentofte den 27. maj 1771 (Fig. 4), da han trak sig tilbage solgte han lyststedet 1783 til supercargo Christian Prytz (1732-1795). På et kort 1765 hvor Rygård i Gentofte er indtegnet 1810. Bruun ejede den oprindelige lystgård af bindingsværk med stråtag 1771-83.

Kort Gentofte lokalarkiv (Fig. 4).

I 1780’erne blev Bruun gift for fjerde gang med Christiane von Reiche (-1784) og boede om pensionist i Studiestræde matr. 65 (nr. 13) Nørre Kvarter, her døde han 83 år gammel 1798.

Admiralgade/Dybensgade

Da Bruun flyttede fra Admiralgade/Dybensgade var beboeren af gården matr. 267 i juni 1758 auditør i Søetaten Conrad Wohnsen (1722-1766) hans kone Mette Sophie Hohlmann (-1784) og deres syv årige datter Hedvig Sophie. Omkring 1764 flyttede familien til Kalundborg, hvor Wohnsen var byfoged og rådmand, men døde et par år efter, hans kone døde efter 1784 i Roskilde.

Den 10. december 1764 købtes gården i Admiralgade/Dybensgade af Den Landmilitære Pensions Kasse, som samme dag solgte til båndfabrikant og strømpevæver schweizeren Georg Leonhardt Serin (1716-ca.1800). Han havde anlagt en båndfabrik i 1761 og senere et Florspinderi i Draaby sogn 1782, som beskæftigede 132 arbejdere. Serin var gift første gang omkring 1760 med Hedrine Clausing (1740-ca.1768) og parret havde fem børn.

I 1787 boede ifølge folketællingen tre familier i alt 25 personer i gården, som var adresse for Det norske Selskab en litterær, patriotisk klub for norske studenter stiftet 1771 af senere lagmand i Tønsberg Ove Gjerløw Meyer (1742-1790).

I gården boede Serin med sin anden kone, som han havde giftet sig med i 1774, Augusta Juliane Heiberg (1766-1796) født i Vemmetofte og hans fem børn af første ægteskab med Hendrine Clausing. I familien var fire tjenestefolk, fuldmægtig Hans Sabroe, fire logerende bl.a. den 64-årige enke Anne Dorothea Thura og 23-årige Thomaline Christiana fra Norge, samt candidatus juris Ole Christian Bull (1762-1814) medlem af Det norske Selskab, senere foged i Norge og forfatter.

Anden familie i gården var vinhandler Niels Juul (1720-1788) der havde værtshus 1776 i Læderstræde, senere i Sværtegade og desuden var vært for Det norske Selskab. Han gift med Anna Cathrine Thomasdatter Praem (1738-1809) fra Hjardemål i Thy, første gang gift med præsten Christian Johannesen Begtrup (1703-1759). I 1787 havde Juul den 11-årige Marie Elisabeth Meyer (1776-) fra Norge boende. Hun var formentlig datter af stifteren af Det norske Selskab Ove Gerløv Meyer. Tredje familie var portnerfolkene Niels Christiansen på 50 år gift for 2. gang med Ane Nielsdatter 31 år, deres 16-årige datter og en tjenestepige.

Det Norske Selskab havde efter bybranden 1795, hvor gården i Admiralgade nedbrændte, lokaler i 1800 hos kaffehandler og theskænker enkemadam Anna Cathrine Juul Peder Hvitfeldtsstræde matr. 128, i 1804 Studiestræde matr. 107-08. Derefter forlod madam Juul Danmark og rejste til Norge. Sine sidste år boede hun i Thomas Angells hus for ældre enker opført i 1770’erne i Tronhjem, hvor hun ligger begravet.

Serins ældste datter Adriane Catharine Serin (1761-1834) giftede sig o. 1790 med sin fars fuldmægtig Hans Nikolaj Matthias Thomsen Sabroe (1754-1825). Lige efter branden i Øster Kvarter i juni købte de hjørnegård juli 1795 Skindergade/Lille Fiolstræde matr. 9, Klædebo Kvarter (nedrevet ). Sabroe startede en båndfabrik sammen med svigerfaderen, som også flyttede ind i Skindergade, hvor hans kone Augusta Juliane døde 30 år gammel af brystsyge den 26. april 1796 og blev bisat fra Vor Frue Kirke.

I 1801 registres i folketællingen seks familier i huset i Skindergade: båndfabrikant Sabroe, hans kone Adriane Cathrine Serin og deres tre børn 10-5 år. Desuden to enker, en frugthandler og en høker, gamle Serin nævnes ikke og var formentlig død omkring 1800

Københavns brand 1795 begyndte fredag den 5. juni og døde ud søndag den 7. juni omkring kl. 16. Da havde den fortæret 909 huse. Knap 6.000 af hovedstadens lige under 100.000 indbyggere var dermed gjort hjemløse.

Dybensgade 21 – hus opført 1799/1800

1800:matr. 267B; 1806: matr. 189

Ejere af Dybensgade 21

1797-1807 Guldsmed Christen Nielsen Lindbach
1807-1809 Destilatør Stefan Hønggaard
1809-1844 Kirurgisk assistent Hans Henrik Søth, enken Laurentze Euphrosine
1845-1874 Skræddermester Hans Peter Ørfeldt, enken Lovise Betzy Kreidt og arvinger

Lindbach opførte som bygherre det fjerde hus i karren Laksegade 30-32/ Admiralgade 25-23 og Dybensgade 21, Øster Kvarter mellem Nikolaj og Holmens Kirker (se disse) efter branden 1795 mellem Kongens Nytorv og Højbro Plads ses på Sterms kort (Fig. 5).

Sterms kort (Fig. 5).

Det nye hus i Dybensgade (nr. 21) blev besigtiget den 21. november 1800 af Wahl og Egerod. De beskrev et grundmuret treetages hus omkring 10 m langt, i fem fag, 10 m bredt og med en kort sidefløj på 2,50 x 3, 13 m med halvtag og tagvindue (se Laksegade 32/Admiralgade 25).

I forhuset mod Dybensgade var tre halvrunde kviste tækket med blik, til gården fire tagvinduer. Kælder under hele huset, på facaden kordongesims af sten og under de midterste anden sals vinduer trefordybninger i gips dekoreret med riller (Fig. 6).

Dybensgade 21 blev opført 1800 som det sidste hus med Lindbach som bygherre. Det fjerde hus i karreen og har siden 1980’erne matrikelnummer fælles med hjørnehuset Admiralgade 23/Dybensgade (Fig. 7).

Hjørnehuset Admiralgade 23/Dybensgade (Fig. 7).

Hovedindgangen til huset var ad en trappe af fire bornholmersten, døren indrammet af dækplade hvilende på konsoller med vindue over (nu fjernet). I sidefløjen bagest var nedgang til gården og køkkentrappe (nu indrettet til badeværelser og trappen fjernet).

I forhusets kælder var entre med nedgang fra Dybensgade med ”Skuur” dvs. dækplade hvilende på konsoller (fjernet). Bagved var kammer med små ruder i skillevæggen, mod gaden en stue med tre vinduer, hvide vægge, ovn og udvendige skodder. Til gaden et kammer med vindue og bagved til gården et køkken med udgang til gården samt et brolagt kælderrum med gipsloft.

I stueetagen til gaden var to stuer med indvendige skodder, paneler, papirtapet, papir dørstykker, i hver stue stod toetages ovn med støbt pyramide skodder. Til gården i smigfaget et værelse og i et fag et køkken med åben skorsten. Første og anden sals lejligheder bestod af en stue med tre vinduer og en stue med to vinduer til gaden, til gården et værelse i smigfaget og et køkken med et vindue.

Der var som nævnt, et grundmuret sidehus i tre etager med halvtag. Kælder med gipset loft og afpudsede vægge. Stueetagen og første og anden sal var delt i to dele af en bræddevæg, malet loft, hvide vægge med hylder og på den halve højde et pigekammer, I gården var brandmure et dobbelt lokum af bindingsværk med muret kasse under (fjernet).

I 1807 solgte Lindbach huset Dybensgade matr. 189 til rodemester og destilatør Stephan Hønggaard (1756-1808) gift ca. 1787 med Sophie Frøling. De havde siden 1780’erne boet i Vingårdsstræde matr.159 med fire tjenestefolk, i huset Vingårdsstræde matr. 169 boede Sophies søster Marie gift med handelsmand Johan Christian Orlamund (1751-) og deres fire børn.

Stephan Hønggaard døde 1808 af vattersot (dvs. ødem/væskeophobning) 52 år gammel, samme år i april var deres 20-årige søn Niels fundet druknet ved Kalvebod Strand. Sophie Hønggaard måtte som enke sælge huset i juli 1809 til kirurgisk assistent Hans Heinrich Søht (1764- ca. 1833) og hans kone Laurentze Euphrosyne Berhardine Tietchen (1770-1867). Familien Søht boede 1805 i Lille Helliggeiststræde (Niels Hemmingsensgade) matr. 157, Frimands Kvarter (nr. 14, nedrevet). 1829 er udfærdiget en brandtaksation af madame Søhts hus i Dybensgade, hvor der ikke var sket væsentlige ændringer.

Desværre er der ingen folketællinger mellem 1801 og 1840 i København bevaret, undtagen 1834 for Sankt Annæ Øster og Vester Kvarterer.

I 1840 registreres fire familier i Dybensgade i alt 17 personer: På anden sal boede ejeren den 64-årige enke Laurentze Euphrosyne Søht, i kælderen sætteskipper Christian Sivertsen med kone og to børn, i stuen pensionist Aurora Celindiana Wingler (1786-) enke efter toldbetjent E. Wingler med to børn, og logerende var brødre teaterelev Christian Lunov Laasby Ferslew (ca. 1817-) og jurastuderede Søren Parmo Ferslew (1819-1883). På første sal boede enken efter afdøde amtsprovst i Ålborg Gerhard Pedersen Tetens (1760-1832), hans tredje kone Ursula Elisabeth Rottbøll på 58 år og hendes tjenestepige Karen Nielsen.

Dybensgade købtes 1844 af skræddermester Hans Peter Ørfeldt (1797-) gift 2. gang omkring 1823 med Lovise Betty Kreidt (1807-) familien kom fra Peder Hvitfeldtstræde matr. 108/109, Klædebo Kvarter (nr. 13, nedrevet). Fig. 7 viser hjørnet af Admiralgade nr. 23 og Dybensgade nr. 21 2014, Lindbachs to sidste af fire huse i karreen Laksegade/Admiralgade/Dybensgade opført 1797-1800.

Admiralgade 23/Dybensgade – hjørneejendom opført 1800 (bevaret)

1800: matr. 267A; 1806 matr. 190 (Admiralgade 23 i 1981 sammenlagt med Dybensgade 21 til matr. 189).

Ejere Admiralgade 23/Dybensgade – hjørneejendom

1796-1807 Guldsmed Christen Nielsen Lindbach
1807-1814 Jomfru Dorothea Eleonora Olsen
1814-1855 Varemægler Hans Henrik & Lauritz Eskildsen
1855-1858 Læge Carl Emil Tøttrup
1858-1867 Urtekræmmer Carl Jensen og Theodor Christensen
1867-1871 Forhenværende urtekræmmer Carl Jensen

Hjørnehuset i klassicistisk minder om nabohjørnehuset Laksegade nr. 32 /Admiralgade nr. 25. Huset stod færdigt den 21. november 1800 et halvt år efter det var påbegyndt og blev synet af tømrermester Wahl og murermester Egerod.

Huset var grundmuret treetages i fem fag mod Admiralgade, vindue i det skrå hjørne og fem fag mod Dybensgade ca. 8,80 m langt mod i Admiralgade “og paa Resten” 9,50 m med kælder under hele huset. Saddeltag og mod Admiralgade tre halvrunde tagvinduer afdækket med blik og fire tagvinduer til gården.

I hjørnehuset var to kældre og på loftet tre værelser. Over stueetagen på facaden var kordongesims og under taget en muret gesims med sparehoveder.

Til husets hovedindgang i Admiralgade (nr. 23) var opgang ad fire bornholmske stentrin til et gennemgående tapperum og over døren en dækplade på konsoller (nu fjernet) og et vindue, bagest i trapperummet var udgang til gården ad to kampestenstrin.

Huset havde tre herskabelige firværelses lejligheder en på hver etage og to kælderlejligheder med værtshuse. Til den ene kælder i Admiralgade var nedgang i det skrå hjørne med stentrin, og oprindelig med dækplade hvilende på konsoller (nu fjernet). Den anden kælder havde nedgang fra Dybensgade begge med udvendige skodder (fjernet) (Fig.8).

Nedgang fra Dybensgade (Fig.8).

Lejlighederne var udstyret med gipslofter med stukkatur, paneler, dørstykker, papirtapeter, fløjdøre og kakkelovne. I smigfaget mod gården var et værelse og køkken med åben skorsten og fyrsted belagt med mursten, køkkenbord, trævask, hylder og rækker.

Ud til Dybensgade var opført en grundmuret treetages bygning (trappehus) med kælder i et fag og ”i Communication foran beskrevne” hjørnehus. Denne del var ca. 2 m lang i et fag 8,80 m bred til køkkentrappe med heltag, udgang til gården og opgang til etagerne. Tilbygningen havde til gaden og gården et halvrundt tagvindue dækket med blik.

Mod Admiralgade var en stue i stueetagen med fire vinduer, dernæst en
hjørnestue med vindue mod Admiralgade, mod Dybensgade to stuer med to vinduer og dør til bagtrappen. Til gården i det skrå fag var køkken med murstensgulv og et pigekammer uden vindue.

I gården var to 3,75 m høje brandmure (fjernet), et bindingsværkshus med dobbelt lokum og en vandpumpe.

I 1801 boede der 19 personer i Admiralgade/Dybensgade fordelt på fire familier. Det fremgår af folketællingen, at værtshusholder Peter Søehuus med kone og datter havde værtshus, samt værtshusholder Didrich Møller med kone, hendes søster og tjenestepige havde værtshus i kælderen.

På etagerne boede spisemester Peder Wichner med kone og tjenestepige, skræddermester Ludwig Wilhelm Barthels (1761-) med sin et år yngre kone, tre døtre og to læredrenge, kammerjunker Frederik Schffalitzky de Mucadell (1755-1814) med kone, tre børn og tjenestepige, samt øltapper Chresten Poulsen med kone og tre børn, assessor i overhofretten, enkemand Peder Kraft og en tjenestepige.

Christen Nielsen Lindbach solgte hjørnehuset Admiralgade/Dybensgade i juli 1807 til jomfru Dorothea Eleonora Olsen. Det er usædvanligt af en ugift kvinde ejede et hus, men en forklaring fremgår af skødet, i følge kongelig bevilling udstedt samme dag, hun blev erklæret umyndig og major, kammerjunker von Krogh beskikket som kurator af Odense Magistrat.

Huset solgtes i januar 1814 til varemægler Hans Heinrich Eskildsen og hans bror Divisionskvartermester i Søetaten Lauritz Eskildsen (1787-1873) (Fig.9).

Divisionskvartermester i Søetaten Lauritz Eskildsen (1787-1873) (Fig.9).

H.H. Eskildsen boede i huset til engang i 1840’erne, men ejede huset til 1855 før han solgte til praktiserende læge Carl Emil Tøttrup (1816-) der i 1858 solgte til urtekræmmer Carl Jensen med halvpart til Theodor Christensen.

Tøttrup, hans kone Wilhelmine Sophie og deres børn flyttede til Gammel Kongevej matr. 47U på Frederiksberg.

Husene i Admiralgade 23/Dybensgade 21 blev ombygget i 1980’erne og matriklerne slået sammen til matr.189.

Kilder:

Laksegade 30, matr. 290. 32
Admiralgade 23
Dybensgade 21
Ved Stranden 8
Holmens Kanal 26 (nedrevet) 

Arkivalieronline = www.sa.dk (kirkebøger; folketællinger fra 1787; Realregister til skøder fra 1624, skødeprotokoller fra 1728; Tinglysningsprotokoller fra 1706w) Berggreen, V.F.A., Carré-Planer over Kjøbenhavn 1886-88. Det Kongelige Bibliotek = www.kb.dk. Bøje, Chr. A., Danske guld og sølv smedemærker før 1870, red. Bo Bramsen, 1954. Dahl, Bjørn Westerbeek, Københavns jævnførselsregistrer = www.koebenhavnshistorie.dk. Digitale billeder= www.digitalesamlingerkb.dk og www. kbhbilleder.dk. Gedde, Christian, Kvarter Kort 1757 og Eleverede Kort over Kjøbenhavn 1761 2002, 2010 . = www..kbh.arkiv.dk. Historiske huse i Dragør. Nationalmuseet 1979. Historiske huse i København. Nationalmuseet 1972. Kryger, Karin, Hvordan forsvandt Christen Waages gravmæle = pdf. Årsskrift for Kirkegårdskultur 2009-10. Lindbach, Christen Nielsen biografi se Laksegade 32/Admiralgade 25. Københavns vejviser. Krak = www.bibliotek.kk.dk. Nystrøm, Eiler, Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. Rigsarkivet, Brandtakstioner, Vurderingsforretninger over ejendomme 1731-1959, Øster Kvarter = www.sa.dk/daisy. Sterm, Severin, Statistisk-Topographisk Beskrivelse over Hoved- og Residentsstaden Kjøbenhavn 1841. Toldere i Kalundborg i Danske Toldembedsmænd1660-1864 = Toldhistorie. Blogspot.com/2017. Christen Viborg: Dansk biografisk leksikon I9, 1887-1905 = Projekt runeberg.org/dbl