Ankersmed Hans Caspersen som bygherre 1750-92

Næsten alle de boliger ankersmed Hans Caspersen ombyggede eller nyopførte i anden del af 1700-tallet lå på Christianshavn, hvor der er adskillige 1700-tals huse

Som det fremgår af bogen Historiske huse på Christianshavn, red. Robert Egevang (1993), hvor alle bevarede huse i bydelen er registret og beskrevet.

Der var ikke store ødelæggende bybrande, som i det indre København 1728 og 1795. Men adskillige huse på Christianshavn blev nedrevet som følge af Burmeister & Wain’s ekspansioner siden 1850’erne, især ved Christianskirken (Frederiks Tyske Kirke) og senere på Wilders Plads og Refshaleøen.

Ny anlæggelsen af Knippelsbro i 1930’erne medførte en regulering af Torvegade og gik hårdt ud over gader og huse, der stod i vejen. Under sidste krig brændte sukkerfabrikken ved Knippelsbro, mange gamle skibsværfts-pladser langs Strandgade er blevet nedlagt og bebygget i tidens løb. Alligevel er der mange private huse, gårde med bag- og sidehuse, pakhuse mv. bevaret, nogle bygget om til ejerlejligheder, kontorer el.lign. Fornemme store bygninger fra midten af 1700-tallet er bevaret f.eks. Asiatisk i Strandgade. Søkvæsthuset i Overgaden oven Vandet og pakhuse på Wilders Plads.
Ankersmed Hans Caspersens huse, undtagen to på Esplanaden, ligger på Christianshavn, hvor han virkede og boede og alle er bevaret. Kun hans første hus ”Brændevinsgården” i Wildersgade, som han i nogle år var medejer af, blev nedrevet i 1840’erne.

Fig. 1 Oversigts kort over de københavnske kvarterer med Christianshavn. Christian Gedde Kvarter Kort over Kjøbenhavn 1757. 2009.

Hans Caspersens korte biografi

Grovsmedesvend, senere ankersmedemester Hans Caspersen (1718-1798) født i landsbyen Nordrup ved Ringsted blev ansat som grovsmed omkring 1740 ved Asiatisk Kompagni i Strandgade på Christianshavn; i 1790’erne var han oldermand i smedelauget. Gedde angiver på Christianhavns Kvarter Kort 1757, at den nu nedrevne Brændevinsgård matr. 63 (Wildersgade nr. 45) var ejet af Caspersen og enkemadam Brandorff.

Den nærværende undersøgelse gælder særlig de huse Caspersen lod ombygge eller nedrive og nyopføre i anden del af 1700-tallet. Alle huse er bevarede arkitektonisk usædvanlige borgerhuse, det drejer sig om henholdsvis ombygningen af en del af pakhus til beboelsesejendom Sankt Annæ Gade nr. 4-6, store huse i Overgaden neden Vandet nr. 39 (værksted) og nr. 33, Overgaden oven Vandet nr. 50, Esplanaden nr. 6-4, og Wildersgade nr. 38.

Kilder: Rigsarkivet, Københavns Brandforsikring 1731-1975. Vurderingsforretninger over ejendomme 1731-1965 (ordnet efter bykvarter og ofte fra 1806 det seneste matrikel nr.). Samt: Realregistre til skødeprotokoller København fra nr. 25, 1799-1927. www.sa.dk/arkivalieronline. Christian Gedde, Eleverede Kort og Kvarter Kort og over Kjøbenhavn 1761 og 1757. www.kbharkiv.dk. Kraks vejvisere 1770-1989. www.bibliotek.kbh.dk. Folketællinger og Kirkebøger www.sa.dk/arkivalieronline.

Hans Caspersen var gift fire gange, første gang den 12. december 1754 med Martha Pedersdatter (1723-1755), deres barn blev døbt Jacob den 28. maj 1755 i Vor Frelsers Kirke. Mere vides ikke om barnet, der sikkert døde kort efter. Martha døde 32 år gammel i barselsseng den 2. juni 1755 og blev begravet på fattig-kirkegården (nedlagt) i Sankt Annæ Gade ved Christianshavns Vold.

Et halvt år efter sin kones død giftede Hans Caspersen sig som enkemand 37 år gammel med Anna Marie Pedersdatter (1714-1783). Vielsen fandt sted fra Vor Frelser Kirke den 12. december 1755. de fik i august sønnen Johannes Hansen Caspersen (1758-1811) og datteren Sara Caspersen døbt den 29. november 1759 i Vor Frelser Kirke.

Sønnen blev ankersmed og fulgte i sin fars fodspor, datteren vides der ikke mere om. Moderen Anne Marie Pedersdatter døde 69 år gammel og blev bisat den 25. april 1783 fra Vor Frelser kirke. Hun døde i huset Overgaden oven Vandet (nr. 50), som Caspersen havde opført, men solgte 1776 åbenbart havde han beholdt en privat lejlighed i huset.

Ankersmed Hans Caspersen igen enkemand og gift for tredje gang efter få måneder den 13. juni 1783 i Frederiks Tyske Kirke (Christianskirken) på Christianshavn med Anne Cathrine Øllegaard Worm (1748-1785). De fik barnet Casper Heinrich i 1784, som døde 14 uger efter fødslen i september, moderen døde den 17. august 1785 og blev begravet fra Frederiks Tyske Kirke.

Hans Caspersen giftede sig for fjerde gang den 7. december 1785 fra Vor Frelser Kirke med den 26-årige Johanne Jacobine Schade døbt i Vor Frelser Kirke den 26. oktober 1759, datter af bådsmand Ole Pedersen Schade (1730-1763?) og Sophia Hedevig Lind på Christianshavn. Hans Caspersen og Johanne Jacobine fik en datter Martha Sophie Hedevig døbt den 21. januar 1787 i Vor Frelser Kirke og gift med ”Indsider” Gottfried Hansbild (1797-) Løve på Vestsjælland. Parret havde i 1834 ifølge folketællingen tre piger 14-8 år.

Ankersmed Hans Caspersen døde 1798 som en velhavende 80 årig og efter at have solgt sin ejendom Overgaden neden Vandet nr. 33 boede han sit sidste år i sønnen Johannes hus i Store Kongensgade (Wildersgade 38).

Brændevinsgården Kongensgade (Wildersgade 45)/Sankt Annæ Gade 6 (nedrevet).
1689 matr. 78; 1756 matr. 63; 1806 matr. 134; 1820 matr. 134 & 135 A-B.

1689 Brygger Bent Andersens gård
?-1745 Brændevinsbrænder Engelbrecht Simonsen Møller
1745?-? Brændevinsbrænder Jacob Brandorff
1750?-1756 Brandorff’s enke & grovsmed Hans Caspersen
1756-1763 Brændevinsbrænder Jørgen Andersen Skifters enke

Fig. 2 Sankt Annæ Gade med broen over Christianshavns Kanal. Parallelt bag ved løber Store Kongensgade (Wildersgade) . Udsnit af Christian Gedde, Eleverede Kort over København 1761. 2002.

En brandforsikring 1745 beskrev Brændevinsgården ejet af brændevinsbrænder Engelbrecht Simonsen Møller på hjørnet af Kongensgade/Sankt Annæ Gade matr. 78. Gården bestod af toetages hjørnehus i bindingsværk med sidefløj, sidehus og kælder. I forhuset var 6 grundmurede fag, kvist, svalegang og grundmuret gavl mod Kongensgade (Wildersgade).

I værelserne var otte jernkakkelovne. På hjørnet af Kongensgade (Wildersgade) langs Sankt Annæ Gade var et toetages sidehus i 4 grundmurede fag, resten i bindingsværk med kvist. I sidehuset var et ”Brændevinsværk” med indmuret kobberkedel på 4 tønder og brændevinsredskab. I gården nævnes vandpumpe og et toetages bindingsværks tværhus med kostald og rum ovenpå.

Brændevinsgården var i 1740’erne ejet af brændevinsbrænder Jacob Brandorff (- ca. 1750) ifølge matrikeloplysningen på Geddes Kvarter Kort 1757 tilhørte huset enken efter Brandorff og grovsmedesvend Hans Caspersen, hvornår han blev medejer vides ikke, men antagelig omkring 1750. Der er desværre ingen brandforsikring bevaret, men en tegning af Aage Jørgensen viser en nedtaget slutsten i sandsten, der sikkert har siddet på huset med dateringen 1753.

Fig. 3
Slutsten dekoreret med et anker og indskrifterne HC MC (= Hans Caspersen Martha Caspersen, som jeg læser det, ikke MK). Slutstenen, hvis opholdssted ikke er oplyst, er sikkert nedtaget i forbindelse med nedrivning af den gamle Brændevingård i 1840’erne. Gengivet fra Hugo Matthiesen og Villads Christensen:, Gamle københavnske Skilte og Bomærker. 1919.

Det kan tilføjes at en søn af brændevinsbrænderen Peder Brandorff (1715- efter 1772) var forvalter ved Vestindisk Kompagni på Christianshavn og 1756-66 ejede et toetages bindingsværkshus Overgaden neden Vandet matr. 165A (nr. 15) ombygget i 1850’erne. Efter sin kone Else Cathrine Borchs (1745-1765) død flyttede han til Lille Torvegade matr. 86 i et hus der 1763-99 tilhørte mestersvend Lars Hansen Weile Det Kongelige Sukkerraffinaderi på Christianshavn.

Brændevinsgården i Wildersgade solgtes 1756 til brændevinsbrænder Skifters enke. Bag selve gården lå en plads matr. 39 på Geddes Kvarter Kort 1757 (Sankt Annæ Gade nr. 6). På pladsen lå i 1750’erne et pakhus og et lille hus. En del af pladsen matr. 63B blev separeret til Hans Caspersens næste hus ”Porthuset” Sankt Annæ Gade 4C opført 1757 (bevaret).

Fig. 4
Sankt Annæ Gade med Asiatisk Kompagni i Strandgade i baggrunden. Hjørneejendommen til venstre opført 1847-48, Sankt Annæ Gade 6/Wildersgade 45, der hvor Brændevinsgården lå.
Ved siden af ses Caspersens ejendomme Porthuset og det lange ombyggede pakhus, Sankt Annæ Gade 4A-C. Foto Johannes Hauerslev 1896. Københavns Museum.

Tre ejendomme på Christianshavn

Det frasolgte pakhus Sankt Annæ Gade nr. 4A-C (bevaret).

1689 matr. 23; 1756 matr. 40 & plads matr. 39/63B; 1806 matr. 134

1622- Borgmester Mikkel Vibe
-1689 Assessor Herman Brechling og kommerceråd Peder Kloumann med tre lejeboliger
1697-1736 Dansk Ostindisk Kompagni
1736-1756 Pakhusforvalter Svend Svendsen, Asiatisk Kompagni

Det af frasolgt pakhus i Sankt Annæ Gade:
1757- 1760 Grovsmed Hans Caspersen
1760-1761 Grovsmed Friedrich Matthiesen Rom,
1761-1767 Brændevinsbrænder Johan Gregersen Flyche, enken Johanne Øland gift anden gang med skomager Ole Halberg
1767-1795 Hjulmand Jens Nielsen Holgreen
1795 Teglværksmester Knud Rasmussen Knudsen
1795-1842 Bødkermester Mads Christensen Hall, enken Anne Helene Lykke

Fig. 5 Kongensgade (Wildersgade) Brændevinsgården matr. 63, hvor Caspersen som medejer og hans kone Martha boede som nygifte i 1750’erne. Bag ved Sankt Annæ Gade matr. 39/40, hvor Caspersen købte en del af pakhuset der tilhørte gården Strandgade matr. 40. På planen ses det nye Porthus med sidehus der var udskilt del af matr. 39. Udsnit af Geddes Kvarter Kort 1757.

Borgmester, handelsmand Mikkel Vibe (1565-1624) ejede hjørnegården Strandgade (nr. 32) med det lange pakhus Sankt Annæ Gade (nr. 2) matr. 23 (bevaret). I 1689 omfattede grunden Strandgade nr. 28-32 tilskødet assessor Herman Brechling (1634-1720) og kommerceråd, brygger Peder Kloumann (1637-1710) med tre boliger. Matr. 23 var ejet af Dansk Ostindisk Kompagni 1697-36.

I 1736 købte ekvipagemester og pakhusforvalter ved Asiatisk Kompagni Svend Svendsen Strandgade nr. 32. Westerbeek Dahl nævner i Til Rigets forsvar II… 2017. at Svend Svendsen i marts 1710 ansøgte om tilladelse til at opføre et hus til sig selv ved Kastelsmøllen opført 1689. Ansøgningen blev ikke imødekommet og i årene 1736-52 ejede Svendsen også Odden Kirke.

Den 18. januar 1757 solgte Svendsen 12 fag fra af sit lange pakhus på 20 fag i Sankt Annæ Gade (nr. 4, matr. 40) til grovsmed Hans Caspersen, som han givetvis har kendt fra Asiatisk Kompagni.

Fig. 6.
Målebrev med grundtegning vedlagt brandforsikringen, hvor det fremgår: ”Svendsen, Pakhuus Skriver ved det Kongel. Octroyerede Asiatisk Compagnie fra sin øvrige tilhørende Eiendom hertil samme i den Nye Grund taxtes Matricul under No. 40 i Christianshavns Qvarteer anført:/frasolgt og afstaaet til Hans Caspersen, Grovsmed . Rigsarkivet, Brandforsikring Christianshavn, 9. juni 1757; søges Sankt Annæ Gade matr. 134. Rigsarkivet.

Caspersen ombyggede pakhuset og nyopførte et Porthus mod øst på pladsen bag Brændevinsgården matr. 63B (tidl. matr. 39) i Sankt Annæ Gade, her havde ligget et pakhus, som han erstattede med Porthus ved siden af hovedhuset. Porthuset er i dag det rødpudsede firetages nabohus til hovedhuset, i 1799 forhøjet en etage.

Caspersens ombygning af 1600-tals pakhuset og nybygning af Porthuset blev efter et halvt år beskrevet i brandforsikringen juni 1757. Hans del af pakhuset blev ombygget til et toetages beboelseshus med 12 vinduer mod Sankt Annæ Gade, grundmuret på facade og stueetagen mod gården, men ellers i bindingsværk mod gården. I gården var et ”Udspring” på 3 vinduer, sådan er huset stadig. Hovedhuset og Porthuset har fælles indgang fra porten i Porthuset.

Fig. 7
Yderst til højre hjørnehuset Strandgade nr. 32 med pakhuset Sankt Annæ Gade nr. 2, derefter nr. 4 A-C det tidligere pakhus som Hans Caspersen købte og ombyggede til hovedhus 1757 med det nye Porthus, det røde hus med indgangsporten, der opførtes samme år. Foto Ida Haugsted 2017.

Der var kælder under hele hovedhuset indrettet med to etværelses lejligheder, køkkener og nedgang fra gaden. I stueetagen med indgang fra gaden var to værelser, en entre og stue med skænk, samt lille køkken (værtshus?), Mod gården var sengekammer, entre med italiensk hovedtrappe med indgang fra porten og et stort køkken På første sal var en stor og en mindre lejlighed. I den store lejlighed var fire stuer mod gaden og køkken mod gården. I den mindre lejlighed i vest-enden var et kammer i ”Udspringet”, entre og køkken. Loftet ovenover var i to dele med to hjulvinder.

Mod Sankt Annæ Gade matr. 40 (nr. 4, nu matr. 134) blev bygget en Portbygning, der beskrives som en grundmuret nybygget treetages bygning i 4 fag ved hovedbygningens østre gavl og en treetages sidefløj mod øst af bindingsværk med saddeltag. I Porthuset var kælder og gennemkørselsport med indgang til trappen i hovedhuset. I stueetagen var en stue, et sengekammer og køkken i sidefløjen med svalegang var smedeværksted og trappeopgang. På første sal til gaden var to små værelser og et sengekammer. I sidefløjen var tre køkkener og 4 værelser. På anden sal til gaden var 2 og i sidefløjen 4 værelser. Formentlig til smedesvende, drenge osv.

Gårdspladsen var opdelt af stakit og rummede en tre loft høj bygning i bindingsværk med heltag i 3 fag. Stueetagen var under ombygning til værksted [ ?] på første og anden sal var to kamre; derover et loft. I gården vandpumpe og et dobbelt bindingsværks-lokum med muret kiste i jorden.

Kort efter ombygningen solgte Hans Caspersen i 1760 husene i Sankt Annæ Gade til grovsmed Friedrich Matthiesen Rom, der året efter solgte gården 1761 til brændevinsbrænder Johan Gregersen Flyche (-ca. 1765). Enken blev gift med Ole Halberg og solgte 1767 gården til hjulmand Jens Nielsen Holgreen. Der 1795 solgte til teglværksmester Gerup Teglværk [?] Knud Rasmussen Knudsen (1765-ca. 1850), der samme dag den 20. januar handlede gården til bødkermester Mads Christensen Hall (1766-1839) som i 1790’erne forhøjede Porthuset til de nuværende fire etager med gavlspids (nu fjernet) beskrevet i brandforsikring 1799. Desuden nyindrettede Hall kælderen i hovedhuset.

Overgaden neden Vandet 39 (bevaret)
1689 matr. 86; 1756 matr. 150; 1806 matr. 155

1689-1701 Brygger Cornelius Nissen
1701 Hofjægermester Friderich Svane
1701-1706 Klædearbejder Christopher Vogt
1706 -1730 Mester (klæde ?) Johann Boldewin Depenbrock
1730-1754 Farver ved Børnehuset Diderich Rohde
1754-1760 Farver Otto Birch
1761-1786 Ankersmed ved Asiatisk Kompagni Hans Caspersen
1786-1792 Købmand Peder Halkiær
1792-1859 Grosserer Jeppe Prætorius og arvinger

Fig. 8
Planer og matrikler til husene Overgaden neden Vandet. Sankt Annæ Gade og Kongensgade (Wildersgade). Kongensgade matr. 63 er Brændevinsgården Caspersen var medejer af ca. 1750-1757. Matr. 150 Overgaden neden Vandet er Farvergården som Hans Caspersen købte 1760, nedrev og oprørte en fireetages ejendom med herskabslejligheder. Udsnit af Geddes Kvarter Kort 1757.

Ifølge grundtaksten 1689 tilhørte den store grund matr. 86 Overgaden neden Vandet ved Sankt Annæ Gade med indkørsel fra Kongensgade (Wildersgade) brygger Cornelius Nissen. Hofjægermester Friderich Svane (1663-1730) Svenstrup gods købte gården på Christianshavn i 1701 og solgte samme år til klædearbejder Christopher Vogt, der omkring 1706 solgte gården til mester Johann Boldewin Depenbrock (1688-1761) fra Osnabrück. Omkring 1706 giftede han sig med Mary Elisabeth Weingarten (-1721) tilsyneladende ikke begravet fra Vor Frelser Kirke, som deres lille søn den 28. marts 1721 og datter den 27. oktober samme år.

Depenbrock giftede sig igen 1722 i Neukirchen, Schleswig-Holstein med Catharina Margareta Linesch og afhændede gården på Christianshavn 1730 til farver ved Børnehuset på Christianshavn Diderich Rohde.

Den ældst bevarede brandforsikring der beskriver Rohdes Farvergård er fra 1731. Gården bestod af et toetages bindingsværkshus mod Overgaden neden Vandet i 13 fag med kvist i 5 fag og kælder, samt et langt toetages bindingsværk sidehus med farveværksted i 22 fag med to kviste i 2 fag, samt kælder. I huset var seks jernkakkelovne. Der var også et gammelt forfaldent vognskur af træ med udkørsel fra gården ad en port til Kongensgade (Wildersgade).

I 1738 er en mere detaljeret beskrivelse af farver Rohdes gård, hvor der var sket store forandringer og udvidelser. Nu var der 12 grundmurede fag i forhuset til gaden med kvist og kælder, det øvrige hus var stadig i bindingsværk. I værelserne var otte jernkakkelovne. Der nævnes nu en toetages sidefløj sikkert forbundet med forhuset af bindingsværk i 5 fag med halvtag og to kviste. I forlængelse var et gammelt toetages bindingsværks sidehus i 17 fag, hvor der var værksted: ”derudi Farver Huuset” med kobberkedel på 31 tønder, kedel på fem tønder, en meget stor engelsk tøjkedel og kobberkedel på to tønder. I gården var ”fyrre Kyber” = fire åbne beholdere til farvning, en vandpumpe, samt et gammelt toetages halvtags bindingsværkshus indrettet til ”Vedhammer” (brænderum) og stald, samt ind- og udkørslen både til Overgaden neden Vandet og Kongensgade.

Fig. 9
Ankersmed Hans Caspersens gård i Overgaden neden Vandet 39 ”Farvergården” ved Sankt Annæ Gade og ”Snorrebroen” . Han købte og ombyggede 1760’erne til et firetages hus med port i midten, i dag uforandret undtagen nyere kviste. Til venstre på tegningen af Fattig-Holm et lille hus med gavlkvist og yderst Bødkergården (nr. 33) som Caspersen købte, ombyggede i 1780’erne og forhøjede to etager (bevaret). Til højre et smalt pakhus i dag sammenbygget med hjørnehuset opført 1804. Privateje. Foto Erik Housted, Fattig-Holm, 1974 fig. 173.

Fire år efter ombygningen af sin bolig Sankt Annæ Gade nr. 4 købte den 43 årige ankersmed Hans Caspersen i 1761 som nævnt gården Overgaden neden Vandet matr. 150 (nr. 39) af farver Otto Birch. Nabogården matr. 149 på hjørnet af Sankt Annæ Gade (nr. 22, nedrevet) var ejet af brændevinsbrænder Anders Andersen Jennum. Den gård Caspersen købte var den ovenfor beskrevne Rhodes bindingsværksgård med facade til Christianshavns Kanal, som han ændrede 1760’erne ved først at grundmurer facaden og isætte 8 større vinduer, i stedet for som tidligere 12 mindre fag.

Nogle år efter denne ombygning opstod brand og det var sikkert årsagen til, at Caspersen i 1770’erne valgte at ombygge det gamle hus helt fra grunden og opføre et nyt stort firetages grundmuret forhus, der stod færdigt i 1777 og er beskrevet i en brandforsikring 1778. Hans Caspersen nye firetages hus var grundmuret med 8 fag mod kanalen og port i midten, der var to firetages huse (stue, først-tredje sal) sidefløje forbundet med hovedhuset.

Fig. 10
Hans Caspersens andet ombyggede hus på Christianshavn Overgaden neden Vandet nr. 39. Ved siden af et oprindeligt pakhus nu sammenbygget med hjørneejendomme opført 1804. Foto Ida Haugsted 2017.

I porten var husets hovedtrappe med jerngelænder og under trappen nedgang til kælderen. Huset, som beskrevet i 1778, var et herskabshus med otte store lejligheder to på hver etage med gipslofter, pillepaneler og vægge betrukket med lærred i flere rum malet med løvværk, i lejlighederne var etageovne mm. På første-tredje sal var loftshøjden 6 alen (= 3,76 m). Til gaden og kanalen, der var stuer med fløjdøre, gipslofter med stukkatur, vægge betrukket med fint lærred malet som ”Antique” og dørstykker indrammet af forgyldte lister. Bagved til gården var flere værelser og en gang.

I sidefløjene til højre og venstre var kælder, køkkener i alle etager, tjenerkammer og køkkentrappe. I forlængelse af køkkenfløjen til højre var et grundmuret pakhus og et gammelt toetages pakhus af bindingsværk. Til venstre var et grundmuret enetages pakhus med to tagvinduer og lokummer, samt en gammel treetages bindingsværksbygning, grundmuret nederst med valmtag og gavlkvist.

Fig. 11
Port af sandsten Overgaden neden Vandet nr. 39 med slutsten dekoreret med anker i relief og indskriften: HCS AMC/150/ ANNO 1777 (HCS = Hans Caspersen Smed/ AMC = Anne Marie Caspersen. 150 = matrikel 150. Anno 1777). Foto Ida Haugsted 2016.

Under ombygningen købte Caspersen i 1765 et bindingsværkshus Overgaden oven Vandet (50), hvor han boede privat uden smedeværksted til omkring 1780. I 1782 købte Caspersen et andet hus i Overgaden neden Vandet (nr. 33, se nedenfor IV) men ifølge Kjøbenhavns Veiviser havde Caspersen 1782-84 stadig adresse Annegade (Sankt Annæ Gade) matr. 150 til smedeværksted dvs. Overgaden neden Vandet nr. 39. Som enkemand boede han igen i Overgaden neden Vandet 39 og som nygift i 1783 med Anne Cathrine Worm, der døde i barselsseng 1785.

Først da det andet hus Overgaden neden Vandet nr. 33-35 købt 1782 var færdigbygget solgte Hans Caspersen gården Overgaden neden Vandet nr. 39 den 2. januar 1786 til købmand Peter Halkiær, der i 1792 solgte til grosserer Jeppe Prætorius (1745-1823) fra Skærbæk i Sønderjylland, der er beskrivelse af hans hus i brandforsikringen 1803 i Rigsarkivet.

Overgaden oven Vandet 50/Dronningensgade 71 (bevaret)
1689 matr. 97-98; 1756 matr. 177 A-B; 1806 matr. 179A

1689 matr. 97 Rebslager Verner Weendunchs Dronningensgade
1689 matr. 98 Købmand Bertel Stywer’s indhegnede plads
1718-1720’erne matr. 97-98 Tømmerhandler Niels Flesborg,
1720-1733 Tømmerhandler Hans Brechtwoldt
1733-1749 Enke Martha Nielsdatter Flesborg  Brechtwoldt
1749-1750 Brygger Peter Nielsen Trye Friis
Matr. 177A-B
1755-1788 Købmand John Brown
1755-1765 Farver Andreas Hegelund, enken Elisabeth Sophie gift igen med Gottfried August Neuhammer
1765-1776 Ankersmed Hans Caspersen
1776-1778 Oluf Munch
1778-1811 Skibskaptajn Arthur Bishop, enken Alison gift anden gang med Alexander Malcom
1811 Agent Joachim Israel Behrend
1811-1852 Kaptajn, børskommissær Lauritz Nicolai Hvidt

Fig. 13
Huset i Overgaden oven Vandet 50 som Caspersen opførte i 1760’erne efter nedrivning af Hegelunds hus mellem tømmerpladsen, hvor ”Bombebøssen ” ,en stiftelse for gamle søfolk,tegnet af Thorvald Bindesbøll opførtes 1891.. Nabohusene Overgaden oven Vandet nr. 52 og nr. 54 er begge forhøjet i 1840’erne. Se Historiske huse på Christianshavn 1993. Foto Ida Haugsted 2016.

Rebslager Verner Wesenduncks (Wesendonch) rebslagerhus lå i 1689 ud til Dronningensgade. Den videre historie om den store bagvedliggende dobbeltgrund er at i 1718 købte tømmerhandler Niels Flesborg (ca. 1695-1720’erne?) matr. 97 & 98 Overgaden oven Vandet/Dronningegade til tømmerplads. Tømmerhandler, kaptajn Hans Brechvoldt blev gift omkring 1720 med Flesborgs datter Martha. I Vor Frelser Kirkes kirkebog over døde den 3. marts 1733 står: ”Captain Brechvoldts Liig og Sr. Flesborgs sal. Søns Liig begrafen i Kirken i dem tilhørende begrafelse no. 13 …” Captajnen var muligvis druknet sammen med tømmerhandler Flesborgs søn ?

I 1749 blev tømmerplads og bygninger afhændet til brygger Peder Nielsen Trye Friis Strandgade nr. 28/Wildersgade nr. 41, som solgte de to grunde på auktion i 1755. Det fremgår af brandforsikringen 1756, at en del af tømmerpladsen (matr. 177B) købtes af den skotske grosserer og skibsreder John Brown (1723-1803) Brogade matr. 1, som investering og først blev solgt 1788 til grosserer Niels Hvidt (1738-) Ny Børs matr. 87.

Den lange grund ved siden af fra Overgaden oven Vandet til Dronningensgade (matr. 177A, nr. 50) blev den 27. december 1755 på auktionen tilskødet farver Andreas Hegelund som 1748 boede i Sankt Annæ Gade. Det fremgår af brandforsikringen den 8. januar 1756, at huset lå ”under et med Sr. Browns nest ved liggende Bygninger” og Hegelunds hus er beskrevet. Det var i to etager af bindingsværk med grundmuret kælder og indgang fra gaden. Mellem for- og sidehus var et trappehus af egetømmer med en italiensk trappe. I sidehuset var en toetages værkstedsbygning af bindingsværk med sadeltag, køkken i stueetagen og en portion ferskvand til farveriet; ovenpå var eet rum.

Haven var indhegnet af rækværk, gårdspladsen af plankeværk med port til gaden. I gården var et par teglhængte skure, et med lokum og et med stald til tre heste og vognskur bagest på grunden mod Dronningensgade.
Efter Andreas Hegelunds død giftede enken Elisabeth Sophie sig med Gottfried August Neukammer, det var deres dobbeltgrund og hus i Overgaden oven Vandet, der blev tilskødet Hans Caspersen den 25. juni 1765, han rev den gamle gården ned og opførte et helt nyt firetages hus i 1760’erne.

Fig. 14
Johannes Hauerslevs fotografi ca. 1865 af Overgaden oven Vandet, forrest nr. 50 Hans Caspersens gård, der stod som opført i 1765-69 med sidehus, ved siden en åben plads med pakhuse købt af kommunen 1846, her ”Bombebøssen” opførtes 1891. Den store bygning længere nede ved kanalen er Søkvæsthuset opført 1755 og tegnet af Conradi. Københavns Museum.

Caspersen opførte i 1760’erne et grundmuret firetages hus med sidefløj og mansardtag i samme stil som hans ejendom på den anden side af Christianshavns Kanal , men der er desværre ikke bevaret en samtidig beskrivelse af det nye hus i Overgaden oven Vandet, Hans Caspersens ejendom overfor i Overgaden neden Vandet beholdt han den var under ombygning i 1770’erne efter branden (se ovenfor).

Dette hus blev solgt i 1786, mens han ti år før i 1776 solgte Overgaden oven Vandet nr. 50, men beholdt en lejlighed i huset hvor Caspersen boede, da han i 1782 købte, ombyggede og forhøjede huset Overgaden neden Vandet nr. 33 og udvide værkstedskapaciteten i gården. Hans anden kone Anne Marie døde i april 1783 og blev ifølge Vor Frelser Kirkes kirkebog begravet fra Overgaden oven Vandet.

Den første bevarede beskrivelse af Overgade oven Vandet er brandforsikringen 1782 i skibskaptajn Arthur Bishop ejertid, hvor huset sikkert var uforandret. Hovedhuset var grundmuret, fire etager 7 fag med kælder, hovedtrappe i hjørnet mellem forhus og sidefløjen, i smigfaget en hjørnestue (spisestue). Der var port med to portkamrer og over ankerdekoreret slutsten. I lejlighederne var vægge malede landskaber på lærred, marmoreret kakkelovnskroge og stuklofter,

Fig.15
Berggreen Carré-plan 1886 no. 13 over Overgaden oven Vandet nr. 40-50, nr. 50 matr. 179A er ejendommen Caspersen opførte 1765.

Til venstre i gården var et firetages grundmuret sidehus i 5 fag med sadeltag og kælder med kobber vaskekedel. På hver etage i sidefløjen var køkken, entre med køkkentrappe og i taget to luger. I gården var en toetages bindingsværksbygning med halvtag, kvist og stald til fire heste, ovenpå var to kamre og under taget loftsrum. ”I lige Linie” med denne bygning var et grundmuret toetages pakhus med halvtag. Det første fag gik ind i staldbygningen og var indrettet til lokum. Desuden var der en remise i tværskur af træ.

Gårdrummet var indhegnet af plankeværk og med vandpumpe, bagest på grunden var en brandmur ud til Dronningensgade. Smedeværkstedet forblev i Overgaden neden Vandet 39. Huset i Overgaden oven Vandet solgtes 1776 til Oluf Munch, som jeg ikke har kunnet identificeret, han afhændede ejendommen to år senere i 1778 til den skotske skibskaptajn Arthur Bishop (ca.1741-) som fik borgerskabi København 1771.

Esplanaden nr. 4-6 og Wildersgade nr. 38 (bevaret)

Ankersmed Hans Caspersen og Anne Marie Pedersdatters søn ankersmed Johannes Hansen Caspersen (1758-1816) blev forlovet den 24. januar 1780 i Frederiks Tyske Kirke (Christianskirken) med  Anne Dorothea Weilbach (1763-1841) og blev gift den 14. juli 1780 ”paa Svanemøllen” på Østerbro som i 1773 efter en brand blev genopført som hollandsk mølle. Anne Dorothea var datter af dugmagermester ved Børnehusets fabrik Overgaden oven Vandet matr. 181 Johan Philip Weilbach (1716-1788) indvandret fra Schwaben (Bayern) og Sidse Marie Siveretsdatter (1725-1805).

Som nygift købte Johannes Hansen Caspersen 1783 hus Norgesgade (Ved  Toldbodvej) matr. 211 i Sankt Annæ Øster Kvarter (nedrevet), et par år senere flyttede Johannes med familie til sin fars nyeste hus i Overgaden oven Vandet nr. 33, i 1790’erne flyttede Johannes til Wildersgade nr. 38 opført af hans far 1791 (se nedenfor). Johannes købte huset i 1796.

Fig. 16
Kortet viser nederst indgangen til Frederiks Hospital i Norgesgade (Bredgade) overfor ligger den store have matr. 211 som hospitalet fik skøde på i 1759 . I haven var et par havebygninger og skure i det spidse yderste hjørne af Norgesgade og Toldbodvejen. Haven gik langs Nye Toldbodvej (Esplanaden) ned til Store Kongensgade med klokker Oluf Bangs hus og have matr. 212. Her købte Johannes Caspersen huset. På grunden rev Hans Caspersen huset ned og opførtes Esplanaden 4-6 i 1780’erne, begge sidstnævnte huse er bevaret. Udsnit af Geddes Kvarter Kort, Sankt Annæ Øster Kvarter 1757.

Esplanaden 4 (bevaret)
Norgesgade (Ny Toldbodvej, Esplanaden) : 1689 matr. 115; 1756 matr. 212; 1787 matr. 285A; 1806 matr. 284.
1689  Hofråd Marcus Hess’ gård, have og lejevåning, samt stor øde plads. Nye Kongensgade/Norgesgade
1756 Diderich Sparre
1759 Frederiks Hospitals urtehave

Matr. 112
1750-1779  Klokker ved Holmens Kirke Oluf Bang
1779-1783 Skibskaptajn Christian Rasmussen Lihme og guldsmed Jens Sander Schouw
1783-1785 Ankersmed Johannes Hansen Caspersen
1785-1789 Ankersmed Hans Caspersen
1789-1792 Brændevinsbrænder Jens Jørgen Fæster
1792 Ankersmed Hans Caspersen
1792-1796 Skrædder Johannes og  møller Niels Simonsen Schiøtz
1796-1797 Værtshusholder Johan Mucher
1797-1809 Bryggersvend Claus Pedersen Hellesøe

Huset matr. 212 med stor have var et af de første huse beliggende ved Store Kongensgade og Toldbodvej (Esplanaden). Realregistre til skøder oplyser at ejeren 1750-79 var klokker ved Holmens Kirke Oluf Bang (1710-1783). Der  findes brandtaksationer 1756 og 1760 der beskriver Oluf Bangs hus, et toetages bindingsværk beboelseshus lidt tilbagetrukket fra Toldbodvejen i 8 fag med grundmuret kælder og port i midten med portkammer. Fra porten opgang med italiensk trappe til de øvrige ”Logementer” på første sal. Ved trapperummet en lille stue med bilæggerovn og køkken. I den store have indhegnet med plankeværk og stakit,to  åbne lysthuse, samt espalier.  I 1760 var tilbygget en havestue med brystpanel og voksdug og nedgang til haven ad en trappe med jerngelænder, der på siderene dekoreret med ”2 Pos[i]turer [genstande] af  Bildhuggerarbeide”. Ovenover havestuen var en sal mod haven. Bag forhuset nævnes et to loft højt tværhus af bindingsværk i 7 fag, i 1760 udvidet til 9 fag med kvist til  stald, lokum, trappe og 3 kamre. I gården var et lille brændeskur og vandpumpe.

Efter klokker Bang var flyttet til hjørnet af Reverensgade (Laksegade)  og Vingårdsstræde blev hans hus og have på Toldbodvejen i 1779 tilskødet  brændevinsbrænder, skibskaptajn Christian Rasmussen Lihme (1731-1784)  Kongens Nytorv matr. 167 og guldsmed, fribrygger Jens Sander Schouw (1724-1798) sidstnævnte ejede 1778-94 et andet hus købt af fribrygger Lars Pedersen Fisker ved Toldbodvejen og Store Kongensgade matr. 215, som Sander Schouw solgte 1794 til proprietær på Bentzonsdahl 1786-1800 Jens Lauritz Barfred.

Fig. 17
Sølvservice bestående af kande, sukkerskål og tedåse udført af guldsmed Jens Sander Schouw 1778/79. Davids Samling. Guldsmeden nævnes i Chr. A. Bøye, Danske Sølvmærker. 1954.

1763-96 boede Sander Schouw i eget hus Laksegade matr. 323, Øster Kvarter, men da kvarteret nedbrændte ved bybranden 1795 flyttede han til Peder Hvidtfeldtstræde matr. 134, Klædebo Kvarter i maler Johan Jacob Heine’s hus. Lihme druknede 1784 ved Ny Guinea.

Hans Caspersens eneste søn Johannes købte 1783 som nygift hus og have matr. 212 af Schouw, men flyttede efter få år med sin familie til faderes nykøbte ombyggede gård med smedeværksteder Overgaden neden Vandet nr. 33 på Christianshavn og boede der ifølge folketællingen 1787.

Huset på Toldbodvej tilskødedes Hans Caspersen 1785, han rev huset ned og opdelte den store havegrund i to matrikler 211A-B for at opføre to nye huse.

Fig. 18
Huset med Toldbods Bodega opførtes 1787 af ankersmed Hans Caspersen med fem lejligheder. I stuen var butik med brændevinssalg i gården brændevinsværksted og stald. Til højre Toldbod Bodega Esplanaden nr. 4 til venstre nr. 6 huset med balkon begge opført med  Caspersen som bygherre i 1780’erne. Foto Ida Haugsted 2017.

I brandforsikringen juni 1787 var et af de to nye huse matr. 211A færdigt (nu Toldbod Bodega) og beskrevet. Forhuset var firetages med kælder og saddeltag, i 6 fag, resten af gården var i bindingsværk. I huset var fem lejligheder med gipslofter, paneler, ovne mm. I stueetagen en gennemgåede entre med hovedtrappe. Ved  siden af var værtshus/butik med fløjdøre til to stuer mod gaden og etage-vindovne. Den første stue var betrukket med noget så fornemt som ”Guldlæder”, den anden med papirtapet. Bag butikken var tre kamre, det ene med bilæggerovn og køkken. Første til tredje sal var ens indrettet, i en af lejlighederne boede 1787 brændevinssvendene Søren Jensen og Jens Christensen.

I gårdrummet var en enetages bindingsværksbygning i 9 fag med saddeltag og brændevinsværk bl.a. med 2½ mæskekar af egeplanker til ”ungefær” 54 fade , en svaletønde med jernbånd, en indmuret kobberpande, bærmekar mm, samt  kostald. Der var også et toetages sidehus af bindingsværk i 6 fag med halvtag indrettet til  materiel med et loftskammer, samt et teglhængt bindingsværksskur i 3 fag med dobbelt lokum og muret kiste under.

Caspersen solgte huset 1789 til brændevinsbrænder Jens Jørgen Fæster (1747-1825), der et par år efter flyttede fra byen. Caspersen købte huset tilbage 1792 og solgte det samme dag til skrædderfrimester Johannes Simonsen Schiøtz (1755-1823) og hans bror møller i Korsør Niels Simonsen Schiøtz (1760-1820).

Esplanaden 6 (bevaret)
Norgesgade/Nye Toldbodvej :1689 matr. 115; 1756 matr. 211B; 1806 matr. 285A, nu matr. 383
1689-1785 som Esplanaden 4
1785-1791 Ankersmed Hans Caspersen
1791-1810 Kommandør Peter Ramshart
1812-1826 Grosserer, finansrådgiver David Amsel Meyer, grosserer Salomon, købmand Moses og grosserer Levin Seligman Trier, grosserer Magnus Ekiba Bloch, handelsbetjent Samuel Isaac og kontorist Hirsch Abrahamsen Helsingør,  silke- og klædehandler Elias Isaacsen Weel
1826-1834  Oberstløjtnant, vinhandler Gabriel Wegener
1834-1844 Assessor i højesteret Christian Michael Rottbøll
1844-1906 Landmilitæret, del af husar kasernen i Store Kongensgade (nedrevet)

Fig. 19 Detalje af balkonen Esplanaden  nr. 6 båret af konsoller, fra husets opførelse i 1780’erne. Balkoner findes f.eks. på Amalienborg-palæene opført i  1760’erne, de er indbyggede i facaden med søjler. Balkoner er sjældne på  københavnske borgerhuse i 1700-tallet. Fra balkonen var udsigt til Kastellet og husets arkitekt kan være Andreas Kirkerup, der var betydelig i denne periode og original. Foto Ida Haugsted 2017.

Hans Caspersen havde store planer med grunden og opførte den nuværende firetages gård matr. 211B med kælder mm. i rød blankmur med vinduesrammer, cordongesimser og detaljer af bornholmsk sten. Som beskrevet i brandforsikringen 1787 hvor gården var næsten færdig, bortset fra indvendige detaljer.

Det var en herskabelig gård, stadig bevaret. Forhuset har en del tilfælles i proportioner med Caspersens tre andre store huse ved Christianshavns Kanal. Balkonen med jerngitter på første sal er oprindelig og båret af fire konsoller i bornholmsk sten. En af konsollerne er med anker-relief, de tre andres relief  er i dag utydelige, det er meget usædvanligt med udvendige balkoner i byen på borgerhuse opført i 1780’erne,

Forhuset  7 fag med indgangsdør indrammet med typisk klassicistisk ”Træeskuur” (dvs. træplade) hvilende på trækonsoller. Der er refundering i stueetagen med lejlighed i 4 fag, port i to fag med portrum. På første sal er tre stuer til gaden den midterste med fløjdør og adgang til balkonen, til gården et kabinet og køkken. Anden og tredje sal er indrettet på samme måde, men uden balkon.

Der var en firetages sidefløj i 7 grundmurede fag med saddeltag og kvist og bagside af bindingsværk. Bygningen rummede  stald til 8 heste og kuskekammer, samt trappe til to værelser ovenpå. I sidefløjens første til tredje sal var 5 værelses lejligheder med køkken, værelser med panel, papirtapet på lærred, fyldningsdøre og vindovne. I fortsættelse af fløjen var endnu en firetages sidebygning (baghus) i 7 grundmurede fag med saddeltag og kvist og  mindre 3½ værelses lejligheder. I den anden side af gården var tilbygget et toetages sidehus i 3 fag grundmuret i stueetagen ellers i bindingsværk med heltag.

I fortsættelsen af hovedbygningen var brandmur mod Toldbodvejen og indhegnet have med teglhængt kuglebane-skur og trekantet bindingsværk lysthus med glasdør, indvendig med paneler og tre hjørneskabe. I 1791 nævnes at keglebanen havde halvtag, facade mod gaden og grundmuret gavl, bagsiden var af træ og udvendige jernskodder. I haven nævnes også en åben kuglebane i 1787, men ikke senere.

Til venstre i gården var et langt skur i 11 fag med teglhængt halvtag, to lokummer, vaskehus med indmuret kobberkedel og smedeværksted med åben esse, dette værksted nævnes ikke 1791. Mellem skuret og hovedbygningen var en brandmur med indgangsport til haven og til samme side i gården nok et  teglhængt træskur  med fire remiser.

Det var formodentlig Caspersens hensigt at sønnen Johannes og familie skulle bo Toldbodveien (Esplanade nr. 6) på samme grund, hvor de havde boet før, men i et nyt herskabeligt hus med smedeværksted, men det skete ikke. Hans Caspersen købte  i 1791 stedet et gammelt hus i Store Kongensgade (Wildersgade nr. 38), han rev det eksisterende hus ned og opførte et nyt til sønnen på Christianshavn, som Johannes købte 1796 og boede i 1794-1811.

Den 20. juni 1791 blev ankersmed Hans Caspersens store gård på Toldbodvejen solgt til kommandørkaptajn Peter Ramshart (1741-1813). Nu var indretningen helt færdig og Ramshart fik udarbejdet en brandforsikring 1791. Det nævnes i folketællingen 1801 at der boede ni familier i den store gård matr. 211B (1806 matr. 285A): Ejeren kontreadmiral Peder Ramshart hans  anden kone Fredericia Christine Schmidt (1752-1810), deres fire børn, konens lillesøster, tjenestefolk og en tjeneste-ordonnans.

Fig. 20 
Toldbodveien (siden 1953 Esplanaden) nu tæt bebygget. Det næstyderste hus mod Store Kongensgade er nu Toldbod Bodega  nr.4 ved siden af nr. 6 husarkaserne 1844-1906, begge huse opført af Hans Caspersen i 1780’erne. V. F.A. Berggreen, Carré-Planer af Kjøbenhavn 1886-1888. no 83.

Ifølge folketællingen 1834 for Sankt Annæ Øster Kvarter boede den nye ejer assessor Christian Michael Rottbøll (1805-1894) med sin kone Gunhild Marie (1815-1902) og fem børn i forhuset og professor i kunsthistorie ved Kunstakademiet den 36 årige Niels Lauritz Høyen (1798-1870) i baghuset. Efter flere ejere blev gården solgt og benyttet til husarkaserne 1844-1906.

Overgaden neden Vandet nr. 33-35 (bevaret)
1689 matr. 88; 1756 matr. 152; 1806 matr. 158, værksted matr. 157 (nu matr. 556 og 557
– 1689 Jens Biørnsens bryggergård
1717-1738 Brygger Berndt Jensen
1738-1740 Hofbager Jochum Lentz
1740-1741 Brændevinsbrænder og brygger Christen Larsen Døstrup
1741-1745 Københavns Bryggerlav
1745-1762 Bødkermester Terchel Hansen Leye, enken Mette Pederdatter
1762-1782 Dorothea Marie Terchelsdatter Reinholtz, enke efter kaptajn Oluf Reinholtz.
1782-1797 Ankersmed Hans Caspersen
1797-1807 Skibsbygmester Jørgen Hansen Koch, enken Anne Cathrine Volkersen

Fig. 21 
”Bryggergården”  Overgaden neden Vandet med gavlkvist til venstre for den tomme plads blev ombygget af Therchel Leye.  Hans Caspersen købte, forhøjede og ombyggede gården 1782. Udsnit af Geddes Eleverede Kort 1757.

Gården er beskrevet i brandforsikringen 1737, da den tilhørte brygger Berndt Jensen og bestod af et toetages bindingsværkhus i 10 fag mod gaden, kælder, kvist og port, der var seks kakkelovne i huset. Desuden nævnes et toetages sidehus 10 fags af bindingsværk med halvtag, åbent på de underste 3,14 m. Imellem for- og sidehus var et 1,90 m bredt trappehus i en lille bindingsværks tilbygning. Desuden i gården et toetages bindingsværks halvtags hus i 8 fag og en pumpevand.

Hofbager Jochum Lentz (1690-1740) og hans kone Marie Sophie  Jensdatter (1689-1729) er nævnt som ejere 1738. Bageren havde siden 1714 bagergård Torvegade nr. 22 og ejede 1736-41 et lille hus Prinsessegade nr. 8 (begge bevaret). Lentz’ datter Margrethe (1719-1758) blev i øvrigt året efter faderens død 1741 gift med den velhavende skibsredder Andreas Bjørn (1703-1750) Strandgade nr. 46 (bevaret) som hans anden kone.

Bryggergården i Overgaden neden Vandet nr. 33 var 1740-41 ejet af brygger Døstup og solgt 1741 til  Kjøbenhavns Bryggerlaug (oprettet 1622) .

Gården købtes 1745 af bødkermester Terchel Hansen Leye (1703-1760) som ombyggede og forskønnede gården fremgår det af brandforsikringen 1747: ”Eet Gade Huus 7 grundmurede fag, 2 Etager høit med Qvist”, samt grundmuret kælder, sådan som huset fremtræder på Geddes Eleverede Kort 1761. På facaden var arkitektoniske ”Zirater” af stenhuggere, bl.a. pilastre med sandstenskapitæler, stenramme omkring  porten og slutsten med muslingeskal i relief, glaserede tegl og forgyldt vindfløj. I stueetagen  var to stuer og en sal til gaden med marmorerede skodder, nye tapeter og lofter med stukarbejde, vægge med malet panel og sejldug. I værelserne var fem jernkakkelovne, de to med messingornamenter og hollandske kakler i kakkelovnskrogen.

Fig. 22
Overgaden neden Vandet matr. 152 (nr. 33) med for- og sidegård fra..Ud til Christianshavn Kanal lå til højre bødkervæksted ud til gaden og bagved i sidegården endnu et bødkerværksted. Udsnit af Geddes Kvarter Kort 1757.

Mod Overgaden neden Vandet havde Leye opført et dobbelt grundmuret enetages 5 m langt bødkerværksted med port og mash-skorsten. For enden af værkstedet tilbyggedes i et fag op ad hovedbygningens to etager med spisekammre. I gården bagved var endnu et toetages bindingsværks sidehus med bødkerværksted  i 10 fag med kvist med stor mash-skorsten beklædt med tre tommer tyk mur belagt med jernplade.

Leyes søn bødker Hans Terchelsen Leye (1728-1755) døde 27 år gammel og blev begravet den 9. december fra Sankt Annæ Gade, i følge Geddes Kvarter Kort 1757 ejede bødker Terchel Leye pakhuset Sankt Annæ Gade matr. 138-140 på hjørnet af Kongensgade (Wildersgade, nedrevet). Datteren Dorothea Marie (1733-1782) blev 1753  gift i Vor Frelser Kirke med enkemand efter Birthe Maria Schouw, skibskaptajn på Vestindien Oluf Reinholtz, som døde 1755 i Guinea. Bødkermester Terchel Hansen Leye døde 57 år gammel og blev begravet den 29. maj 1760 fra Frelser Kirke, hans datter overtog Bødkergården i 1762 som enke og blev, da hun døde 54 år gammel, begravet fra Vor Frelser Kirke den 17. april 1782.

Fig. 23
Det store gule hus Overgaden neden Vandet nr. 33 blev forhøjet en etage af Leye og yderligere tre etager af Hans Caspersen. Det lille hus til højre var oprindelig Leyes bødkerværksted senere smedeværksted, forhøjet en etage 1870 Til højre skimtes Caspersens andet hus  nr. 39. Foto Ida Haugsted 2017.

Ankersmed Hans Caspersen købte i 1782 gården  Overgaden neden Vandet nr. 33 af dødsboet. Forhuset som det ser ud i dag blev ombygget og forhøjet 1782-83 af Hans Caspersen med til et femetages hus med store herskabsskabslejligheder, mens byggeriet stod på boede Carstensen i en lejlighed i sit tidligere hus i Overgaden oven Vandet nr. 50, som der står noteret i brandforsikringen juni 1783.

Overgaden neden Vandet blev ombygget, dog med genanvendelse af de nederste etager og porten fra Leyes hus, bl.a. forhøjede Caspersen facadens to pilastre helt til taget, de indrammede de tre midterste vinduer krones øverst af genbrugte kapitæler. Huset var nu grundmuret femetages (dvs. stueetage, første-fjerde sal) 14,50 m langt, i 7 store fag, på de 5 fag 12,50 m dybt, men på 2 fag til gården en udbygning  14, 50 m dyb. Huset havde saddeltag og 2 fags kvist til gården.  I kælderen under 5 fag var tre pakrum.

Fig. 24
Porten til Overgaden neden Vandet med slutsten dekoreret med muslingeskal  fra Leyes tid med to portkamre. Der er entre med opgang fra porten med vinduer til gården og hovedtrappe, samt nedgang til kælderen.  Foto Ida Haugsted 2016.

Til gaden i stueetagen to stuer med skodder, dobbelt vindovn med detaljer i messing stående på fliser og kakkelovnskrog af gullandsk (gotlandsk) sten. samt stue med med mørkt klædekammer på østlige gavl, her var bilæggerovn på to fødder og otte messingknapper. Vægge i begge stuer med paneler, papirtapet på lærred og stuklofter. Til gården sengekammer med panel, betrukket og en enkelt ovn, samt to faste skabe. Ved siden af køkken i den dybe del bygningen, spisekammer og  køkkentrappe. Ved siden af køkkenet entre med adgang til hovedtrappen. På første sal to kamre over porten begge med dobbelt vindovn og en sal på de tre midterste vinduer til gaden med dobbelt ovn på messingfødder.  Desuden stue med klæderum. Bagved til gården sovekammer med ovn og et køkken. Værelserne var betrukket med papirtapet på lærred. anden-fjerde sal var som første sal  med mindre forskelle.

Taget havde to lofter i det nederste var flere kamre på det øverste var et rum med opstående vinde og udlægger. I forgården bag hovedbygningen et muret lokum med tre sæder, samt vandpumpe.

Direkte til Overgaden neden Vandet havde Caspersen ombygget Leyes bødkerværksted til det dobbelte og indrettet det til grundmuret enetages smedeværksted ca. 11 m x 12,55 m (Leyes 5 m langt). Smedeværkstedet var i 5 store fag med saddeltag med 6 tætsiddende fabriksvinduer til gaden. Bygningen havde tre åbne esser hængende i jernankre. Til  værkstedet var indgange ad porte fra gaden og sidegården. Tagetagen til gaden blev i 1870’erne forhøjet en etage, som den er i dag (restaurant)

I sidegården bag smedeværkstedet og i et med dette var en enetages sidebygning med grundmuret forside og halvtag. Bygningen udgjorde en del af smedeværkstedet og var  i 6 bindingsværksfag indrettet med dobbelte esser i jernankre. To porte for indgangen og i sidegården et kulrum adskilt fra gården ved en mur.

Tværhuse

Tværhuset mellem forgården bag hovedhuset og sidegården bag smedeværkstedet var toetages af bindingsværk i 5 fag og træluge over tre fag. Nederste etage i grundmur på for- og bagside og indrettet til endnu et smedeværksted med åben esse hængende i jernanker. Trappe til første sal med to pakrum og port ud mod sidegården.

Der var endnu et toetages tværhus i forgården af bindingsværk i 8 fag med port på 5 fag mod forgården en stue med bilæggerovn og et kammer, bagved køkken, spisekammer, samt entre. På første sal med opgang fra det andet tværhus var gennemgående sal på 4 fag og et sengekammer med bilæggeovn, samt køkken og entre. Værelserne var panelerede , betrukne og med gipslofter. Mellem det sidstnævnte tværhus til venstre side en toetages bindingsværksbygning i 6 fag med grundmuret bagside i forlængelse af gårdrummet. Nederste etage var åben fortil (til heste?) overover var foderloft. Bagved en grundmuret enetages sidebygning i 9 fag med saddeltag, i denne bygning var to åbne esser som hang i jernankre, samt to svære kraner af pommerske bjælker med jernbeslag.

Folketællingen 1787 (søges sa.dk/arkivalieronline Sankt Annæ Gade opslag 28-29) viser, at der boede to familier på hver etage og tjenestefolk i den store gård Overgaden neden Vandet matr. 152 (nr. 33): Hans Caspersen, hans 28-årige kone Johanne Jacobine, deres 1-årige datter Martha Sophie Hedevig og tjenestepige Maren Sørensen. En anden familie var major ved artilleriet  Ezechias Gustav Mechlenburg (1742-1804), hans kone Charlotte Amalie Bielefeldt (1749-) deres 4 børn, to tjenestepiger og en tjener-ordinans. I huset boede også enken efter skibskaptajn Mogens Rabe Holm der døde 1786, Sophie Charlotte Nielsen Rabe Holm modtog pension af Asiatisk Kompagnis enkekasse til sig og sine fire børn. Hos hende boede fru Anne Magdalene i familie med Sophie, men skilt fra sin mand. En tredje familie var Hans Caspersens søn andensmedemester Johannes Hansen Caspersen, hans kone Anna Dorothea Weilbach, deres tre børn og en tjenestepige. De var flyttet fra Toldbodvejen (Esplanaden) og boede nu i Overgaden neden Vandet i nogle år.

Ankersmed Hans Caspersen solgte 1797 Overgaden neden Vandet matr. 152 til skibsbygmester Jørgen Hansen Koch (1745-1801) og hans kone Anne Cathrine Volkersen (1758-1809) forældre til den kendte arkitekt og hofbygmester Jørgen Hansen Koch (1787-1860). Året efter døde den gamle christianshavner 80 år gammel den 12. januar 1798 og ifølge Vor Frelsers Kirkes kirkebog  blev Hans Caspersen begravet fra Lille Torvegade, men sikkert mere rigtigt ifølge Kjøbenhavns Veiviser Store Kongensgade (Wildersgade 38) matr. 115  sønnen Johannes’ hus.

Fig. 25 
Opmåling af Overgaden neden Vandet mellem Torvegade før nedrivningen i 1930’erne og Sankt Annægade. De fire første huse mod Torvegade er nedrett bl.a. fjerde hus opført af Conradi til sig selv, De øvrige huse er bevarede bl.a. Caspersens hus nr. 33, og værketedet nr. 35, samt nr. 39. Det Kongelige Bibliotek, samlingen af arkitekturtegninger.

Wildersgade 38 (bevaret)
Store  Kongensgade (Wildersgade): 1689 matr. 46; 1756 matr. 115; 1806 matr. 92
ca. 1659-1704  Jacob Kølmer’s Slagtergård, enken Agneta Valentinsdatter Korts
1704-1715 Klejnsmed Gottfried Kierpin [Kierstein?]
1715-1716 Handelsmand Peter Lund, hans enke
1716-1758 Klejnsmed Daniel Bochsen
1758-1782 Klejnsmed Michael  Boxen, hans arving klejnsmed Daniel Boxen
1782-1791 Klejnsmed Daniel Boxen
1791-1796 Ankersmed Hans Caspersen
1796-1811 Ankersmed Johannes Hansen Caspersen
1811-1813 Skibskaptajn Jens Bødker
1813-1818 Skibskaptajn Jacob Govertz

På matriklen lå omkring 1700 en slagtergård, senere i mange år en klejnsmedje. Gården tilhørte  i flere generationer klejnsmede-familien Boxen, fremgår det af Historiske huse på Christianshavn (1993). Kleinsmed Daniel Bochsen d.æ.’s gård er beskrevet i brandforsikringen 1734 og bestod af et toetages bindingsværkshus i 6 fag med kvist, et toetages bindingsværks sidehus i 5 fag med kvist og kælder. I værelserne var otte jernkakkelovne og i gården en vandpumpe. Af folketællingen 1787 fremgår at der boede seks familier i gården.

Fig 21 
Wildersgade 38 (Store Kongensgade) som Hans Caspersen opførte 1791 til sin søn Johannes ejer i 1796-1811. Foto Ida Haugsted 2017.

Hans Caspersen fik tilskødet gården i januar 1791 efter klejnsmed Daniel Bocksen (1748-ca. 1790). Den gamle bindingsværksgård matr. 46 i Store Kongensgade (Wildersgade) blev revet ned. Brandtaksationen december 1791 beskrev Hans Caspersens ombygning af for- og sidehus i grundmur. Forhuset nu firetages i klassicistisk stil med port i den ene side mod gaden og indgang i porten til hovedtrappen. Huset i 6 fag blev forbundet med et firetages sidehus i 6 fag med halvtag, i  kælderen vaskehus med murstensgulv. På gårdspladsen  vandpumpe og indhegning af plankeværk.

Da Johannes Hansen Caspersen i 1796 købte huset i  Kongensgade (Wildersgade nr. 38) af sin far blev udarbejdet brandforsikring 1798. Der nævnes et grundmuret sidehus i 2 fag med smedje og til venstre i gården en gammel enetages bygning med stald til to heste, i baggården en brandmur.

Der var tre lejligheder og folketællingen 1801 viser at Johannes Hansen Caspersen og Anna Dorothea Weilbach havde fået ni børn. Den ældste søn var den 19-årige smedesvend Hans Caspersen junior, der fik en betydelig smedevirksomhed i Strandgade, men gik konkurs i 1860’erne, andre børn var Johan Philip, Jacob, Daniel, Johannes, Anne Marie, Johanna, Ane Dorthea og Sara.

En anden familie i Store Kongensgade-huset var koffardikaptajn Jacob Petersen Rohde (1765-) hans kone Martha Hansen, styrmand Mathias Frost, en sypige og en tjenestepige. En tredje familie var bud ved det kongelige Missions Kollegium grundlagt af Frederik IV (nedlagt 1859) den tyskfødte Johann Daniel Stark (1741-efter1801) gift for tredje gang med Ane Sophie Holm (1775-), to døtre Ingeborg Marie og Abelone Sophie 6 og 5 år og en tjenestepige.

Smedegården  blev oprindelig uden tvivl købt til sønnen Johannes Caspersen, der solgte huset 1811 til skibskaptajn Jens Bødker.

Johannes Caspersen flyttede 1811 med familien til leje i et hus på Fabritius skibsværftsplads Strandgade matr. 22 (nedrevet), hvor også hans enke boede nogle år, før hun flyttede til sin ældste søn Hans Caspersen juniors gård Strandgade nr. 46 (bevaret).

Epilog

Hvem arkitekterne til alle disse huse, som Hans Caspersen lod opføre, var vides ikke med sikkerhed, det var næppe ankersmeden selv, der tegnede dem,  men penge kunne han åbenbart skaffe. Måske husene Overgaden neden Vandet 39 og Overgaden oven Vandet 50 var tegnet af bygmester Johann Christian Conradi (1709-1779) fra Tyskland gift anden gang omkring 1745 med Charlotte Amalie Schou (1725-1762) datter af præsten ved Nordrup Kirke i landsbyen på Midtsjælland, hvor Caspersen kom fra. Conradi boede i 1750’erne i eget hus Overgaden neden Vandet (nr. 29, nedrevet) og var bygmester 1755 på Opfostringshuset (Søkvæsthuset) ved Christianshavns Kanal og tegnede bl.a. 1761 pakhuset i Strandgade for købmand Carl Wilder på Bjørns Plads (Wilders Plads) og 1766 det store pakhus (Nordatlantens Pakhus); begge pakhuse bevaret.

Husene Esplanaden 4-6 opførtes  1787 efter Conradi’s død 1779,  nr. 6 kan skyldes den fremragende bygmester Johann Bernhard Schottmann  (1734-1786) Strandgade 10 som bl.a. tegnede Søkvæsthusets hospitalsfløj mod Bådsmandsstræde og udvidelsen af Asiatisk Kompagni med pakhus Strandgade 25, begge huse opførtes1781 og er bevaret.  Arkitekten Andreas Kirkerup (1749-1810) har været foreslået til husene, det er da en mulighed, men intet vides med sikkerhed.

Navne

Conradi. Schottmann, Kirkerup, Hans Caspersen, Johannes Caspersen, Dorothea Weilbach, Terchel Leye, Oluf Reinholtz, Jørgen Hansen Koch, Johan Daniel Starck, Daniel Bochsen, Jochum Lentz, Svend Svendsen, Mads Hall, Friderich Matthiesen Rom, Oluf Munch, Arthur Bishop, John Brown, Andreas Hegelund. Niels Flesborg, Brechtwoldt, Oluf Bang. M.C. Rottbøll,  H.L. Høyen. Peter Ramhart. Diderich Sparre, C.R. Lihme, Jens Sander Schouw.