Ny Vestergade 9 og dets historie

Ny Vestergade 9

Området øst for Stormgade blev opfyldt i perioden 1665-1680’erne. Langs Kalveboderne (Frederiksholms Kanal) købte købmand, skibsredder Gyspert Wigand  Michelbecker (1636-1692) og statsmand, godsejer, politiker Christian Siegfred von Plessen (1646-1723) med få års mellemrum grunde i slutningen af 1600-tallet og opførte fornemme palæer med store barokhaver nu forsvundet.

Ejere – Ny Vestergade 9

1689-1699  Kræmmer Thomas Oxe
1699  Statsmand Christian Siegfried von Plessen
1699-1706 Rådmand, stempelpapirkontrollør i København Jens Sørensen Kuur
1706-1720 Islandsk købmand, brygger Peder Riegelsen
1720-1737 Hofmaler Hendrik Krock
1738-1755 Omretter Johan Jacob Lund
1755-1763 Bogbinder Jacob Wilhelm Boppenhausen
1763-1772 Handelsmand Søren Jensen Cramer
1772-1797 Kobberstikker Hans Qvist
1797-1826 Rustmester Christian Kyhl
1828-1856 Bomuldfabrikant Daniel Hartvig Drieser
1856-1896 Kleinsmedmester Carl Frederich Riedel
1896-1918 Cand.polyt.  fabrikant John. Howitz
1918-1922 Smørgrosserer, mejeribestyrer J. Stilling-Andersen
1922-1925 Malermester Osvald Kjeldsen
1925-1973  Glarmester, fabrikant Odin Hansen
1973-2015 Glashandler Jørgen Bloch Berendt
2015-         Overlæge Nille Berendt

Grunden Ny Vestergade matr. 281 (nr. 7) ved siden af handelsmand Gyspert Wigand Michelbeckers materielplads, på hjørnet af Frederiksholms Kanal var en grund købt af kræmmer Thomas Oxe (Ochsen) (1625-1686) i slutningen af 1790’erne. Thomas Oxe var ikke hvem som helst, men præsident for de 32 mænd og kirkeværge i Sankt Petri Kirke, hvor han nedlagde grundstenen til kirkens kapel.

Kræmmer Thomas Oxes epitaf fra 1687 i kapellet Sankt Petri Kirke, Sankt Pedersstræde. Oxe og hans efterkommere blev indtil 1822 bisat i gravkrypten. Foto Ida Haugsted 2017.
Fig. 1
Kræmmer Thomas Oxes epitaf fra 1687 i kapellet Sankt Petri Kirke, Sankt Pedersstræde. Oxe og hans efterkommere blev indtil 1822 bisat i gravkrypten. Foto Ida Haugsted 2017.

Thomas Oxe, der var gift med Elisabeth Thofall (1634-1725) og havde 11 børn, ejede også nabogrunden Wigandsgade matr. 282 (nr. 9) med to lejevåninger og fire andre bygninger i 1689, her boede han sikkert selv. Matriklen solgtes af enken efter Oxes død til Plessen, der 1699 solgte grunden videre til rådmand Jens Sørensen Kuur.

Ny Vestergade nr. 9-11-13 og 14. Nr. 11 hørte oprindelig til Det Plessenske Palæ og var supercargo Søren Lyches ejertid i 1780'erne en trelænget gård, der af grosserer Jens Lunds i 1821 blev ombygget til stald, men igen ombygget af N.S. Nebelong i slutningen af 1850'erne til Universitetets Kemiske Laboratorium og bolig for professoren, assistenten og portneren og er nu del af Nationalmuseet. Foto Ida Haugsted 2014.
Fig. 2
Ny Vestergade nr. 9-11-13 og 14. Nr. 11 hørte oprindelig til Det Plessenske Palæ og var supercargo Søren Lyches ejertid i 1780’erne en trelænget gård, der af grosserer Jens Lund i 1821 blev ombygget til stald, men igen ombygget af N.S. Nebelong i slutningen af 1850’erne til Universitetets Kemiske Laboratorium og bolig for professoren, assistenten og portneren og er nu del af Nationalmuseet. Foto Ida Haugsted 2014.

Ny Vestergade nr. 9

Et målebrev i privateje attesteret af stadskonduktør Elovius Mangor viser, at den magtfulde Plessen opførte et palæ i 1690’erne i Kalveboderne (nedrevet 1850) (Frederiksholms Kanal) . I 1699 frasolgte Plessen af sin store havegrund bag palæet  matr. 282 i Ny Vestergade.

Køberen var stempelpapirkontrollør, rådmand i København 1701-16 Jens Sørensen Kuur (1660-1738). Han blev gift omkring 1684 med Anne Michelsdatter Kuur og opførte ca. 1700-05 den første tre-længede gård formentlig  til sin ældste datter (navn ukendt, født 1685) og gift omkring 1700 med Kuur’s ven den norske billedskærer Magnus Berg (1666-1739). Hun døde kun få måneder efter brylluppet og Jens Kuur solgte den 14. oktober 1706 gården til den islandske købmand Peder Riegelsen, søn af handelsmand og brygger Peder Riegelsen i Brolæggerstræde og Maren Jørgensdatter (-o.1693).

Peder Riegelsen junior var i 1694 en af stadens 32 mænd, stadskæmner i 1710 og gift med Marie Jørgensdatter. Deres datter Margrethe (1673-1748) blev gift med rådmand 1716-28 Hans Struve og sønnen Anders Pedersen Riegelsen (1689-1763) blev præst i Øster Skerninge på Fyn, og senere i Jersie/Solrød.  Peder Riegelsens enke Marie Jørgensdatter solgte gården i Ny Vestergade den 16. juli 1720 til hofmaler Hendrik Krock.

Portræt af hofmaler Henrik Krock (1671-1738) malet 1719 af Johann Salomon Wahl (1689-1765). Frederiksborg Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
Fig. 3
Portræt af hofmaler Henrik Krock (1671-1738) malet 1719 af Johann Salomon Wahl (1689-1765). Frederiksborg Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Foto online.

Hofmaler Krock

Den trelængede gård i Ny Vestergade matr. 282 (nr. 9) lå mellem to grunde (nr. 5 og 11) ejet af familien von Plessen. Kancelliråd, hofmaler Hendrik Krock (1671-1738) født i Flensborg, købte i 1720 gården Ny Vestergade 9 matr. 282 (nr. 9) af Peder Riegelsens enke.

Krock var søn af købmand Valentin Krock og Valborg Peters og kom i lære i Husum. Senere omkring 1688 kom han i lære på Frederiksborg Slot. Krock var 1693-1705 tre gange på rejser i Frankrig og Italien, før han bosatte sig i København.

Krock giftede sig 1707 med Helle Cathrine Robring (1683-1718) enke efter islandsk købmand Hans Rafn og datter af assessor i  kommercekollegiet Hans Nielsen, direktør for alunværket Andrarum i Skåne (grundlagt 1630). Hun fødte en søn (navn ukendt) der levede ca. 1708-1744, men døde som løjtnant ved rytteriet i generalmajor Nenbergs regiment.  

Krock giftede sig for anden gang 1722 med Elisabeth Wilhelmine Magdalena Cumm (1701-1723) født i München, datter af senere landfysikus Chilian Cumm i Danneberg ved Elben, men mor og barn døde i barselsseng efter kun 1 års ægteskab.

Krock giftede sig for tredje gang 1724 med Armgott Sophie Koefoed (1693-1773) datter af amtsforvalter i Haderslev Absalon Hansen Koefoed og Anna Maria Wigand Michelbecker (1671-1732), barnebarn af handelsmand Gyspert Wigand Michelbecker.

Krock brandforsikring 1737

En brandforsikring 1737 er fra året før Krock flyttede til sin nye bolig Bag Børsen (Slotsholmsgade) ved det i 1738 nyoprettede Male- og Tegne Akademi, der skulle ledes af Krock på Christian VI opfordring. Brandforsikringen blev underskrevet  af maleren Naaman H. Prehn (1685-1754) søn af klædekræmmer Wilhelm Prehn i Flensborg og uddannet i Krocks værksted. Da Magnus Berg døde 1739 – året efter vennen Krock – overtog Prehn embedet som hoftegner efter Berg. Gården i Ny Vestergade beskrives da Krock havde boet der i 17 år og var sikket ikke forandret væsentlig fra den blev opført i begyndelsen af 1700-tallet.

Forhuset beskrives kort som et toetages 5 m bredt bindingsværkshus i 14 [16?] fag,  med to fire fags gavlkviste til gaden og grundmuret kælder.  I husets værelser var ni kakkelovne. I hjørnet af gården vest for porten var et tagdækket italiensk toetages trappehus i tre fag med kælder og trappe med jernrækværk, som eksisterer endnu.

Jerngelænder i det vestlige trappehus fra begyndelsen af 1700-tallet med panelbeklædte vægge. Til venstre dør til stueetagen. Foto Ida Haugsted 2017.
Fig.4
Jerngelænder i det vestlige trappe hus fra begyndelsen af 1700-tallet med panelbeklædte vægge. Til venstre dør til stueetagen. Foto Ida Haugsted 2017.

Gårdens to sidefløje var forbundet med hovedhuset: på højre hånd (vest) i forlængelse af trappehuset var et toetages 6,90 m bredt bindingsværks sidehus i syv fag med to  frie (”staaende Gaule”) og kælder under fire fag (nedrevet).

På den venstre (øst) side af porten var en 1,56 m bred trappetilbygning i to fag, som bestod af et lille enetages bindingsværkshus med halvtag, indgang, entre og under trappen adgang til kælderen. I fortsættelse af det lille trappehus var to sidebygninger på i alt 11 fag nemlig: en halvtags toetages 5 m bred sidebygning på to fag med grundmuret kælder og ved siden af et halvtags toetages 5 m bredt sidehus i ni fag med kælder. Det har sikkert været benyttet som værksted/atelier.

Imellem begge gårdens sidehuse  var en grundmuret 3,76 m bred tværbygning på tre fag, Ovenpå denne tværbygningen var en altan med planter og adgang fra begge sidehuse; der var pumpevand i gården.

Nordsiden af Ny Vestergade matr. 320 (nr. 9) da ejeren var bogbinder Boppenhausen. Udsnit af Christian Geddes Kvarter Kort 1757, Vester Kvarter.
Fig. 5
Nordsiden af Ny Vestergade matr. 320 (nr. 9) da ejeren var bogbinder Boppenhausen. Udsnit af Christian Geddes Kvarter Kort 1757, Vester Kvarter.

Ny Vestergade 9, 1737-55 – Omretter ved Mønten Johan Jacob Lund

Gården i Ny Vestergade tilhørte 1737-55 omretter ved Mønten den ugifte Johan Jacob Lund og blev vurderet ved brandforsikringen i  januar 1755 synet af murermester Jacob Schiönning og tømmermester Peder Hasling. Til gaden var et toetages bindingsværks forhus i 16 fag, kælder i 14 fag, syv fag på hver side af porten i stueetage og kælder. Der var to kviste hver på fire til gaden  med bræddevæg delt i to rum. Resten var loftsrum og med fast loft på hanebjælkerne .

I den vestlige side i gården var en toetages sidefløj af bindingsværk i 10 fag, 7,20 m bred med to ”Spidser” (gavlkviste) over og svalegang, samt kælder i ni  fag indrettet til husets brug. I stueetagen i enden nærmest forhuset var en trappe med panelloft og en åben skorsten med jernstang og ovn med ”Camin Brænder”.

På den østlige side af gården var et toetages bindingsværk sidefløj i 10 fag, ca. 5 m bredt og et lille tilbygget trappehus med kælder under. Bygningen rummede vognremise for to vogne og stald til seks heste. På 1. sal var et rum med bare vægge, gipsloft og ovn og køkken med åben skorsten.

I selve gårdrummet  var et grundmuret enetages 4,40 m bredt tværhus indrettet med stald til to heste, samt vaskested og to lokummer med store kister. Ved vaskestedet en vandpumpe og over huset var en altan med rækværk.

Indretningen af gården på Ny Vestergade 9

I forhusets østlige kælder var borgerstue med bare vægge stengulv, og bilæggerovn på jernfod. Ved siden af køkken, åben skorsten og kulrum. Til højre for porten mod vest var vaskekælder, åben skorsten og indmuret vaskekedel på 1 tønde dansk, samt spisekammer.

Lejligheden mod øst i forhusets stueetage (= første etage) havde gipsloft og sengekammer nærmest porten, formentlig med tre vinduer, stort ”Tapetserie” på væggene (gobelin), fodpanel og vindovn med rør og dør. Ved siden af var en stue, formentlig med to vinduer, også her på væggene stort tapetserie, fodpanel og vindovn. Ved siden af mod gården et ”lidet” kammer med et vindue og bare vægge. I sidefløjen køkken med åben skorsten og lille spisekammer.

På højre side af porten i den vestlige ende af forhuset var en stor stue med fodpanel, på væggene trykt lærred og en vindovn på jernfod. Et kammer med brystpanel, på væggene trykt lærred og en kamin indfattet af sandsten med spejlglas over, desuden var der en vindovn med rør og tromle. Ved siden af trappehuset i den vestlige sidefløj var resten af lejligheden, som bestod af en stor stue med fire vinduer, på væggene og under loftet panel, tre indbyggede skabe og ovn på jernfødder. Desuden køkken  med åben skorsten,  jernstang og komfur med tre kogehuller, køkkenbord, hylder og rækker og alt tilbehør.

Ud for 1. sal (anden etage) i forhuset, der åbenbart hørte med til den vestlige stueetage; var svalegang med tag over i sidefløjen mod gården til de ”ordinære Trapper” i trappehuset. Der var to stuer, fire kamre og en gang. I stuerne var vægge med  voksdugstapet, fodpanel og vindovn. Ved siden af den ene stue var et ”lidet” kammer og  to kamre (til gården) med bare vægge og en lille forstue-gang. På den anden side af denne var endnu en stue med gipsloft og et ”lidet Cammer ” med bare vægge til tjenestefolk.

I sidefløjen på 1. sal var en ”Sahl” med vægge betrukket med lærred, malet loft og vægge, samt et lille kammer betrukket med lærred. Der var også en stor ”Sahl” med gipsloft, hvor vægge betrukket med voksdug og ovn på jernfødder. Ved stuen var et lille kammer. Ovenover i sidefløjen et loftsrum.

Bogbind (spejlbind) senest 1728 formentlig fra Boppenhausens værksted. Bogen er af af Jo. Alberti Fabricii, Bibliothecæ Græcæ vol. 11. Hamburg 1722. Det Kongelige Bibliotek. Foto www.danskebogbind 2003/online.
Fig. 6
Bogbind (spejlbind) senest 1728 formentlig fra Boppenhausens værksted. Bogen er af af Jo. Alberti Fabricii, Bibliothecæ Græcæ vol. 11. Hamburg 1722. Det Kongelige Bibliotek. Foto www.danskebogbind 2003/online.

Boppenhausen & Cramer

Geddes kvarterkort over Vester  Kvarter 1757 viser at gården i Ny Vestergade stadig bestod af et forhus, to lige lange sidehuse og et tværhus. Generalmajor Plessen ejede på dette tidspunkt fortsat begge nabogrundene med pakhuse (nr. 7 & 11, nedrevet). Ejeren 1755-1763  til gården i Ny Vestergade (matr. 320) var bogbinder Jacob Wilhelm Boppenhausen (1710-1761) udlært 1728 hos sin far Johann Boppenhausen.  Jacob W. Boppenhausen fik godkendt sit mesterstykke 1733 og bandt bøger ind i kongens privatbibliotek, men fra 1737 overtog han efter faderens død hans stilling som bogbinder på Det Kongelige Bibliotek.

Gården i Ny Vestergade solgtes den 19. december 1763 til handlende Søren Jensen Cramer (1706-ca.1774) fra Randers, Cramer var 1728 bosat i København, i 1766 som grosserer og det år købte Cramer en større gård på hjørnet af Vester Vold og Wigandsgade matr. 311 (Ny Vestergade nr. 12, nedrevet). Gårdens benævnes i Realregisteret over skøder: ”Ole Withes Gaard” opkaldt efter kræmmer Ole With, der i 1689 ejede en stor grund på hjørnet af Vester Vold / Wigandsgade matr. 279 med nogle lejeboliger og have ud til Volden. Cramer købte gården af kabinetssnedker ved hoffet 1755-66 Christian Friderich Lehmann fra Berlin.

Cramer gik fallit og måtte i 1772 sælge gården ved Volden matr. 311A (delt i A og B) til Forsikringskassen, der samme dag solgte gården til fuldmægtig Jens Hansen. Han  måtte også sælge gården i Wigandsgade matr. 320 (Ny Vestergade 9) i efteråret til kobberstikker Hans Qvist. Det var gået tilbage for Søren Jensen Cramer, for ifølge Kjøbenhavns Veiviser 1774  var han kollektør og boede til leje i Qvist’s gård.

Sankt Petri Kirke stukket af Hans Qvist til Pontoppidans Danske Atlas II 1764. I forgrunden Nørregade, Nørre Kvarter. Huset matr. 41 ved siden af tilhørte kirken og var i 1750'erne beboet af consistorialråd, sognepræst ved kirken Anthon Christoph Rohn(e) (1696-1774) og solgt 1812 solgt til snedkermester Johan Pingel. Det kongelige Bibliotek. Billedsamlingen/online,
Fig.7
Sankt Petri Kirke stukket af Hans Qvist til Pontoppidans Danske Atlas II 1764. I forgrunden Nørregade, Nørre Kvarter. Huset matr. 41 ved siden af tilhørte kirken og var i 1750’erne beboet af consistorialråd, sognepræst ved kirken Anthon Christoph Rohn(e) (1696-1774) og solgt 1812 til snedkermester Johan Pingel. Det kongelige Bibliotek. Billedsamlingen/online.

Qvist’s store ombygning af Ny Vestergade 9 i 1770’erne

I Kjøbenhavns Veiviser 1771 hedder det: ”Til Nye Kiøbenhavn regnes, som her og anført, alle de Gader, som ligger i Friderichsholm, forhen kaldet Kalleboderne.”

Om Wigandsgade (Ny Vestergade) hedder det:  ”Derudi ligger det lange Fløy af det Kongelige Palais Søndre Side, og i denne Gade har den Spanske Envoye sin Vaaaning”. Hertug Pablo Jerónimo Grimaldi y Pallavicini (1710-1789) var spansk-italiensk diplomat 1771-75 og har øjensynlig boet i Prinsens Palæ’s sidefløj langs Ny Vestergade (nu Nationalmuseet).

Forhuset Ny Vestergade 9  grundmuret og forhøjet en etage 1770'erne af ejeren kobberstikker Hans Qvist. Foto Ida Haugsted 2017.
Fig.8
Forhuset Ny Vestergade 9 grundmuret og forhøjet en etage 1770’erne af ejeren kobberstikker Hans Qvist. Foto Ida Haugsted 2014.

Kobberstikker Hans Qvist (1733-1810) blev tilskødet gården den 6. oktober 1772 og foretog straks en markant ombygning bl.a. hovedhuset blev grundmuret på facaden og forhøjet en etage (dvs. stueetage, 1.-2. sal). Den vestlige sidefløj blev også forhøjet en etage til tre etager og den østlige sidefløj blev grundmuret og ligeledes  forhøjet med en etage til fire etager (dvs. stueetage, 1.-3. sal).

Qvist blev i 1765 gift med Cathrine Elisabeth Liebenberg (1746-1828) datter af buntmager Christian Liebenberg (1695-1787) og hans anden kone var Johanne Christine Green (1714-1785) Vimmelskaftet matr. 46.

Tømrermester Georg Vollmeister og murermester Niels Hansen Møller foretog besigtigelse til brandforsikringen februar 1776, da ombygningen var afsluttet. Hovedbygningen mod gaden beskrives som 25,10 m lang og 5,35 m bred og  forhøjet med en etage til et treetages hus (stueetage, 1.-2- sal) med grundmuret facade, 12 store vinduesfag og på bagsiden i bindingsværk 16 mindre fag. I saddeltaget til gaden var to kvistvinduer, til gården et kvistvindue og i gavlen et ordinært vindue. I de to midterste fag var som før en gennemkørselsport med portkammer ovenover.

I  gården var sidefløjen mod vest stadig af bindingsværk og egetømmer oprindelig totages, men nu forhøjet til tre etager (stueetage, 1.-2. sal) i  højde med forhuset, i 10 fag, 7,53 m bred, med tagluger, kælder og grundmuret gavl til greve Knuts palæs have (tidligere von Plessen). Trappehuset nærmest hovedbygningen var og er der stadig og bestod i 1776 af en lille entre på to fag og trappe i tre løb til etagerne med jerngelænder (bevaret). Underløbene gipsede, reposerne malede og væggene betrukket med malet lærred. Bagved entreen i Trappehusets stueetage var et kammer med to vinduer i trappens skillevæg, i kammeret formentlig et pigeværelse, var overalt panel på væggene, samt en ovn.

Østlige sidefløj grundmuret og forhøjet til fire etager af Qvist i 1776. Med remise, stald, værksted og værelser øverst. På 1. sals vindue i trapperummet isat glashandler Odin Hansens glasmaleri fra 1920'erne. Foto Ida Haugsted 2017.
Fig.9
Østlige sidefløj grundmuret og forhøjet til fire etager af Qvist i 1776. Med remise, stald, værksted og værelser øverst. Trapperummets glasmaleri er isat af glashandler Odin Hansens i 1920’erne. Foto Ida Haugsted 2017.

Den østlige sidefløj var nu i grundmur og forhøjet en etage til fire etager, i seks fag, øverste etage var lavere, men i samme højde som forhuset. Bygningen var 5, 65 m bred med sadeltag, i stueetagen nærmest hovedbygningen var entre med indgang fra gården og trappe. Dette trapperum var ”indhægnet” med jernrækværk (ikke bevaret) og beklædt med planker. I resten af sidebygningen var remise med to porte, stald til fem heste og et kuskekammer. På 2. sal i den østlige sidefløj var foruden trapperummet, et eneste rum (værksted) med gipset loft og vindovn. På 3.sal (fjerde etage) var tre værelser til ansatte betrukket med tapet og fodlister, gipslofter og ovne med tromler. Loftsrummet var ud i eet.

Imellem de to sidehuse var gårdrummet ud til greve Knuths have indhegnet  med en 4,40 høj brandmur mod gården var en bygning med åben altan ovenpå med brystværn, stolper og boner med adgang fra begge sidefløje som før. Bygningens underetage var belagt med planker og af bindingsværk indrettet til et  lokum.

Indretning

I forhusets kælder var 10 grundmurede fag, nu fem på hver side af porten med nedgange fra porten. I kælderen var entre med sump og vandpumpe og otte kældervinduer til gaden havde jerngitterværk. Der var gipsloft mellem bjælkerne og to pakrum og indmuret kobberkedel på en tønde dvs. vaskekælder og i et rum stod en bilæggerovn. Over nedgangene i porten er i dag træplade hvilende på konsoller, de omtales ikke i brandforsikringen, men er typisk klassicistiske og stammer muligvis fra 1790’erne.

I stueetagen øst og vest for porten var ens indrettede lejligheder, men den vestlige var som hidtil større, den østlige stuelejligheden havde lille køkken med indretning i sidefløjen direkte ud til trapperummet. Begge steder var to stuer i forhuset, stuen nærmest porten havde tre vinduer og den anden to vinduer. Stuerne havde pillepaneler ved  vinduerne og  indvendige skodder (nu fjernet), gipslofter og i hver stue var en vindovn og vægge betrukket med lærred indfattet i malede rammer og kantet med borter.

Til den store lejlighed i forhusets vestlige stueetage hørte en stue i sidefløjen med fem vinduer ud til gården med, overalt med panel og malet, i bageste væg var tre store skabe og en skænk med skab under, samme sted stod en ovn. Bag de sidste tre fag  var køkken med udgang til gården, åben skorsten med jernpille, køkkenbord, skabe, hylder, stenvask, spisekammer og kulrum.

På 1. sal (anden etage) i forhuset var i 1776 en gennemgående sal på de fire midterste fag, på hver side af salen var to kabinetter, hver med to vinduer, vægge med panel, betrukken med lærred indsat i  trærammer malet i forskellige kulører og dekoreret med borter. Gipslofterne var ”ziiret” med stukkatur og over dørene var ”aparte” (dvs. særskilte) malede dørstykker. I disse værelser var to toetages porcelænsovne fra ”Classens Fabrique”, dvs. J.F. Classen (1725-1792) i Frederiksværk, samt to toetages jernovne med tromle  og rør.

I den vestlige sidefløj på 1. sal nærmest hovedbygningen ud til trapperummet var et køkken med indretning og to fags vindue i skillevæggen til trappen. På den anden side af trapperummet i sidefløjen var to stuer, den første med fire vinduer, den anden med tre. Væggene i begge var med panel og lærred malet med forskellige kulører og med stuklofter; i hver af stuerne stod en toetages og treetages ovn med tromle; bagved var en garderobe. På 1. sal i østlige sidebygning hørte til lejligheden efter trapperummet et stort køkken med gipsloft, indretning og spisekammer, samt et fadebur med hylder. Dvs. 1. sal var en lejlighed (som de i øvrigt er igen i dag).

På den nye 2. sal (tredje etage) i forhuset var seks værelser med fire ovne med tromle og opsats af Classens fabrik. I to af værelserne var foruden panel, perlefarvet malet papirtapet på lærred. Et værelses loft var gipset, de andre malede. Mod gården var en gang med indgang til  værelserne, der utvivlsomt var til ansatte.

På 2. sal nærmest hovedbygningen i vestlige sidefløj var trapperummet med køkken ud til trapperummet som på 1. sal. I denne etage var yderligere tre kamre og en gang, de to af kamrene var med panel, betrukket på væggene og med ovne. Loftet ovenover var i tre dele.

Vurdering af Ny Vestergade 9 1797

Parret Qvist havde to børn, men blev separeret midt i 1770’erne efter gården i Ny Vestergade var blevet ombygget. Hele gården  blev forsikret for 9.500 rigsdaler,  men en ildebrand i huset 1782, formentlig i østlige sidefløj, gjorde at forsikringen faldt med 100 rigsdaler, men steg igen i marts 1797 til 12.300 rigsdaler, da Qvist stadig var ejer. Grundlag for den ny vurdering var rapport udarbejdet af murermester Egerod og tømrermester Petersen. Til gaden var hovedhuset og stueetagen som før bortset fra at der i  den østlige stue stod en fajanceovn og i den anden stue en engelsk ovn, i de vestlige stuer stod en toetages og en enetages ovn. I den vestlige sidefløj var på 1. sal en stue med fire vinduer, men nu nævnes for første gang, at der i midten af loftet var malet en historisk ”Plafong” (platfond) også i stuen ved siden af med tre vinduer var historisk malet ”Platfond” i loftet forestillende en kuppel. Platfonderne nævnes ikke før og kan være udført 1780’erne eller før.

I skillerummet mellem de to stuer var to skabe, samt i et lukket rum, med udgang fra tredje etage til altanen (dvs. 2. sal).

Bagsiden af forhuset, hvor der over porten og til højre for denne ses glasmalerier isat af ejeren glashandler Odin Hansens i 1920'erne. Foto Ida Haugsted 2017.
Fig. 10
Bagsiden af forhuset, hvor der over porten og til højre for denne ses glasmalerier isat af ejeren glashandler Odin Hansens i 1920’erne. Foto Ida Haugsted 2017.

Den østlige sidefløj der var samme længde som den vestlige sidefløj omtales som en gammel grundmuret bygning med sadeltag. I stueetagen var loftshøjden 3,12 m, trappen nærmest forhuset var af eg med gelænder (ikke som før med jerngelænder), sandsynligvis fornyet fordi branden i 1782 var opstået i trapperummet ? Under trappen var brændekælder. I resten af den østlige sidefløjen var stadig remise og stald.

1. sal (anden etage) var som før, 2. sal (tredje etage) havde loftshøjden 2,15, her var et stor rum med bare vægge, enetages ovn og simpel dør til gården og en dobbelt dør til altanen. På 3. sal (fjerde etage) var loftshøjden 1,90 m og etagen blevet indrettet med et værelse på to vinduer, en stue med vægge betrukket med papir på lærred, fodpanel og to værelser hver med to vinduer, fodpanel og betrukket med papir.

Mellem bygningerne var gårdrummet indhegnet med en 5 m høj brandmur 11,30 m lang. Der var som før et tværhus med en åben altan over, med adgang  til begge sidebygningers anden etage. Derunder var et dobbelt bindingsværks lokum med muret kiste en portion fersk vand med opstander og jernpumperedskab, ikke nævnt før.

Qvist solgte gården  i september 1797 til rustmester Kyhl og boede til din død i 1810  hos enke efter skibskaptajn Lauritz Berthelsen (død før 1782) billardholder Marta Berthelsen, født Willumsen (1747-ca. 1804) i huset på Højbro Plads matr. 40 (Store Færgestræde), Øster Kvarter, huset købte skibskaptajnen i 1778.

Slutsten over porten mod gaden med gadenummer 9 og ovenover to pistoler over kors med sløjfe. Nedenunder rester af indskrift: CW[K]. Foto Ida Haugsted 2017.
Fig .11
Slutsten over porten mod gaden med gadenummer 9 og ovenover to pistoler over kors med sløjfe. Nedenunder rester af indskrift: CW[K]. Foto Ida Haugsted 2017.

Rustmester Kyhl

Bøssemager, rustmester og opfinder Christian Vilhelm Wilcken (Wilken) Kyhl (1762-1827) født i Helsingør købte gården af  Qvist den  11. september 1797 over porten satte han en slutsten med korslagte pistoler (bevaret). Kyhl ejede gården i Ny Vestergade til sin død 1827 og ifølge folketællingen 1801 boede der fire familier i gården, i alt 27 personer. I forhuset var fire lejligheder, to i stuen på hver side af porten, én stor lejlighed i på 1. sal med stort køkken i den østlige sidefløj, i den vestlige fløj to stuer med platfond-malerier i loftet måske fra Qvist’s tid, samt garderobe. Kyhl selv boede utvivlsomt på første sal i forhuset.

I forhuset og vestlige sidefløj var værelser til ansatte på anden sal. Den østlige sidefløjs tredje og fjerde sal var værksteder og værelser til ansatte.

I folketællingen 1801 nævnes Kyhl, hans kone Ane Elisabeth Hansen (1769-1808) som han giftede sig med omkring 1798, deres lille datter Marie Sophie og to tjenestepiger. Bøssemageren havde værksted i østlige sidebygning, hvor der var beskæftiget seks svende, en dreng og en tjenestekarl. I gården hos familien logerede den 33 årige Erland Danielsen, der arbejdede på Holmen. Andre familier i gården var islandsk købmand Severin Steinsen (1756-), Margrethe Bille (1736-1812) enke efter tøjmester kommadør Hans Martin Bille, pensioneret lakaj Jørgen Bech  (1736-) . En femte familie var enken Dorthea Johanne Holst, der levede af pension.

Fig. 12
Billede af Kyhl største opfindelse: Indvendig geværlås med indskriften Christian Wilken Kyhl inv. Kiøbenhavn Ao 1807

Kyhl og Ane Elisabeth fik fem børn: Marie Sophie (1799-1833), Abigael Margrethe (1801-), Thomas Herman (1803-1820), Frederik (1805-1874) og tvillingesøsteren Dorothea Johanne (1805-), Cicilie Christiane (1806-). Ane Elisabeth Hansen døde 1808 og Kyhl giftede sig igen i juli 1809 med  (yngre søster?) Ane Dorothea Hansen (1776-1814) og fik tre piger: Ane Elisabeth Abigael (1810-1848), Christiane Margrethe (1812?-død som spæd?) og Ane Christiane (1814-). Moderen døde 38 år gammel i foråret 1814 i barselsseng og blev begravet fra Vor Frue Kirke.

Marie Sophie blev 1819 gift med cand.jur. Carl Christian Birch (1795-1865), men da hun døde allerede 1833 emigrerede Birch tre år senere til New York. Thomas blev bøssemager og arbejdede ved Kronborg geværfabrik, men døde som 17 årig. Frederik blev landmand i Engum ved Vejle og gift lokalt 1834 med Thalia Rebecca Thomsen fra gården Julianeberg, nogle år senere var han ejer af gården med 16 ansatte. Ane Elisabeth Kyhl døde ugift i København 38 år gammel.

Kyhl tegnede en brandforsikring 1816, der viser, at der ikke var sket mange ændringer siden Qvist’s ombygning. Forhuset var det samme med mindre ændringer i stueetagen, der var kommet et kammer på loftet. På 2. og 3. sal i værksteds-sidefløjen mod øst var eet rum på etagerne. Altan-huset var som før.

Bøssemager Christian Wilcken Kyhl døde som enkemand 66 år gammel september 1827 og blev begravet fra Vor Frue Kirke.

Porten Ny Vestergade 9 set fra gården, kældernedgangene på hver side er indrammet af klassicistisk hvidmalet træ med dækplade båret af konsoller formentlig fra omkring 1800. Foto Ida Haugsted 2017.
Fig. 13
Porten Ny Vestergade 9 set fra gården, kældernedgangene på hver side er indrammet af klassicistisk hvidmalet træ med dækplade båret af konsoller formentlig fra omkring 1800. Foto Ida Haugsted 2017.

Bomuldstøjfabrikant Daniel Hartvig Drieser (1797-efter 1870) var født i København og købte i 1828 gården i Ny Vestergade af Kyhls bo. Han blev gift den 13. april 1827 i Vor Frue Kirke med Susanne Wehage (1807-) datter af tøjfabrikant Friedrich Wehagen på Christianshavn og hans anden kone 1805 Florentine Hoffmann (1769-)..

En brandforsikring 1835 beskrev forhuset Ny Vestergade med adskillige forandringer.

På 1. sal i forhuset var den store stue i midten nu delt i to af en bræddevæg, så der kunne indrettes to lejligheder i stedet for én stor.  På 2. sal var stadig værelser og som før et kammer på loftet. Det vestlige sidehus var som før, på 1. sal var stadig malet platfond i de to stuers loft.  Det østlige sidehus husede tøjfabrikken, med kvist på 1½ fag og to tagvinder. Nyt var et træskur i gården 4,40 m langt med tegltag i tre fag. Altanen var væk, men der var stadig et dobbelt lokum i bindingsværk og vandpumpe.

I 1850 oplyses i folketællingen, at der boede 43 personer i Ny Vestergade 9 fordelt på seks familier, men Drieser, som ejede gården boede der ikke i nogle år.

I stuen til højre og venstre boede mekanikus Lind, på 1. sal til  venstre billedhuggeren Johan Scholl (1805-1861) fra Bremen, til højre enken Inger Marie Møller på 75 år og logerende På 2. sals værelser boede enlige, heraf tre ansatte i firmaet, i kælderen arbejdsmand Søren Madsen med kone, fire børn og en 54-årig enkemand.

I 1852 er en brandforsikring udarbejdet af tømrermester Johan Christopher Wahl og major Fritz Christian Balsløw, der beskrev Driesers gård, nyindrettet i værkstedsbygningen mod øst. I forhuset var den ene del af kælderen til venstre for porten to stuer,  køkken med fyrsted, gipsede lofter, pudsede vægge,  bræddegulv og to kolonneovne. Til højre for porten  var kælderen i to afdelinger med brændelofter, hvide vægge og en sump.

Kleinsmedmester Carl Frederik Riedel

Ny Vestergade matr. 217 blev den 24. februar 1857 tilskødet keinsmedemester Carl Frederik Riedel (1823-ca. 1891) gift med Inger Christine Hansine Andersen (1833-efter1904). Carl Frederik Riedel var søn af kleinsmedemester Johann Frederik Riedel (1792-1852) og hans svenske kone Christine Nielsen (1800-), der i 1830’erne havde boet til leje hos Drieser i Ny Vestergade 9. Carl Frederik Riedel fik i vinteren 1856 udfærdiget en brandforsikring, hvoraf  det fremgår at gården var  ”forøget i Værdi ved Tilbygning”, denne var en træbygning med tre rum ved østlige sidefløj. Bygningen havde zinktag og rummede smedje og et tredobbelt lokum.

C.F. Riedel grundlagde et smedefirmaet og i 1850’erne og havde i 1867 desuden en maskinfabrik og jernstøberi sammen med Peter Lindegaard (1839-1910) i Kingosgade på Vesterbro. I 1869 titulerede Riedel sig som fabrikant, gas- og vandmester i Ny Vestergade.

Det vestlige firetages sidehus opført af  ejeren smede- gas- og vandmester C.F. Riedel 1880. Foto Ida Haugsted 2017
Fig.14
Det vestlige firetages sidehus opført af  ejeren smede- gas- og vandmester C.F. Riedel 1880. Foto Ida Haugsted 2017.

Det vestlige sidehus opført 1880

I brandforsikringen 1885 gives bl.a. en beskrivelse af det nye vestlige firetages (stuetage, 1-3 sal) grundmurede sidehus, som stødte op forhusets gamle trappehus, den nye sidefløj erstattede den gamle treetages sidefløj af bindingsværk. Sidefløjen var 4,70 x 5,70 m i fem fag, fire etager med kælder, brudt skiffer-halvtag og etfags kvist dækket af zink. Kælderen var i fire dele med grundmurede skillerum, jernbjælker, ru vægge og betongulv. I gården var en muret lyskasse med jerngelænder til kælderen og nedgang gennem  tre døre.

I stueetagen var en ny opgang i den sydlige ende med fire trin fra gården til en entre med farvede vægge og trappe med sprosse-gelænder. Resten af stueetagen blev benyttet til lager med træloft og ru vægge, et stort vinduesfag og fire dobbelte fyldningsdøre. I midten var et fag med fløjdøre og opgang fra gården af en løs trappe.

På 1. 2. og 3. sal  var foruden trapperummet, et spisekammer med gipsloft, farvede vægge, køkken, pigekammer med ovn, og værelse i to fag og bag dette en korridor. Den nyopførte og færdige bygning takseredes til 19000 kroner.

C.F. Riedel boede i 1885 på 1. sal i ejendommens nye  vestlige sidefløj med kone, tre børn og en etårig plejedatter, hans søn smedemester Frederik Riedel boede med sin familie på 2. sal til højre i forhuset, i alt boede fem familier i gården.

Ved folketællingen 1895 ejede enken Hansine Riedel Ny Vestergade 9, men boede i Ordrup, ansvarlig i ejendommen, hvor der boede syv familier var smed-gas- og vandmester Johan Frederik Bruun (1841-).

Annonce i Krak 1897 for Howitz C.F. Riedels Eftf. Ny Vestergade.
Fig. 15
Annonce i Krak 1897 for Howitz C.F. Riedels Eftf. Ny Vestergade.

 

Epilog om Ny Vestergade 9

Gården blev solgt 1896 til cand.polyt. fabrikant Johan C.B. Howitz (1855-1908), der overtog firmaet som Riedels eftf. I 1901 var der syv lejligheder i Ny Vestergade fordelt i forhuset og det vestlige sidehus. Der var 12 enheder lager, værksteder mm. og der boede udelukkende familier med tilknytning til firmaet C.F. Riedels eftf.   Howitz var gift med Ella Kristine Kamp (1871-1920) og boede Ny Kongensgade nr. 21 matr. 257 i Vestervold Kvarter.

Howitz døde 1908, enken Ella Kirstine førte forretningen Ny Vestergade videre og giftede sig igen i 1910 i Hellerup med sceneinstruktør Paul Søren Nielsen (1862-1931). Ny Vestergade 9 blev solgt 1918 til grosserer J.S. Stilling-Andersen, han solgte den 20. marts 1922 til malermester Osvald Kjeldsen, denne solgte den 9. marts 1925 til  glarmester Odin Peter Ferdinand Hansen (1885-), som stod i lære hos glarmester Thorvald Peter August Duvier (1860-1928).

Odin Hansen blev glarmestersvend 1918 og gift med Anna Sofie født i Køge (1885-). Parret boede i 1919 på Ny Carlsbergvej 10. Odin Hansen åbnede som Aug. Duvier’s eftf. en glarmester & glasmosaikfabrik Ny Vestergade 9 og først omkr.1960 boede han privat nr. 9A. Han har isat de mange fine ruder med ornamenter og prospekter, der stadig findes i en del af i huset. Hans enke solgte huset 1973 til glashandler Jørgen Bloch Berendt (1925-2013) og derefter overtog hans datter overlæge Nille Berendt (1960-) ejendommen.

Kilder
Askgaard, Finn: Rustmester Christian Wilcken  Kyhl, 1975.
Folketællinger & Kirkebøger = www.sa.dk./ arkivalieronline
Gedde, Christian: Kvarter Kort 1757 og Eleverede Kort 1761. 200
2010. https://kbharkiv.dk.
Københavns Brandforsikring. Vurderingsforretning 1731-1927. Vester Kvarter matrikel 217. Rigsarkivet = www.daisy.dk.
Københavns Diplomentarium = www.eremit.dk
Københavns vejviser 1770-1989. https://bibliotek.kk.dk/krak
Lindvald, Steffen: Gammelholm og Frederiksholm i København før og nu – og aldrig, bd. 2, 1987/1976.
Realregistre til Skøder: Rigsarkivet = www. Daisy/ arkivalieeronline