Søofficeren Adam Gottlob Haaber (1756-1799) blev i 1785 gift i London med den 27-årige englænder og enke efter søofficeren Andrews Tomson Margaret Ronald Tomson (1758-1820). Han blev året efter brylluppet af Søetaten sendt til England med det formål at finde en dygtig mekanikus til at konstruere Danmarks første dampmaskine til smedning af flådens store skibsankre.
Haaber foreslog mekanikus Andrew Mitchel[l] (26.5. 1758-21.10. 1833) født i [Alloa?] Skotland og gift 1779 i St. Martin in the Fields i London med Mary Ronald (1758-1829) tvillingesøster til Haabers kone.
Mitchel blev i 1788 kaldt til København og byggede Danmarks første dampmaskine, kaldet ”Ildmaskinen”, opstillet i en tilbygning til Ankersmedjen på Gammelholm og taget i brug 1790. Dampmaskinen gav imidlertid så talrige problemer, at den måtte kasseres og en ny anskaffes i 1802 fra England. Mitchel fik på grund af den mislykkede dampmaskine ikke som lovet fast ansættelse på Holmen, men fik fortsat løn i fire år af Søetaten.
Mitchel fik en anseelig bonus for sin ”Ildmaskine” og kunne i 1790 købe jernstøber Thomas Potters kun fem år gammel store gård i Overgaden oven Vandet (nr. 10, bevaret). I juli 1791 fik Mitchel efter ansøgning bevilling til at etablere en produktion af metalknapper i gården, formentlig benyttede han sidehuset og boede måske i forhuset. Produktionen fik så god afsætning af knapper, særlig til St. Croix i Caribien og Sverige, at fabrikken i 1790’erne kunne beskæftige 18-22 arbejdere, det betød en væsentlig fremgang i knapmageriet herhjemme.
Valseværket på Christianshavn
Mitchel etablerede i tilknytning til knapfabrikken et valseværk, som det kendtes fra England, og købte i februar 1791 et hus i Dronningensgade matr. 201A ved møllen og Christianshavns Vold. Mitchel gik i kompagniskab med den engelske knapfabrikant Philip Fruchard (-1851) og hofjuveler, stadsgardein Frederik Fabritius (1740-1829) Købmagergade matr. 20 på hjørnet af Silkegade, sidstnævnte havde i 1786 anlagt en plet- og knapfabrik i Kirke Såby, som fungerede til 1806.
Huset ved møllen var oprindelig skødet til møller Niels Nielsen Hiort og matr. 202 ved siden af var ”en øde Plads bag ved Niels Nielsen Hiort, og Johan Meynerts Ejendomme”, sidstnævntes hus matr. 203 tilhørte klædefabrikant Johan Traugott Meyner (ca. 1707-1783). Plan og beliggenhed ses på Christian Geddes kvarter- og eleverede kort (1757/61).
Huset ved møllen matr. 202 var 1759-65 tilskødet møller Jens Nielsen Hallander (1699-1762) og derefter hans enke Dorothea Andersdatter Falk, forældre til arkitekten Andreas Hallander (1755-1828) og er beskrevet i en brandtaksation oktober 1765, da enken solgte gården.
På matr. 202 i Dronningensgade boede i 1787 klædefabrikant Peter Johan Pram (1757-) med familie og ansatte i fabrikken, spindersker, dugmager m. fl. Møllen og hus ved volden i Dronningensgade matr. 201B og matr. 202 var i 1766 købt af møller Christen Jensen Strand (1737-). Ved folketællingen 1801 boede mølleren, hans kone Mette Marie Hansdatter, to børn, tre møllersvende, en lærerdreng og tjenestepige i møllehuset.
Mitchel købte huset i 1791 af møller Strand og huset beskrives i brandforsikringen i juni. Møllerens hus var et enetages, 9,45 m langt, i syv grundmurede fag, 8,75 m bredt. Der var en stue til gaden med kamin og gipset loft, bagved et køkken og spisekammer til gården og et sengekammer med bilæggerovn, gipsede vægge og loft. Ved opgangen til køkkenet fra gården var et skur og nedgang til kælderen. Bag forhuset var et toetages tværhus af bindingsværk i 10 fag med saddeltag. I kælderen var fem fag med to stuer og køkken, i den ene stue var alkove og bilæggerovn. I stueetagen var en gennemgående gang med dør i hver ende på fem fag og et værksted med indgang fra gården og kontor med disk og skuffer. På de sidste fire fag var et værksted med åben esse og en støbeovn. I tværhuset var et lokum med muret kiste og indgang fra gården. På første sal i tværhuset var seks fag med gennemgående sal med fire vinduer og to kamre. Tværhuset blev indrettet med redskaber og maskiner til valseværk med forarbejdning af forskellige typer metal til forædling. I gården var en vandpumpe, have og gård indhegnet af 21 fag plankeværk og to fag stakit med port og låge. Det var en stor fordel, at valseværket lå nær selve knapfabrikken i Overgaden oven Vandet.
I Kjøbenhavns Veiviser 1794 reklameres for en engelsk knapfabrik på Christianshavn i Lille Amagergade på hjørnet af Sophiegade matr. 332 (en ejendom der tilhørte murersvend Johan Casper Brandt) med lager i Størrestræde hus no. 3, dvs. Michels privathus matr. 380 (Holmens Kanal).
1796 var der god gang i den engelske knapproduktion i byen, det nævnes at sådanne var at købe i Lille Amagerstræde matr. 332, i Overgaden oven Vandet matr. 193 (dvs. Potters Gård) og Holmens Kanal matr. 380 hos Mitchel og Fruchard, også hos englænderen William Jones (1751-o.1837), der kom til København i 1790’ern. Jones havde en engelsk knapfabrik Store Kongensgade matr. 31, Sankt Annæ Vester Kvarter og lager hos Mitchel og Fruchard i Holmens Kanal, mens madame Fruchard (1787-) solgte puncheektrakt fra Dronningensgade matr. 201.
Jones opgav snart knapfabrikken og var i 1799 engelsk traktør i Pilestræde matr. 92, Købmager Kvarter, i 1820’erne Nybørs matr. 66, Strand Kvarter, på Vesterbro matr. 20 og i 1830’erne Sqaldergade (Nikolajgade) matr. 231 på hjørnet af Hummergade, Øster Kvarter.
Dronningensgade matr 201A, B & C
Matr. 201B er beskrevet i brandtaksationen oktober 1798 til Mitchel og Fruchard. Huset beskrives som før og var et gammelt enetages velholdt hus med gammelt toetages bindingsværk baghus med værksted i 10 fag var som før. Der er desuden beskrevet et nyt hus [matr. 210C] der omtales som en toetages grundmuret kvadratisk bygning under opførelse ved bagbygningen. Huset var 9,40 m langt, i syv fag og 9,40 m bredt med frontispicer til begge sider og saddeltag. Stueetagen var i eet med to skorstene med jernanker også første sal var i et rum med to åbne skorstene.
I brandforsikringen oktober 1799 nævnes det, at matr. 210C var opført for den engelske knapfabrikant Philip Fruchard, der ifølge Veiviseren boede i Dronningensgade med udsalg Lille Kongensgade (Wildergade) matr. 70 på Christianshavn.
Kapfabrikationen ophørte
Matriklerne ved Christianshavns valseværk blev i 1802 delt således: matr. 201A (1806: matr. 199, Stanleys Gård til kaptajn Philip Ryan), matr. 201B (1806: matr. 254 til fabrikant Nathanael Cox) og matr. 201C (1806: matr. 255 til knapfabrikant Philip Fruchard & søn og englænderen sølvpletterer William Clarck). Sidstnævnte var eneejer af matr. 201C i 1803.
Philip Fruchard flyttede i 1804 sin knapbutik til Store Strandstræde matr. 121 ved Nyhavn og rejste hjem til England omkring 1810.
Matr. 201B blev i maj 1802 skødet til hvidblegfabrikant Natanael Cox og huset beskrevet som et enetages grundmuret hus i 10 fag med frontispice mod Dronningensgade over tre fag med stukdekoration og saddeltag med to halvrunde kviste.
Sølvpletterer William Clarck boede også Dronningensgade matr. 201C, men solgte huset i 1813 til strømpefabrikanterne David Hamm og Christian Gotfred Hasmann, der indrettede en strømpestol (strømpevævestol) af en type hjembragt i 1802 fra England af den i Gentofte boende strømpefabrikant Alexander Mitchell, formentlig en bror til Andrew Mitchell.
William Clarck købte i 1813 sin egen gård af urtekræmmer Lauritz Svane Store Store Kongensgade matr. 228, Skt. Annæ Øster Kvarter, som han solgte i 1820 til skræddermester Georg Marer.
Mitchels første hus i Størrestræde
Andrew Michell købte et hus i Størrestræde (Holmens Kanal) matr. 380 af købmand Jens Schmith den 25. juni 1792. Det var en toetages skipperbod i Flådens Revier Ved Stranden, da Mitchels kone Mary Ronald med deres børn kom til København fra London og familien skulle huses.
De fleste huse og gaderne i Øster kvarter brændte ved bybranden i juni 1795 og Mitchel opførte et nyt større hus større på tomten tegnet af murer- og bygmester Philip Lange, grunden blev udvidet med genbo-grunden Hummergade matr. 375. Huset her var også brændt og er beskrevet i 1736, da ejeren var teskænker Knud Müller.
Størregade (Holmens Kanal)
Allerede i 1795 kort efter branden begyndte Mitchel at opføre det nye hus i Størregade matr. 380, er var endnu ikke færdigt 1797. Han købte i 1796 brandtomten matr. 375 i Hummergade, men den var endnu ikke blevet bebygget i Mitchels ejertid.
I brandtaksationen 1797 beskrives kun forhuset og tværhuset (baghuset) som værende under bygning. For- og baghuset var forbundet med et grundmuret sidehus eller trappehus med halvtag og tagvindue med opgang fra gården ad stentrin til en trappe gennem alle etager, med et kammer under i stueetagen. Trappehuset var seks 3 m langt med et stort fag og 2,60 m bredt med en brolagt kælder i et.
Den fuldstændigste beskrivelse af huset matr. 380 og porthuset matr. 373C (før matr. 375) er, da Mitchel i 1802 solgte huset til skræddermester Niels Hansen Bech (1771-) gift med Ane Dorthea (1756-). De flyttede fra Langebrogade (Brogade) matr. 19 på Christianshavn, ifølge folketællingen 1801. Bech var oldermand i Skrædderlauget 1815-19 og ejede huset Størrestræde til 1827 (1806: matr. 246).
Huset var grundmuret, fireetages, 5 m langt, 9 m dybt og i tre fag med kælder. Under saddeltaget tagrende bornholmersten, til gaden en halvrund kvist til og til gården to simple tagvinduer. I kælderen var nedgang fra gaden med dørindramning af stenplade hvilende på konsoller. En glasdør førte ind til en stue (butik) med hvide vægge og fodpanel, skab under vinduet, et i væggen og vindovn. Til gården var et kammer med ovn, to vinduer og glasfløjdøre til stuen. Der var et køkken med et vindue, åben skorsten, gipset loft og hvide vægge og bræddegulv.
I stueetagen var indgangsdør med stenplade hvilende på konsoller til et trapperum med marmorerede vægge og fløjdøre til en stue med gipset og limfarvet loft med cirkelslag. Vægge med bryst- og pillepanel og betrukket med malet lærred. I stuen var et glasskab med seks skuffer under, utvivlsomt butik, og vinduer med indvendige skodder. Til gården et værelse med gipset loft, vægge med panel og malet lærred med lister om og en toetages ovn med pyramide.
På første sal var en stue med tre vinduer og toetages ovn med pyramide på marmoreret kakkelovnskrog. Bag ved var en gang i et fag med fodpanel og marmorerede vægge og et værelse i to fag med vægge malet med limfarve, en treetages ovn på marmoreret kakkelovnplads og indvendige skodder for vinduerne.
På anden sal til gaden var en stue med tre vinduer, papirtapet på lærred og over døren ”aparte” papirdørstykke. Gulvet var malet og der var treetages ovn på marmoreret plads. Bagved var en gang med marmorerede vægge og et værelse med limfarvede vægge og treetages ovn. På tredje sal lignende indretning.
Tværhus
Der var et til alle sider grundmuret fireetages tværhus i tre fag 5,25 m langt, 3,80 m bredt med saddeltag og tagvindue. I huset var en brolagt kælder med trætrappe til gården og lem til gangen ovenover. I stueetagen var et køkken med to vinduer åben skorsten, loftet var gipset mellem bjælkerne, der var hvide vægge og murstensgulv på kant og en gennemgang med gipset loft, hvide vægge og murstengulv på kant. Via et stentrin og trætrin var indgang fra forgården og ad en simpel dør i gangen var der udgang til baggården ad en trappe i et løb med sprosse gelænder .
På første sal i tværhuset var et køkken med to vinduer, åben skorsten med fyrsted , rækker trævask gipset loft, hvide vægge og spisekammer med hylder og et kammer med et vindue gipset loft, hvide vægge, hylder og et fast skab .
På anden sal var et kammer i et fag med fodpanel og et værelse med to vinduer en treetages ovn med støbt pyramide og et fast skab i væggen. Tredje sal var i et med rund støbt ovn og et stort fast bord, formentlig værksted.
Mitchel boede i 1801 ikke i sit hus i Størregade, men lejede de tre lejligheder ud til skrædder Benjamin Sander, skrædder Johan Ronge og værtshusholder Christopher Ribe, før han solgte huset i 1802 til skrædder Bech.
Portbygning
I baggården ud til Hummergade opførte Mitchel efter 1797 en grundmuret toetages stald- og værkstedsbygning 5,25 m lang med to dobbelt fag, 5 m bred bygning med saddeltag og et tagvindue. I stueetagen var gennemkørselsport med port både til gade og gård og stald med brostensgulv til tre heste, hvorfra en trappe førte til første sal, der var i tre afdelinger med høvlede lofter og hvide vægge. Loftet ovenover var i et rum.
Forgården mellem for- og tværhus var belagt med mursten på kant, der var opført en brandmur mod naboen som var 2,50 m lang og 1,90 m høj. I baggården var en dobbelt lokum af bindingsværk med muret kasse, samt en vandpumpe.
Island
I 1801 var den 43-årige mekanikus Andrew Mitchel flyttet til Silkegade matr. 63 med sin kone Mary og hendes søster den 44-årige Margaret Ronald, to gange enke, som nævnt først med kaptajn i en engelske marine Andrews Tomson og anden gang med søofficeren Adam G. Haaber, der døde i 1799. Familien Mitchel havde med fem børn: Mary, Elisabeth, Andreas, Lovise og den 7-årige Jean og var flyttet til leje i buntmager Michael Romeickes hus.
Væver Alexander Mitchell (1755-1840), formentlig en yngre bror til Andrew, havde slået sig ned som strømpefabrikant i Danmark 1781 og boede til leje i en gård Store Torvegade på Christianshavn på hjørnet af Printzengade (nu Prinsessegade) matr. 366 ifølge Kjøbenhavns Veiviser 1792. Gården var i 1789 ejet af Heinrich Jordan Geisler.
I 1795 anlagde Alexander Mitchell en stor velrenommeret strømpefabrik ved Gentofte Sø (nu Michellsstræde) og registredes i landdistrikternes folketælling 1801 og 1834, men fabrikken lukkede først 1884.
Mitchel rejste i 1803 med familien til Reykjavik, fik borgerskab som faktor og købte 1805 et hus Ausurstræti 4/Hafnarstræti 6. Det var en meget lille by med kun omkring 300 indbyggere i et land i dyb krise hjemsøgt af hungernød.
Alexander Mitchell var 1807/08 Islandsk købmand ved Knippelsbro (Vestervold) matr. 70 og grunden til Andrew Mitchel slog sig ned som handelsmand i Island har sikkert bl.a. været at skaffe billig uld til broderens fabrik, der fremstillede strømper, nattrøjer mm. af bomuld og uld med butik Østergade matr. 74 -73 (nu nr. 12-14).
Mitchel vendte tilbage til København omkring 1816 og der vides ikke noget om ham i 1820’erne, undtagen at hans kone døde 1829, men 1831-32, formentlig allerede før, boede Andrew Mitchel ifølge Københavns Veiviser hos sin ugifte datter institutbestyrerinde Mary Ronald Mitchel, der i 1820 havde købt en ejendom Store Kongensgade matr. 47 (nr. 45, nedrevet).
I 1834-45 boede bl.a. Margaret Tomson Battier (1782-1862) som medhjælper i huset, datter af Margaret Ronald Tomson Haaber og enke efter cand. jur. Johan Jacob Battier (1773-1805). Mary Ronald Mitchel solgte i 1846 huset til saddelmager Samuel Peter Rothmann og boede i 1849 ifølge Veiviseren som forhenværende lærerinde Gammel Strand matr. 158 (nr. 6, nedrevet).
Kilder:
Folketællinger 1787 ff. = www.sa.dk./arkivalieronline
Ida Haugsted, Flådens Leje, 2015
Island: https://www.slaegtogdata.dk
Kjøbenhavns Veiviser 1770 ff. = https://bibliotek.kk.dk/temaer/krak.
Kvosin. Byggingarsaga miđbærja Reykjavíkur. Ris: Hjörleifur Stefánsson, 1987.
A. Strange Nielsen, Plet- og knapfabrikken i Kirke Saaby, Årbog for historisk Samfund for Københavns Amt 1943 = www.jacobaen1.com (text-dok. 299).
Allan Frank Rasmussen, Damp, hammer …, Marinehistorisk Tidsskrift, 1992 = www.marinehis.dk.
O.J. Rawert, Kongeriget Danmarks industrielle Forhold, (1850) genoptryk 1992.
Rigsarkivet, Skøder, realregistre. Københavns Byting = www.sa.dk. /arkivalieronline.
S. Sterm, Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt, Bd.1, I834 (side 262 Alex. Mitchell).
