Søofficeren Emil Wilhelm Normann blev født 18. december 1798 og døde den 21. juni 1881 83 år gammel i sin lejlighed i Rosenvængets Alle nr. 5 i København. Han var søn af major ved fodgarden Gottlieb Philip Geritus von Normann (1749-1821) og Francisca Caroline Lovise von Holstein (1770-1828). Emil Wilhelm blev døbt i Garnisons Kirke på Sankt Annæ Plads i januar 1799, var som 12-årig søkadet og i 1821 sekondløjtnant. Derefter deltog han i to år 1823-24 i et togt til Vestindien med korvetten ”Diana”.
Ved hjemkomsten malede Normann et af sine første kendte malerier i Københavns Havn af fregatten af fregatten ”Antonette” ejet af agent Erich Erichsens firma Blacks Enke & Co. (afbildet Gøbel s. 61).
Portræt af Emil Wilhelm Norman som søofficer malet i 1830 af Jørgen Roed. Statens Museum for Kunst.Normann meldte sig i april 1825 som elev på professor C.W. Eckersbergs private malerskole på Kunstakademiet, Charlottenborg og nævnes mange gange i professorens dagbog ført til malerens død under kolera-epidemien 1853. I de første år malede Normann sammen med malerne Martinus Rørbye, Fritz Petzold, Adam Müller, Jørgen Roed og Wilhelm Marstrand, især sidstnævnte blev hans gode ven i ungdomsårene. Undervisningen hos Eckersberg førte til at Normann ved siden af tjenesten som søofficer til 1850’erne dyrkede marinemalerier og udstillede på Charlottenborg hele elleve gange.
Vagtskibet ”Atalante” på Elben
I 1828 var Normann udstationeret på Elben ved Altona på vagtskibet ”Atalante” og skrev i juli til Eckersberg. I Altona-brevet lykønskede han professoren, der havde giftet sig for tredje gang med Susanne Juel, kaldet Sanne, søster til hans anden kone Julie, der var død i februar 1827, begge døtre af maleren Jens Juel og Rosine Dørschel. Normann malede ”Udsigt fra Elben over Altona” udstillet på Charlottenborg 1829, nu i Museet for Søfart i Helsingør, afbildet i Årbog 1953.
Normann skrev bl.a. i brevet: ”Den smukke Kyst paa den holstenske Side af Altona til Blankenese, har jeg ogsaa malet endeel af; men Skibene ere og bliver dog min Lyst, kun den vakre Søe mangler. Rigtignok giver Elbens gule Vand ved de forskiellige Lufteffecter mange smukke Farvespil, men Vandet er saa indknebet og Landet overalt nær. De gamle hollandske Mestere har dog ypperligt forstaaet og efterlignet Flodfarvemaade; thi disse ere efter min Anskuelse langt større Farveforandringer underkastede end den aabne Søe. Ebbe og Flod have desuden den største Indflydelse paa Vandets Udseende.” Afslutningsvis skrev Normann: ”Jeg kand tænke De har travlt med Arbeiderne til Slottet [C.F. Hansens Christiansborg, nedbrændt 1884]. Mine Venner i Deres Atellier beder jeg hilse, som Rørbye, Petzholdt, Møller [Adam Müller] og min og deilige Ven, Wilhelm [Marstrand] . Hr. Professor J. P. Møller ikke at forglemme. Med Glæde tænker jeg ofte tilbage paa de glade Timer jeg forhen har tilbage hos Hr. Professoren, og haaber hvis Deres Godhed for mig vedbliver i Fremtiden at kunne nyde flere.”
Medlem af Kunstforeningen 1829
I januar 1829 noterede Eckersberg i sin dagbog, at Normann var kommet tilbage fra Altona og havde vist ham nogle tegninger fra Elben, ”hvor han have været forrige Sommer”, disse tegninger er ukendte. I september avancerede Normann til premiereløjtnant og blev på Eckersbergs anbefaling medlem af Kunstforeningen stiftet 1825. Maleren skrev i dagbogen torsdag den 19. november:”Ført Lieut. Normann til Kunstforeningen som Medlem”. Det har utvivlsomt betydet stor anerkendelse personlig for Normann.
I januar 1830 blev Normann kortvarigt udstationeret som indrulleringsofficer i Korsør og den 18. februar nævnes det i Eckersbergs dagbog, at Normann ”var i Aftes kommet tilbage fra sin Sessionsremisse” og noterede, at i hele slutningen af februar måned arbejdede Normann og Marstrand ”i den lille Stue” i professor-lejligheden på Charlottenborg. Malerierne skulle vises på Charlottenborg-udstillingen, der åbnede den 2. april, og som Eckersberg kommenterede: ”I dag aabnedes Akademiets Udstilling. Syslet med adskilligt, og hjulpet Normann, M[ü]ller og Marstrand med deres Arbeider.” Normann udstillede maleriet ”Slaget på Rheden den 2. april 1801”.
E.W. Normann: Slaget på Rheden den 2. april 1801 blev udstillet på Charlottenborg 1830. Statens museum for Kunst.
Vestindien og Christiansø
Normann blev for anden gang udkommanderet til Vestindien 1830-31 som næstkommanderende på briggen ”S. Croix” med kaptajnløjnant Jens Seidelin som chef. Eckersberg noterede kort den 14. maj: ”I Morgen skal Lieut: Normann seile til Vestindien …”. Dagen før havde Eckersberg været på Toldboden for at sige farvel til to af sine andre talentfulde elever malerne Albert Kückler og Fritz Petzholdt, der skulle på studieophold i Rom.
Ved Normanns tilbagekomst søndag 21. august 1831, skrev Eckersberg: ”I Morges Kl 5 kom Lieut: Normann med briggen tilbage fra Vestindien” og få måneder efter den 23. oktober 1831:”Lieut: Normann kom for at tage Afsked, han skal i Morgen afseile til Christiansøe. For at giøre Tjeneste”. Christiansø som søbefæstning var anlagt 1684 af Christian V.
Eckersberg noterede i dagbogen et årstid efter, at han den 19. juni 1832 fik besøg af den 34-årige Normann, der under sit ophold i København boede på Artillerikasernen i Sølvgade matr. 403, og kom for at meddele, at han skulle giftes den 28. juni i Holmens Kirke med den 25-årige Ottonie Wilhelmine Christiane Høegh (1807-1890), datter af urtekræmmer Balthasar Høegh og Marie Smidt, Gothersgade matr. 132. Bruden boede på det tidspunkt Frederiksborggade matr. 142 ved Nørrevold.
Normann og hans kone blev udstationeret på Christiansø i et år og boede i den gamle doktorbolig på øen Frederiksholm med svigermor, den 55-årig enke Birgitte Marie Høegh, Ottonines 19-årige lillesøster Caroline og en 34-årig tjenestepige Gertrud Kirstine Rønne. På Christiansø fik parret den 26. marts 1833 en søn og Normann skrev til Eckersberg den 29. marts:”Jeg lever i dette Sibirien et saa lykkeligt Liv, som man formaaer ved en elsket Kones Side, hun har i Tirsdags d: 26 dennes skienket mig en rask Søn, hvilken Efterretning vist glæder Dem…” Barnet levede dog kun tre dage og Normann måtte selv straks døbe sønnen, der ikke nåede at få noget navn og blev begravet på Christiansø kirkegård den 5. april.
Normann havde i det omtalte brev også opfordret Eckersberg til at besøge Christiansø: ”Nu tilbyder sig dertil en særdeles beqvem Leilighed da Kommandantens Kaptain Paludan”. Søofficeren Jens Jacob Paludan var kommandant på Christansø 1831-39. Normann skrev, at lods og kvartermester på Christiansø Hendrik Larsen Møller førte fæstningens skib og uden problemer ville kunne sejle Eckersberg til Christiansø og retur. ”Der afgaar oftere Kongefartøier fra København hertil Fæstningen og man erholder bedst Underretning desangaaende hos Hr. Veiermester [Hans Albert] Seerup paa Gammelholm. Omendskiønt Christiansøe som Opholdssted betragtet, ikke er det behageligste, frembyder dog Naturen her en Fremstilling af Klipper, Hav og Skibe, som Kunstneren paa andre Steder forgæves søger , og jeg er vis paa at De gode Hr. Professor ikke vil fortryde denne Reise. De vil finde Stof nok for Deres Pensel”, der ville måske også kunne blive lejlighed til at besøge ruinen Hammershus lokkede Normann.
Eckersberg gjorde faktisk ophold på Christiansø en formiddag på en sørejse med kadetskibet korvetten ”Najaden”, hvis chef var kaptajnløjnant Magnus Lütken. Skibet sejlede den 7. juli 1833 fra København til Bornholm og den 10. juli besøgte Eckersberg så Christiansø: ”Nu til Formiddagen tilbragt paa en meget behagelig Maade deels i Lieut: Normanns Huus, dels med at besee denne virkelig meget mærkværdige og maleriske Klippeöe, som ret er sælsom. Det var meget varmt med svag Blæst, Luften blev endelig klar efter to dages tÿk Taage. Kl. 12 Middag begave vi os ombord igien…” Den 20. juli var skibet i Nyborg, derfra rejste Eckersberg med dampskib til Korsør, videre med postvogn til Slagelse med ankomst til København om aftenen den 22. juli. Det fremgår af Eckersbergs dagbog, at han i efteråret malede flere malerier af korvetten ”Najaden”, et skib, som han syntes vældig godt om.
Normann i København
På Christiansø fik parret igen en søn den 28. marts 1834 døbt Carl Ludvig Gottlieb Philip i Christiansø Kirke den 19. april, men han døde som barn, hvornår præcis vides ikke, han nævnes i januar 1835, men ikke senere. Efter Christiansø gjorde Normann tjeneste i Øresund på vagtskibet briggen ”Møen” og familien boede i midten af 1830’erne ifølge Kjøbenhavns Veiviser Nyhavn højre side matr. 273 (nr. 6) ved siden af Charlottenborg. Den 28. april 1834 opsøgte han Eckersberg og i maj og resten af året malede Normann igen i atelieret på Charlottenborg, i december sammen med officer i Landetaten Sophus Schack (1811-1846), der efter sin militære uddannelse, gik privat til undervisning hos Eckersberg 1834-35.
Eckersberg og kobberstikker Johan Daniel Petersen havde i 1820’erne udført tegninger til ornamenter og galionsfigur til linjeskibet ”Dronning Marie” søsat i 1825. Eckersberg spurgte 1. juli 1834, søofficer, havnemester på Nyholm Søren Ludvig Tuxen, der om foråret havde sejlet med linjeskibet, om mulighed for at sejle en tur med skibet og fik besked om, at Normann netop skulle med skibet.
Chefen var nu kommadør Ulrich Anthon Schønheyder, der senere det år skulle sejle ”Dronning Marie” til Island og Færøerne med kronprins Frederik (VII) og følge, bl.a. maleren Theodor Kloss. Eckersberg fik tilladelse til forinden at sejle med skibet fra København til Nyborg og gik ombord sammen med Normann den 5. juli 1834. Skibet sejlede gennem Øresund nord om Sjælland og var den 7. juli ved Sejrøbugten, hvor Eckersberg og Normann om aftenen gik ned i en båd for at tegne skibet set i afstand fra vandet. I Nyborg forlod Eckersberg ”Dronning Marie”.
Den 7. januar 1835 skrev Eckersberg i dagbogen, at han fik besøg af fru Normann og Ottonine Wilhelmine ”med Moder og lille Søn”, dvs. Ottonines mor enken Marie Høegh og babyen Carl. Det fremgår af Eckersbergs dagbog, at han den 30. august 1835 sendte et brev til Normann, brevet er ikke bevaret, men Normann sendte den 2. september et svarbrev til Eckersberg med løjtnant Toxværd. I brevet, der e bevaret, skrev Normann om et maleri, motivet nævnes ikke, som han bad Eckersberg vise komiteen i Kunstforeningen for at godkende det til udstilling. Fra 17. marts 1835 er bevaret et brev til Kunstforeningen fra Normann, der sendte et maleri til kommissionen, der forestillede ”det engelske krigsskib Ann’s Forliis paa Christiansøe, d: 20 Decbr. 1833”, som han tilbød for 40 specier. Maleriet er ukendt.
Da Normann i 1836 var udstationeret på vagtstation ”Trekroner” i Øresund skrev Eckersberg fredag den 2. september 1836: ”Normann sendte Bud at der var Orlogsmænd under opseiling” og søndag den 4. september:”Normann sendte Bud imorges, jeg tog ombord til ham med Capt.: Ellebrecht Kl 9½ . Normann havde Ærinde ude paa Reeden”.
Indrulleringsofficer i Tønning og udenfor nummer
I januar 1838 blev Normann udstationeret som indrulleringsofficer i Tønning, Slesvig-Holsten, forlod Nyhavn matr. 273 (nr. 6) og flyttede til Tønning med sin kone. I Eckersbergs dagbog nævnes den 29. november 1838: ”Imodtaget et Brev og et Maleri fra Lieut: Normann”. Brevet og maleriet er ukendt, men det var muligvis maleriet ”Parti fra Tønning” udstillet på Charlottenborg-udstillingen i 1839. Da familien igen var kommet tilbage til København blev sønnen Carl Otto Emil født i maj (1839-1899).
Normann blev sendt til Nyborg og den 28. marts 1840 noterede Eckersberg: ”Besøg af Lieut: Normann som tog Afsked , da han skal reise til Vagtstation i Nyborg”. Normann gjorde nu tjeneste som indrulleringsofficer i Nyborg et årstid. I 1840 boede familien i nabohuset Nyhavn matr. 274 (nr. 8). nu nævnes i folketællingen hendes mor den 64-årige Marie Høegh og en tjenestepige. Året efter i 1841 blev den nu 43-årig kaptajnløjtnant Normann sat ud på et sidespor i Søetaten, eller som det så pænt hed dengang: ”à la suite med fuld gage ved Reduktion”, dvs. uden for nummer, med ret til at færdes på flådens områder og bære uniform. Det er en ordning, der er afskaffet for længst.
E.W. Normann: Flådens Leje set fra Bommens Bro mod Christianshavn. Linjeskibene er ”Frederik VI” og ”Dronning Marie” .Tegning 1840’erne. Søofficersforeningen.
Familien flyttede i 1841 til Krokodillegade nr. 1 i Nyboder på hjørnet af Store Kongensgade i et hus til to officersfamilier indrettet af Peter Meyn i 1780. Sønnen Axel blev født i maj (1841-1926) og i 1845 var Normann-familien flyttet til et officershus i to etager i Nyboder på hjørnet af gl. Adelgade og Elefantgade nr. 24 (= Suensonsgade, huset nedrevet i 1930’erne ved forlængelse af Kronprinsessegade). I 1845 viser folketællingen at hus nr. 24 i Elefantgade var beboet af Normann, kaptajn à la suite i Søetaten, og at parret nu havde tre børn Carl Otto, Aksel og Louise Frederikke Charlotte født den 16. august 1843. Da Normann stadig boede i Elefantgade fik parret Anna Elisabeth, som var 3 år i 1850.
I 1850’erne flyttede familien til Blegdamsvej matr. 92B (nr. 72). Carl Otto var søkadet, Axel elev i Carl Mariboes Realskole i Store Kongensgade og de to piger Charlotte og Anna var elever i Frk. Anna Bjerrings Institut, familien havde desuden en tjenestepige.
I 1863 var adressen i Kjøbenhavns Veiviser Sortedams Sø 85 (= Blegdamsvej). Normann fik sin afsked i 1869 som kaptajn efter 28 år udenfor nummer. En høj rang opnåede han altså ikke i Søetaten, men det gav ham gode muligheder for at tegne og male på Gammelholm og Nyholm, hvor det ikke var tilladt alle og enhver at færdes. Derfor er hans tegninger fra 1840-1850’erne, bl.a. i Søofficersforeningen, skænket af sønnen Axel Normann, og andre tegninger er i København Museum. Materialet er interessant, fordi Normann frit kunne tegne på hele flådens område og havde talentet.
Kilder
Breve til C.W. Eckersberg fra E.W. Normann 1828-35. Det Kongelige Bibliotek, Håndskriftafdelingen, NKS 2335, 2vo.
Friborg, Flemming: Det gode selskab. Kunstforeningens historie 1825-2000. København: Gyldendal, 2000. Normann ikke nævnt.
Gøbel, Erik: Den danske besejling af Vestindien og Guinea 1671-1838 (Handels- og Søfartsmuseet) Årbog 1991 = www.fyrskibet.dk
Haugsted, Ida:: Nyboder. Det frie folk 1750-1850. Arnold Busk, 2012.
Haugsted, Ida: Flådens leje. Arkitekturen på Gammelholm og Holmen 1700-1850. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busk, 2015 bl.a.
nogle af Normans tegninger. En signeret akvarel af Kastrupværket, 1850, Københavns Museum, publiceret af Kirsten Nørregaard
Pedersen, Kastrup Værk. Bryggergården 1749-1900. Forlaget Rhodos, 2014, s. 115, fig. 77.
Jönnson, Hanne, red.: C. W. Eckersberg og hans elever. Udstilling. Statens Museum for Kunst, 1983, s. 125-126, fig. 224 portræt af Normann malet af Jørgen Roed 1830.
Poulsen, Hanne: E.W. Normann: fregat ”Antoinette” af København, Museet for Søfart (Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg )
Årbog 1979, s. 151-153. = www. Fyrskibet.dk.
Maleri af E.W. Normann :Udsigt fra Elben 1829 Museet for Søfart, Helsingør. Årbog 1953, s. 113 .= www. Fyrskibet.dk.
Villads Villadsen: C. W. Eckersbergs dagbøger I-II. København: Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck, 2009.
