Det vestindiske-guineiske kompagni oprettedes ved kongelig oktroj (dvs. kontrakt med staten) i 1600-tallet og indebar dansk monopol på sejlads og transport både af slaver og varer mellem Danmark, Vestindien og Guinea (Elfenbenskysten). Øerne i Vestindien var oprindelig ubeboede, St. Thomas erhvervedes af Danmark i 1672 og blev opdyrket, derefter indtog danskerne efter flere års kamp med briterne i 1718 øen St. Jan (St. John) for at få mere plads til at dyrke sukkerplantager og i 1733 købtes St. Croix af franskmændene, øen blev opmålt og opdyrket til en for Danmark overordentlig givtig indtægt fra sukkerproduktion med slaver i sukkerplantagerne.
Industrihistoriker O.J. Rawert skrev i 1850 bl.a. at det første anlæg på Christianshavn virkede 1662 og at P. Friborg ledede et Sukkerhus Bag Børsen (Slotsholmsgade). Det vestindiske-guineiske kompagni fik 1734-54 eneret på at anlægge sukkerraffinaderier, raffinaderiet blev derefter overtaget af staten og det blev muligt for private at anlægge sukkerraffinaderier, hvilket skete i anden del af 1700-tallet og første del af 1800-tallet.
Rawert beskrev sukkerrør således: ”Nogle Planter indeholder en eiendommelig, sødsmagende Bestanddeel, som ved Konstens Hjelp i flydende Tilstand uddrages af dem, og siden videre behandles ved Kogning m.m., indtil den bliver til det almindeligt bekjendte Sukker. Den Plante, som fortrinsviis hertil afgiver Stof, er det i de varme Climater voxende Sukkerrør. Af Planter, som voxe i Danmark, er det især Runkelroen, som har været benyttet dertil. Det er i Sukkerraffinaderier, at Sukker Stoffet paa denne Maade behandles – Fra den Tid Danmark fik sine Sukkerraffinaderier, have disse været iblandt de vigtigste af Rigets Industrigrene.”
Ifølge Kjøbenhavns Veiviser 1778 var der omkring 17 private sukkerraffinaderier i byen. På Christianshavn nævnes handelsmand og direktør for Asiatisk Kompagni Gyspert Behagen ‘s raffinaderi anlagt 1761 Strandgade matr. 37 (nr. 26). Byens største sukkerraffinaderi tilhørte engang det vestindiske -guineiske kompagni, der i 1732 opførte et stort raffinaderi og pakhuse mellem Københavns Havn og Strandgade matr. 84. Hvem arkitekten var vides ikke, men stadsbygmester Niels Banner-Matthisen (1696-1771) havde overopsyn med byggeriet. 1736 blev raffinaderiet udvidet med lejligheder og butik i et hus Lille Torvegade mat. 85. Dette bygningskompleks og sukkerraffineringen er beskrevet grundigt af Ebbe Hædersdal. Greve gehejmeminister Heinrich Carl Schimmelmann (1724-1782) kom til København fra Hamborg i 1761 og købte fire plantager i Vestindien af kongen i 1763 med mange slaver og desuden sukkerraffinaderiet på Christianshavn, som hans søn Ernst Schimmelmann (1747-1831) overtog. Enke efter justitsråd, tømmerhandler Peter Boertmann , der døde 1775, Anna Marie Boertmann & Interessenter havde et større sukkerraffinaderi mellem Langebrogade og Lille Torvegade matr. 17 også med fabrikation af forme til sukkertoppe.
Her skal omtales sukkerraffinaderiet ”Union House”, der virkede fra 1771 til 1811 Strandgade matr. 53 (nr. 48-50). At det gik godt for ”Union” skyldes at det vestindisk-guineiske kompagni’s monopol var opløst 1754. ”Union House” blev etableret med støtte fra staten og fra nogle af de rigeste plantagejere på St. Croix, feks. Tuite senior, MacEvoy senior, Bourke og administreret af to engelske grosserer Selbye & Chippendale, der sammen med andre i 1771 fik tilbudt lagerplads ved Københavns Havn.
Interessenter i Dansk Vestindien etablerede i begyndelsen af 1770’erne et sukkerraffinaderi i Strandgade matr. 53 på Christianshavn. Da plantageejere i Vestindien i 1775 fik dansk borgeret kunne de handle i København og de tjente store formuer. Initiativtager var den rige plantageejer Nicolas Tuite, der som administrator af raffinaderiet benyttede den engelskfødte grosserer William Chippendale, der kom til København i 1750’erne og 1760 købte sit første hus med stor have karreen Overgaden oven Vandet & Bådsmandsstræde & Dronningensgade matr. 175 (nedrevet).
Sukkerraffinaderiet ”Union House” i Strandgade
Handelsmand og skibsredder Andreas Bjørn (1703-1750) havde i 1730’erne opført et pakhus i forbindelse med privatboligen Strandgade matr. 53 (nr. 48-50). Ejeren efter hans og enkens død var svigersønnen Thyge Rothe, der i 1761 fik udfærdiget en brandforsikring, hvor gården med pakhuse beskrives bl.a. pakhuset i Strandgade. Det var en grundmuret bygning små tre etager højt, 33,90 m langt, 7 m bredt med kvist over to fag og port nærmest hovedhuset. Der er desværre ikke fundet en beskrivelse af sukkerraffinaderiet mellem 1761 og brandforsikringen 1803 efter 40 år, hvor indretningen i pakhuset af sukkerraffinaderiet ”Union House” beskrives. Det var på det tidspunkt ejet af den engelske købmand med forretning i Helsingør John Good , han lukkede og solgte 1812.
Det var i 1803 det samme treetages grundmurede pakhus i 10 fag med saddeltag, der var kvist med vindue til gaden og til gården fire tagvinduer. Stueetagen var lidt over 4 m høj med en entre i to fag, opgang fra gaden og udgang til gården. I entreen var gipset loft, hvide vægge, bræddegulv, samt ovn med tromle og rør. Fra rummet var indgang til en butik, der havde indgang fra gaden ad en fløjdør, en indvendig ditto, samt udgang til gården ad en glasdør, i forbindelse med butikken var et kontor.
I den øvrige bygning var indrettet sukkerraffinaderi med ”Gehvælfter” (dvs. hvælvede) rum, hvorover der var indmuret tre kobberkedler til rygning med indsats og blybeklædning. Under kedlerne var murede trækrør til skorstenen med jernriste- og døre. Over disse kedler var en damphat af træ og en oval klar-kedel af kobber med kobberpumpe. Der var to ”gehvælftede” tørrestuer, i hver var en støbt ovn, tørretæpper og en jerndør for indgangen. Over trækhullerne jernlemme, i vinduerne jernstænger og en simpel trappe til første sal med et rum i halv højde.
Første sal var lavere og opdelt med brædder og stakitter i syv afdelinger. Der var stolper og bjælker og ved skorstenen anlagt på hvælv en støbt ovn med muret rør. På anden sal var stolper og bjælker og ved skorstenen en støbt ovn med rør.
Ejere af Strandgade matr. 53 (nr. 46) + øverste halvdel af matr. 126
1766 Grosserer William Chippendale – samme dag solgte han nederste halvdel af grunden mod Christianshavns Kanal matr. 126 til skibsbygmester Ole Gad (se nedenfor).
1771 Grosserer Chippendale & plantageejerne Robert Tuite, Theobald Bourke & Christopher MacEvoy senior, alle fra St. Croix; grossererne Charles Selbye & William Chippendale var begge var fra England.
1777 Kammerherre Robert Tuite.
1779 Grosserer William Chippendale & sukkerraffiandør John Duncan
1784 Sukkerraffinadør John Duncan & købmand John Good
1789 Købmand John Good & agent Charles Selbye
1802 Købmand John Good.
1811 Raffinaderiet lukker.
1812 Greve Knud Bille Schack & krigsråd Lauritz Berth
Grosserer William Chippendale aftalte i 1765 med en af de største plantageejere i Vestindien Nicolas Tuite, ejer af sukkerplantager på den britiske ø Montserrat og St. Croix med tusinde slavearbejdere, at skyde penge i et planlagt sukkerraffinaderi i København. Chippendales første hus i Overgaden oven Vandet blev solgt i 1766 til skibsbygmester Niels Halkiær.
Formålet var at etablere et sukkerraffinaderi i ”Andreas Bjørns Gård”og den store grund ved vandet med med bolig og pakhuse i Strandgade matr. 53 (nr. 46) med tilhørende plads matr. 126 var velegnet. Hele ejendommen blev i første omgang tilskødet Chippendale den 22. december 1766 købt af afdøde Andreas Bjørns datter Karen Bjørn (1742-1795) gift 1761 med forfatteren og filosoffen Thyge Jespersen Rothe (1731-1795) der i 1763 købte Tybjerggaard ved Herlufmagle og flyttede.
Det vestligste af den trekantede grund matr. 126 Store Kongensgade (Wildersgade), Bådsmandsstræde og Wilders Kanal, blev tilskødet grosserer William Chippendale i 1766 samtidig med købet af Strandgade matr. 53 (nr. 46) til denne sidstnævnte grund ”Bjørns Gård” beholdt han sin anpart i, men solgte i 1771 andele til medinteressenterne i sukkerraffinaderiet: Robert Tuite, Charles Selbye, Theobald Bourke og Christopher MacEvoy senior.
Den østlige plads matr. 126 for ”en del fraskildt”, jf. skøde, 1806 matr. 79. Bådsmandsstræde/ Overgaden neden Vandet/Wilders Kanal..
1766 Skibsbygmester Ole Gad & enken Maren Gad.
1778 Plantageejer Christopher Mac Evoy senior, agent Charles Selbye, bogholder John Duncan og plantageejer? Samuel Thompson, men ikke Chippendale
1786 Etatsråd, silkefabrikant Niels Lunde Reiersen.
1794 Agent Charles Selbye & Kompagni.
1800 Grossererne John Christmas, Thomas Ter Broch & Kompagni.
1813 Grosserer Israel Suell, handelshuset Ter Broch, Suell & Kompagni.
Den østlige del af pladsen matr. 126 mod Christianshavns Kanal solgte Chippendale samme dag han købte ”Bjørns gård” i Strandgade til skibsbygmester Ole Gad, overtaget af hans enke efter hans død. Der lå en bygning ud til Wilders Kanal, et pakhus ud til Christianshavn & Wilders Kanal, samt en bolig i Bådsmandsstræde. I 1778 solgte Maren Gad denne del til fire interessenter i ”Union House” og Samuel Thompson, der måske var plantageejer. Interessenterne solgte grunden 1786 til Niels Lunde Reiersen (1742-1795) og i 1794 købte Selbye & Kompagni pladsen, der i 1800 blev solgt Christmas , Broch & Kompagni og i 1813 til Israel Suell, Ter Broch & kompagni, der gik fallit i 1820’erne.
Den 27. oktober 1800 nævnes i skødet (sa.dk/arkivonline opslag 55) at pladsen, som Selbye afstod til Christmas, Ter Broch & kompagni lå to pakhuse og to små beboelseshuse på hjørnet af Store Kongensgade (Wildersgade) og Bådsmandsstræde. Pladsen var indhegnet af en 9,50 m brandmur mod Bådsmandsstræde og en 5 m lang mur ud til kanalen (Wilders Kanal) begge mure var omkring 3 m høje. På selve pladsen var en brønd med jernpumpe. Det ene pakhus, som var treetages og grundmuret, lå ud til Christianshavns Kanal og var ca. 16 m langt. Bagved var en ny bygning 27 m lang (nedrevet 1920’erne). Bag pakhuset ud til Bådsmandsstræde var et grundmuret toetages hus i tre fag med køkken, spisekammer fem stuer og fire kakkelovne (nedrevet i 1920’erne). Det andet pakhus (nedrevet i 1870’erne) lå ud til Wilders Kanal og var toetages, af bindingsværk, 25 fag langt og 10 fag dybt med kvist over otte fag. Ved denne bygning var et skur i en etage 25 fag langt, 14 1/4 fag dybt og en enetages bolig af bindingsværk, 12 fag langt med køkken spisekammer , to stuer, og en kakkelovn (nedrevet 1870’erne).
Kortbiografier
Skibsbygmester Ole Gad (-ca. 1774)
I 1755 byggede Gad et skib for Asiatisk Kompagni og arbejdede i 1760’erne som skibsbygmester på Fabritius & Wevers værft på Christianshavn, hvor han boede på værftspladsen Strandgade matr. 23-24. Gad blev tilskødet den østlige del af matr. 126 i 1766, da Chippendale købte Strandgade matr. 53, hvor hele matriklen hørte med. Pladsen blev midt i 1770’erne overtaget af enken Maren Gad.
Deres datter Anne Christine Gad (1762-) blev omkring 1780 gift med den velhavende grosserer, preussisk konsul Carl Friedrich Busky (1743-1808) der fra 1775 til sin død var ejer af ”Det gule Palæ” i Amaliegade matr. 71 (nr. 18 Hofmarskallat) tegnet af N. Jardin. I 1787 havde parret en 5 år gammel datter Anne Marie Elisabeth (1789-1872), en kusk, tjener og to tjenestepiger. Datteren Anne Marie blev gift med Peter Sigvard de Neergaard (1784-1858).
Maren Gad fik 1783-88 skøde på et hus Dronningensgade matr. 201B/202 (nr. 6, bevaret, ombygget) og solgte i 1778 den nederste del af pladsen med pakhus mm matr. 126 til fire interessenter i sukkerraffinaderiet ”Union”: MacEvoy, Selbye, Duncan & Thompson, der
solgte matriklen 1786 til Reiersen.
Plantageejer, købmand Nicholai Tuite (1705-1772)
Var gift med Ann Skerett (1716-1777) og født på den vulkanøen Montserrat i Caribien, der stadig er britisk. Tuite-familien, der stammede fra Irland, ejede adskillige plantager og Tuite var blandt hovedmændene der opdyrkede St. Croix der blev dansk koloni 1733. I 1749 købte Tuite plantagen Sions House på St. Croix, men boede perioder i London, hvor han havde købmandsforretning 1747-53 i Lime Street. Han besøgte København 1754 og fik tilladelse til at opføre en katolsk kirke på St. Croix, det havde ikke været tilladt før, med fordi den danske stat i 1755 overtog de dansk vestindiske øer fra vestindiske-guineiske kompagni blev dansk lov gældende. 1762 købte Tuite hus i det eksklusive Dowgate Hill midt i London og 1771 landstedet Gatton i Surry. Nicholai Tuite gjorde det økonomisk muligt at købe ”Bjørns Gård” og etablere et sukkerraffinaderi i Strandgade.
Grosserer William Chippendale ( 1730’erne-1802)
Fra England tog som administrator sammen med plantageejer Nicolai Tuite på St. Croix, som stod for finansieringen, initiativ til at etablere et sukkerraffinaderi i Strandgade. Chippendale var måske et medlem af Chippendale-familien Fanley, Yorkshire, men der vides desværre ikke meget biografisk om grossereren i England og kun lidt i København. Han kom til København i slutningen af 1750’erne og købte et hus 1760 Overgaden oven Vandet matr. 175 (nr. 54, nedrevet) af sognepræst ved Vor Frelser Kirke Hans Lemming (1707-1788).
Brandforsikringen 1760 beskrev et grundmuret enetages hus med høj kælder, kvist og vinduer med murede indfatninger, samt porte til begge sider. Chippendales hus i Overgaden oven Vandet solgte han i 1766 til skibsbygmester Niels Halkiær, formentlig ifølge Kjøbenhavns Veiviser i 1770’erne den Halkiær der var ansat som skibsbygger ved Opfostringshuset (dvs. fra 1776 Søkvæsthuset).
Den engelske grosserer etablerede sammen med grosserer Charles Selbye nevø af Nicolai Tuite sukkerraffinaderiet ”Union House” i pakhuset (nedrevet 1850) ved ”Andreas Bjørns Gård” Strandgade matr. 53 (nr. 46), som Chippendale fik tilskødet med den vestlige del af matr. 126 Bådsmandsstræde/Store Kongensgade (Wildersgade nr. 61-63) og Wilders Kanal. Erik Gøbel har nævnt at skipper Peter Ibsen Dahl i 1770’erne foretog fem togter til Vestindien for Chippendale.
Grosserer Chippendale flyttede, da Robert Tuite fik tilskødet hele ejendommen i Strandgade. Han købte 1777 huset Gothersgade matr. 175, Sankt Annæ Øster Kvarter (nedrevet), af kancelliråd Friederich Ludvig Brøer. Da Tuite afstod Strandgade i 1779 til Chippendale & John Duncan overtog sidstnævnte i 1784 alene hele ejendommen med sukkerraffinaderiet. Chippendale solgte sit hus i Gothersgade 1783 til justitsråd Erich Christian Dan og rejste formentlig hjem til England.
I parentes bemærket blev matriklen i 1806 overført til Købmager Kvarter matr. 348 (Gothersgade nr. 9, nedrevet).
Plantagejer, grosserer Robert Tuite (1746-1811)
Var søn af Nicholas Tuite og Ann Skerett, på Montserrat. En lokal kvinde på St. Croix, Ester af Bomly (?1765-), hævdede at hun var datter af Robert Tuite. Efter faderens død 1772 arvede Robert Tuite over 10 sukkerplantager på St. Croix, fik dansk indfødsret i 1776, titel af kammerherre og var i 1771 parthaver i ”Bjørns Gård” og ”Union House” i Strandgade. Robert Tuite kom til København i løbet af 1770’erne og fik i 1777 alene tilskødet Strandgade matr. 53 samme dag og år købte han et anseligt hjørnehus (nu ombygget) i Frederiksstaden på hjørnet af Amaliegade og Sankt Annæ Plads matr. 71R-1 (nr. 13, matr. 113) og solgte Strandgade i 1779 til Chippendale & Duncan
Robert Tuite giftede sig i London 1780 med Mary Ann (-1807), enke efter Robert Cotton Trefusis. Parret flyttede ind i huset på Sankt Annæ plads, men blev skilt i 1787, han vendte i 1792 tilbage til St. Croix og solgte i 1794 sit hus i Amaliegade til sin fætter Charles Selbye. Robert Tuite døde 1811 i Baltimore og blev begravet Christiansted på St. Croix.
Plantageejer Christopher MacEvoy (ca. 1719-1792)
Gift med Mary Markoe (ca. 1737-1776) kom til St. Croix omkring 1750, blev hovedrig og fik dansk indfødsret 1776, det år han forlod St. Croix for Danmark og London. Da MacEvoy lige var kommet Danmark døde hans kone Mary den 7. december 1776 og blev begravet i Trinitatis Kirke fra Store Købmagergade. Omkring 1777 købte MacEvoy landstedet Christiansholm i Klampenborg (bevaret) opført 1746 for justitsråd Just Fabritius.
MacEvoy giftede sig igen på St. Croix 1778 med Jenny Marie Low (-1812 ) datter af læge William og Margaretha Low, fra den britiske ø St. Christophe (nu Saint Kitts) og solgte Christiansholm 1783 til den rige baron og plantageejer på St. Croix Ernst Heinrich Schimmelmann (1747-1831). MacEvoy rejste til England, boede sine sidste år på Wealside Farm, Northumberland og døde i juli 1792 .
Hans søn Christopher MacEvoy junior (1760-1838) blev velhavende, arvede plantagen Whim ved Frederiksted (nu museum) på St. Croix, boede i England nogle år, men slog sig ned i København, hvor har drev et sukkerraffinaderi Ved Stranden matr. 4 (Gammel Strand nr. 28, nedrevet). Han købte Bernstoff Slot 1817 og året efter ”Dehns Palæ” ved Marmorkirken Bredgade nr. 54 (bevaret). MacEvoy døde på Bernstoff Slot i Charlottenlund 1838.
Grosserer, agent Charles August Selbye (1755-1823)
Var født i London og kom til København omkring 1770. Han var søn af godsejer Thomas Selbye (1711-1787) til Biddelston gods, Northhumberland, hans første kone var Mary Meynell (-1745), hans anden kone Eleanor Howard Tuite (1732-1809) der var mor til Selbye. Den unge mand var handelsuddannet og blev i København allerede i 1771 optaget som kompagnon hos Chippendale på Christianshavn, formentlig fordi han var i meget nær familie med Nicholas Tuite og han boede de første år også Strandgade matr. 53.
Charles Selbye blev gift den 26. november 1777 med Birgitte Kirstine Borre (1757-1809), datter af naboen på hjørnet af Strandgade nr. 44 og Bådsmandsstræde (nu ”Irgens Gård”) grosserer, tobaksfabrikant Peter Borre og Sophia Aagaard. Selbye & kompagni, der handlede med mange forskellige varer, købte i 1778 den nederste del af plads matr. 126 i Overgaden neden Vandet.
Som nygift købte Selbye i 1780 eget hus Strandgade i matr. 35B (nr. 24, bevaret) af ekvipagemester George Elphinston’s enke Lovise og ledede firmaet Selbye & Kompagni, formentlig sammen med Thomas Ter Broch (1736-1812) født i Amsterdam. John Duncan boede i 1780’erne i Selbyes hus Strandgade matr. 35, som blev solgt i 1785 til tidligere guvernør i Trankebar og grosserer i København David Brown, men agent Selbye tilbagekøbte huset 1790 og solgte det igen 1796 til grosserer Johan Nicolai Adam Romeis (1760-1826) som solgte huset 1799 til grosserer Niels Brock Hansen.
Efter 1795 koncentrede Selbye sig om at modernisere sit landbrug efter engelsk metode og investerede sin anseelige formue i landbrugsjord, godser og byhus. 1796 opførte han først Bækkeskov i engelsk stil, solgt igen 1805, avlsgården Bredeshave, som blev frasolgt 1801, i samme periode ejede han desuden Sparresholm og avlsgården Raadegaard ved Næstved.
Da Selbye havde trukket sig tilbage til sine jorde og godser, købte han 1794 fætteren Robert Tuite’s palæ på hjørnet af Amaliegade martr. 71R-1 (Sankt Annæ Plads nr. 13) som bybolig ved folketællingen 1801 boede der en 29-årig portner og enkemand Peter Holm, mens Selbye’s familie opholdt sig på godset.
Da Selbye’s første kone døde 1809 købte han Orupgård (Ourupgård) på Falster, som han ejede resten af sit liv og ombyggede 1812-14 (nedrevet) og fuldstændig ombygget i 1938. Selbye giftede sig anden gang i 1811 med baronesse Anna Ernestine Brockdorff (1767-1818) gift første gang 1790 med Cai Rantzau (1726-1792), ejer af godset Güldenstein 1779.
Plantageejer Theobald Bourke (1724-1783)
Født i Limerick, Irland, gift 1756 med enke efter John Fergus, Montserrat, Jane Skerett (1722-1788). Bourke kom til St. Croix i 1750’erne blev plantageejer på Castle Bourke og rejste til København i 1776 og havde investeret i sukkerraffinaderiet ”Union”, men boede ikke i Danmark, så vidt vides. Bourke blev justitsråd 1777 og døde i Bath.
Grosserer John Kinnier Thompson (1757-)
Formentlig fra St. Croix, kom nok til København i 1780’erne, købte 1781 et hus tegnet 1748 af J.C. Conradi. Thompson købte huset Amaligade matr. 71-bb (nr. 21) på hjørnet af Tværgade eller Blancogade (Fredericiagade) af kammerråd Jacob Rahbech (1728-1795), far til Knud Lyhne Rabek (nu italiensk ambassade). Thompson solgte huset 1784 til John Duncan, som solgte det 1785. Thompson var logerende hos Duncan i 1787 i Strandgade matr. 53 (nr. 46). Hvornår han forlod København vides ikke, måske omkring 1790. I skødet matr. 126 nævnes i 1778-86 en Samuel Thompson, som havde skudt penge i og var medejer af grunden matr. 126, måske John K. Thompson’s far plantageejer på St. Croix.
Bogholder, sukkerraffinadør John Duncan [Dungan] (1732-efter 1790)
Kom formentlig fra St. Croix, hvor Duncan-familie siden 1763 bl.a. ejede plantagen Belvedere (nu hotel). En kammerråd Duncan var ansat ved Øresunds Toldkammer 1769-73, boede i 1770’erne Gothersgade matr. 4 og senere Amager Torv matr. 48 og en købmand og bogholder James Duncan (1761-1826) var født i Dundee, Skotland. Han kom til Helsingør 1787 og blev gift i 1799 med Elizabeth Mullens (1766-1810).
John Duncan kom til København i 1770’erne og boede først i Strandgade som bogholder for ”Union House” i 1778 og i begyndelsen af 1780’erne som sukkerraffinadør. I december 1779 solgte Robert Tuite ”Andreas Bjørns Gård” & ”Union” til Chippendale & John Duncan. Tuite var aldrig mere andelshaver, men købte et stort hus på Sankt Annæ Plads. Cippendale boede på dette tidspunkt Gothersgade matr. 175, han og Duncan solgte 1784 Strandgade til købmand John Good i Helsingør. Duncan købte i maj 1784 Amaliegade nr. 21 af John K. Thompson, men solgte huset allerede januar 1785 til købmand John Cree, som boede i huset til omkring1790, men allerede i september 1785 måtte sælge til toldskriver Hans Boye (1745-1815) gift med Birgitte Cathrine Hertz.
I 1787 boede sukkerraffinadør John Duncan stadig Strandgade matr. 53, hans husholdning omfattede 11 personer. I huset boede også John Good med familie og ansatte. Ved folketællingen 1787 nævnes Duncan, hans kone Mary, en søstersøn Georg Reynold ? (1769-) og som logerende John Kinnier Thompson (1757-), desuden en kusk, to tjenere, den ene enkemand med en 13-årig søn og en 30-årig pige, ansat som tjenestepige, en køkken- og en stuepige. Duncan solgte Strandgade i 1789 til Good & Selbye og rejste fra København omkring 1790 til St. Croix ?
Købmand John Good (1755-1832)
Var født i Kingston upon Hull som søn af en bødker og bosatte sig i Helsingør omkring 1775. Han giftede sig 1778 med Mary Linton (1747-1811), der var i Helsingør som husholderske for den engelske købmand William Caddey. John Good løste borgerbrev i 1780’erne og blev en af de mest betydningsfulde købmænd i den engelske koloni i Helsingør. Good åbnede købmandsbutik i eget hus i i den middelalderlige ”Leyells Gård” to huse i Stengade matr. 27 (nu nr. 72-74, bevaret) hvis ældste del er opført i 1500-tallet.
Den 3. maj 1784 fik Good & Selbye hver halvpart i ”Bjørns Gård” og sukkerraffinaderiet. Good flyttede i slutningen af 1780’erne en periode til Strandgade matr. 53 med sin kone, mens hans søn William Caddy Good passede butikken i Helsingør.
Folketællingen 1787 viser, at der boede 31 personer i ”Andreas Bjørns Gård ” i Strandgade bl.a. kommissionær og borger i Helsingør den 32-årige John Good, hans otte år ældre kone Mary, og to af deres mindste børn George og Caroline Mathilde, en stuepige og en køkkenpige. Goods husholdning omfattede desuden skriver Marcus Alsing Lund (o. 1755-) fra Ferring ved Lemvig, og sukkerhusmester Elias Holmen (1738-) med sin kone Sarah (1744-) ansvarlig for 10 sukkerhussvende som arbejdede og boede på ejendommen, samt en køkkenpige. I 1787 boede også sukkerraffinadør John Duncan i huset (se denne).
I 1801 registrerede folketællingen 19 personer i Strandgade med tilknytning til sukkerraffinaeriet ”Union”, men ejeren købmand John Good boede igen med sin familie i Stengade, Helsingør, ifølge folketællingen med seks børn 23-12 år og to familiemedlemmer.
I Strandgade matr. 53 boede bogholder ved raffinaderiet Søren Paynck (1762-), hans kone Frederica Louisa (1748-) og deres tjenestepige. Sukkermægler Steffen Schmidt var logerende, desuden som i 1787, 10 ”Sukkerhusfolk” en tjenestepige, desuden portneren Jacob N. Todburg.
En anden familie i huset var enken Martha Briggs (1755-) hendes datter Maria (1785-) og sønnen John Good Briggs (1796-1847), deres afdøde far var muligvis kaptajn Joseph Briggs (-1790’erne) i Helsingør. I 1845 var John Good Briggs bestyrer af Hotel ”Øresund” i Helsingør Stengade matr. 266.
I 1791 søgte den engelske koloni i Helsingør om tilladelse til at opføre en kirke, der blev istandsat et hus til præstebolig og opført en engelsk kirke Søstræde nr. 2-4, men allerede 1798 var præst og menighed uenige og i begyndelsen af 1800-tallet ejede John Good kirken, som blev solgt efter hans død ved auktion 1832 og i 1839 og indrettet til danselokale, bygningen ses stadig i Søstræde 4, nu Old Irish Pub.
Den 5. april 1802 solgte Selbye, der nu koncentrerede sig om sine godser, sin halvpart af raffinaderiet til John Good, ifølge skødeprotokollen. I 1801 blev John Goods ældste søn William Caddey Good (1778-1824) kompagnon i sin fars forretning i Helsingør og giftede sig i 1807 med Marie Anne Pingel, datter af Marie Anne Coninck i hendes første ægteskab med William Werner Pingel (1758-1789). I 1803 havde John Good stadig forretningsadresse Strandgade matr. 53, men boede i Helsingør. I 1804 købte han landstedet ”Gurrehus” ved Tikøb af dødsboet efter agent David Brown, men da hans kone Mary døde på ”Gurrehus” solgte John Good gården i 1811 og købte i stedet gården ”Borsholm” ved Tikøb.
John Good overlod ledelsen af ”Union” til sønnen William Caddy Good, der i Kjøbenhavns Veiviser 1808 boede i Strandgade matr. 53 i ”Bjørns Gård” der stadig var ejet af hans far. Som grosserer og sukkerraffinadør ledede William C. Good ”Union”, to år senere har han sikkert haft opsyn med ”Union”, men boede i Norgesgade matr. 172 (Bredgade nr. 38, bevaret). ”Union ”lukkede1811 og blev solgt året efter.
I 1814 boede William C. Good stadig på adressen i Norgesgade, men havde etableret handelshuset Good, Rainalds & Kompagni Bredgade matr. 167 (nr. 20, nedrevet). Grosserer og sukkerraffinadør William C. Good flyttede, da han i 1818 fik tilskødet en gård Lille Strandstræde matr. 65 (nr. 20, bevaret) og handelshuset Good, Rainalds & Komp. flyttede kontoret til Kongens Nytorv matr. 270 (nr. 3-5) Øster Kvarter en kort tid. Willliam C. Good stiftede et nyt handelsfirma i Lille Strandstræde, der bestod af W.C. Good, J.H. Sieveking og P. Friis, men det lukkede i 1820’erne og gården i Lille Strandstræde blev solgt ved Goods død 1824.
En anden af John Goods sønner købmand Daniel Good (1789-1837) blev i 1815 godt gift med Marie Anna Duntzfeldt (1796-) med bopæl Dronningens Tværgade matr. 273 (nr. 9, bevaret, opført af Hans Ondrup).
Grosserer Thomas Ter Broch (Ter-Broch) (1736-1812)
Født i Amsterdam blev gift i 1801 i København med Anna Elisabeth Heinrich (1782-1826), den næst yngste af seks børn af generalmajor, konferensråd Johan Friederich Heinrich (1730-1808) og Birgitte Lexmond (1738-1811). Forældrene boede på St. Croix i 1770’erne, i 1787 Amaliegade matr. 71DD (matr. 131, nr. 36, nedrevet) med en husholdning på ikke mindre end 18 personer. Heinrich var direktør ved den vestindiske handel. Ter Broch købte 1800 pladsen matr. 126 på Christianshavn af Selbye og et hus Dronningens Tværgade matr. 208F (matr. 274, nr. 7, opført af Hans Ondrup). Familien havde kusk, tjener og to tjenestepiger. Her var også kontoret for grossererne Christmas, Ter Broch & Comp.
Grosserer, kaptajn John Christmas (navneskift 1790 fra Smith) (1753-1822)
Født i Bideford, Devonshire og kom til København 1790, hvor han fik borgerskab. Christmas var gift fire gange, anden gang i 1797 med Johanne Henriette Heinrich (1773-) født på St. Croix og en ældre søster til Ter Brochs kone. Christmas købte i 1798 huset på hjørnet af Brolæggerstræde og Rådhusstræde matr. 108-9 (bevaret) netop opført af arkitekten Andreas Hallander efter bybranden 1795, der havde lagt en stor del af byen i ruiner. I 1801 solgte Christmas huset til sin svigerfar J.F. Heinrich
Johanne Henriette Heinrich blev 1803 skilt fra Christmas og gift 1806 med kirurg Johannes Lorentzen (1774-1807). Parret rejste til St. Croix, hvor han skulle tjene som garnisonskirurg, men døde kun 32 år gammel den 13. maj 1807 og blev begravet i Christiansted. Deres barn en pige blev samme måned døbt Johanne Maria Margrethe den 21. maj 1807 i Christiansted. Johanne Henriette rejste tilbage og blev gift tredje gang med cand. philos. et philol. Niels Simonsen, som jeg desværre ikke kan finde noget om.
Christmas var sædeles velhavende og købte 1808 en stor gård på hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade matr. 208 (nedrevet, nu Hotel Phønix) og solgte gården 1810 til købmand Wulff Salomon (-1842) men købte samme år et hus Store Kongensgade matr. 245 (nr. 62, bevaret) solgt året efter hans død . I 1813 havde Christmas købt landstedet Rolighed i Skodsborg (bevaret) af den norske statsmand Carsten Anker (1747-1824), som havde opført stedet i 1790’erne.
Grosserer Israel Suell (1782-1860)
Født i Malmø, købte i 1813 en del af pladsen med pakhuset matr. 79 (før matr. 126) på Christianshavn, giftede sig 1813 med Ter Brochs enke Anna Elisabeth Heinrich og overtog dermed huset i Dronningens Tværgade nr. 7. Suell gik fallit 1819 og efter sin kones død 1826 overgik huset i Dronningens Tværgade til Rentekammeret og Suell rejste tilbage til Sverige.
Sukkerrafinaderiet lukkede 1811
De gyldne tider for vestindisk baserede sukkerraffinaderier var ved at være forbi , skønt slaveriet først blev forbudt ved lov 1848. John Goods solgte ”Union” & ejendommen i Strandgade nu matr. 35 (nr. 46-50) i juni 1812 til greve, ritmester Knud Bille von Schack (1773-1821) født på Giesegård og krigsråd, chef for Frederiksværks hovedkontor Laurits Berth (1765-1848). En brandforsikring 1816 i deres ejertid viser, at Strandgade matr. 35 (før matr. 53) var forandret derved: ”at adskillige Huuse ere nedrevne og i sammes Sted dels Muur og dels Plankeværk opført, saa og alt Sukke Huus Inventariet borttaget og selve Sukker Huuset indrettet til Pakhus og Stald …” Forandringerne er beskrevet således, at selve raffinaderiets grundmurede bygning til Strandgade var den samme, men helt nyindrettet indvendig.
Kilder:
Bjørn, Anders: Christianshavns sorte fortid = www.sortefortid.dk (Schimmelmann, Selbye m.fl.)
Christmas.whturner.com
Dahl, Thorkel og Kjeld de Fine Licht: St. Thoms & St. Croix. Kunstakademiets vestindienstudier. Opmåliger 1961 af bygninger. 2004.
Dansk-vestindisk historie = www.vergin-island-history.dk
Den engelske Kirke i Helsingør, i Danmarks Kirker, Nationalmuseet. II, 1 1964 = danmarkskirker. natmus.dk/frederiksborg
Folketællinger 1787ff. = www.sa.dk./arkivalieronlie.
Gedde, Christian: Kjøbenhavn Kvarterkort 1757 = https://bibliotek.kk.dk. og Eleverede Kort 1761 = www.kbharkiv.dk.
Gyldendal – Den Store Danske http://denstoredanske.dk
Gøbel, Erik: Den danske besejling af Vestindien og Guinea 1688-1838, i Årbog 1991 Museet for Søfart = mfs.dk
Gøbel. Erik: Cort Gylves Orm, i Årbog Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg. 2015. = www.fimus.dk
Historiske huse på Christianshavn, 1993.
Historiske huse i Helsingør. 1973.
Hartmann, Sys: 50 palæer og landsteder. 1976.
Hædersdal, Ebbe: To sukkerhuse i Kongens København, i Bygnings Arkæologiske Studier 1992.
Kjøbenhavns Veiviser 1770 ff. = www.bibliotek.kk.dk.
Københavns Jævnførselsregister ved Bjørn Vesterbeek Dahl = www.koebehavnshistorie.dk.
Københavns Brandforsikring. 1. Tinglysningsafd. Vurderingsforretning. Christianshavns Kvarter.
Klem, Knud: Agent Andreas Bjørn, købmand og skibsvæftsejer, i Årbog 1968 Museet for Søfart = mfs.dk
Licht, Kjeld se Dahl, Thorkel .
Norrie, Gordon: Briterne i Helsingør omkring 1801, i Personalhistorisk Tidsskrift = https://tidsskrift.dk
Rawert, O.J.: Kongeriget Danmarks industrielle Forhold. 1850 (genoptryk 1992).
Skøder: Københavns Byting. Tinglysningskontoret 1. afd = www.sa.dk./akivalieronline/realregister.
Sestoft, Jørgen: Arbejdets bygninger. Danmarks Arkitektur 1979.
Smidt, Claus M.: Christianshavn. København før og nu – og aldrig bd. 7, 1989.
Vergin Island Families = www.vifamilies.org
