Sankt Annæ Vester Kvarter. Særlig i skapretter Christian Friederich Ostwalds ejertid 1800-tallet. 1689 matr. 371; 1756 matr. 459; 1806 matr. 460 (1880’erne nedrevet)
Skarprettere og natmænd udgør en slags social kaste, hvorfra ingen opstigning er mulig, og embederne går i mange tilfælde i far til søn…
Citat fra P. Henningsen og U. Langen, Hundemordet … 2010, side 179.
Ejere
1689-1697 Natmandsmester Jørgens hus
1697-1699 Natmand Hans Bartold Köllner (-1707-) gift med Martha Schlegel, hun gift anden gang ca. 1692 med skarpretter Gottschalck Mülhausen (1667-1697), deres søn Frantz Mülhausen
1700-1708 Garnisons-skarpretter Hans Caspersen Lange (-1708) gift ca. 1693 med Magdalene Geltzer (1667-1710)
1708-1714 Garnisons-skarpretter Johann Christoph Fahner (1699-1714) gift ca. 1710 med Magdalene Geltzer Lange, han blev gift anden gang 1712 med Dorothea Pflug (1699-1743) ved Fahners død giftede hun sig med skarpretter Frantz Mühlhausen.
1716-1734 Garnisons-skarpretter Frantz Mühlhausen (1692-1764) gift med Dorothea Pflug
1734-1741 (?)
1741-1749 Garnisons-skarpretter Nicolaj Hans Barhold Pflug (-1748) gift anden gang med Anne Margrethe Elisabeth Helmsläger (1725-1801)
1749-1800 Garnisons-skarpretter Christian Friderich Ostwald (1726-1799) gift 1749 med enken Anne Margrethe Helmsläger Pflug (1725-1801)
1800-1805 Vognmand Det Lille Laug natmand Peter Petersen Carstensen
1805-1825 Høker Jens Smidt
1825-1856 Brændevinbrænder Peter Christian Hansen
Efter anlæggelsen af Kastellet 1661-64 flyttedes de landmilitære henrettelser 1676 fra Hallandsåsen (Kongens Nytorv) til ”Rigens Marskals Plads” eksercerplads, der tilhørte Kastellet. I 1700-tallet navngivet ” Grønlands Plads,” galgen, træhesten og kagen (skampælen) blev flyttet hertil.
Pladsen ved Kastellet blev ved mageskiftet 1780 med en del af Rosenborg Have anlagt som eksercerplads med indgang fra Gothersgade. Den eksisterer den dag i dag.
Ostwald
Garnisons-skarpretter Christian Friderich Ostwald (1726-1799) giftede sig 1749 med Anne Magrethe Helmsläger, enke efter hans forgænger garnisons-skarpretter Pflug. Ostwald var ikke del af den militære garnison i Rigensgade, kaldet Garnisons-skarpretter ved Kastellet for landmilitæret.
Ostwald var også siden 1755 natmand i København til sin død 1799. Skarpetter-huset fra slutningen af 1600-tallet i Rigensgade lå for enden af de samtidige Nyboderlænger Krusemyntegade/Salviegade (Sankt Pauls Gade) yderst indenfor Københavns volde tæt ved Grønlands Plads. I begyndelsen var Ostwalds adresse i Københavns vejviser ”Grønland”, men fra 1780 Rigensgade matr. 459, da Grønland blev overdraget Søetaten til bebyggelse.
I brandforsikring den 1. december 1760 beskrev murermester Søren Pedersen og tømrermester Peder Hasling Ostwalds hus
Mod Rigensgade var en bindingsværksbygning på to etager lidt over ni m dybt med lille grundmuret kælder. I stueetagen var tre stuer mod gaden, de to med paneler og betrukne vægge. Mod gården sengekammer med panel, i væggen et skab, endnu et kammer, en forstue og køkken med åben skorsten. Fra værelset i midten mod gaden indgang og trappe. I tre værelser i forhuset to vindovne og en bilæggerovn.
Grønlands Plads blev bebygget ved udvidelsen af Nyboder med toetages længer tæt ved Øster Port. Krokodillegade opførtes langs Grønlands sydside parallelt med de eksisterende Nyboder-længer, de øvrige nye længer blev lagt på skrå og fulgte dermed Grønlands Plads’ trekantede form: Gåsegade (Vildandegade), Svanegade og Ny Østergade (Store Kongensgade) ved Østerport Station. Alle de nævnte gader er bevaret.
Krusemyntegade
Mod Krusemyntegade bestod Ostwalds ejendom af en lang gammel tilstødende enetages bygning af bindingsværk 5 3/4 alen (ca. 3,15 m) høj med halvtag og kvist på 3 fag, 31½ alen (ca. 20 m) lang i 16 fag med port i 2 fag mod gaden med dobbelt glatte porte i atten fag med kvist over tre fag. Her var stald, gennemfartsport og et værelse med åben kamin, ovenover et loft. I forlængelse af bygningen lå en halvtags bindingsværksbygning i fem fag, åben nederst med gennemfart til vognremise i enetages halvtags bindingsværks tværbygning på syv fag, en have mod Salviegade. Gårdspladsen havde brønd og pumpe og var indhegnet med seksten fag plankeværk (fig. 5). Ejendommen forsikredes 1760 til 3000 Rigsdaler med kontrol af Barfred og Mandix 1787
Familien Ostwald
Ostwald-parret fik ni børn i folketællingen 1787 nævnes syv hjemmeboende:
En søn var natmester Johan Gottschalck Ostwald (1755-1805) i 1780 Garnisons-skarpretter som sin far, gift med Sidse Frederikke Statius (1756-1801). Parret boede i Rigensgade hos forældrene og med deres 3-årige datter Chatrine Margrethe. Ostwalds stadig ugifte andre hjemmeboende børn var døtrene Lisbeth (1751-), Sophie (1754-), Anna (1760-) og Maria (1764-), samt sønner Wilhelm (1766-) og Ludvig (1770-).
Ansatte i Rigensgade i 1787 var tjenestefolkene Elisabeth Engelbrekt på 34 år, Lorens Larsen 28 og Hans Qvist 29 og 30 år, tjenestekarl Niels Poulsen 37 år gift med og 34-årige Lovise Poulsen, deres to piger Johanne og Anne 10 og 7 år. Anden familie, der boede til leje i huset var høker Mick Jensen 52 år og hans kone Bodil Jensen 50 år, de havde sikkert butik i forhuset.
Christian Friederich Ostwald døde 73 år gammel i juni 1799 og blev begravet fra Petri tyske Kirke (kirkebogen no. 82). Huset solgtes året efter til vognmand natmand ved ”Det Lille Laug” Peter Petersen Carstensen (1758-) der i nogle år som ejer lejede ud til en vognmand og to høkere.
Ostwalds kone Anne Margrethe flyttede efter mandens død til Nørre Bro no. 2, Udenbys Klædebo Kvarter, hvor hun døde 76 år gammel og blev begravet den 18. april 1801 fra Trinitatis Kirke.
Vognmænd, atmænd, høkere og brændevinsbrændere
I 1760’erne blev nedsat en kommission for at komme med forslag til forbedring af byens renovation, de besluttede, at der skulle indrettes losseplads ved Kongens Enghave og diskuterede, hvordan tømning af byens lokummer mm skulle håndteres.
Der blev anskaffet renovationsvogne, lavet brolægninger, ansat gadefejere og lavet aftale med ”Det Store Vognmandslaug”. Der blev opført en renovationsgård på Vesterbro til 50 heste og vogne. Natrenovationen stuktur blev ændret, så medlemmer af ”Det lille Vognmandslaug” (natmændene) fik kontor og kunne læssede af bag Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
Året efter Ostwalds død blev huset i Rigensgade solgt på auktion og 22. december 1800 tilskødet vognmand ved ”Det lille Laug” Peter Petersen Carstensen i vejviseren 1800 med adresse Skydebanen i Sølvgade.
Det fremgår af skødeprotokollen ved Carstensens overtagelse (opslag 102), at gården til Rigensgade var toetages i 11 fag med saddeltag to tagvinduer. Der var butik i 3 fag med disk og hylder.
I Krusemyntegade var bindingsværkshuset i 16 fag med halvtag og kvist i fire fag, der var have indhegnet af 14 fag plankeværk, samt en brolagt gårdsplads med brønd og pumpe, to teglhængte bræddeskure. Det ene i 7 fag formentlig i haven med et rum og port til Salviegade (Sankt Pauls gade), desuden et andet skur med halvtag, i 1802 nævnes flere skure på gårdspladsen. I værelserne var en bilæggerovn og tre vindovne med tromle og rør.
1802/04 gives en mere udførlig beskrivelse af huset , som ikke havde ændret sig væsentligt. Der var et gammelt bindingsværks forhus i 2 etager i 11 fag, 26 1/4 alen langt (ca. 10,2 m) 11½ alen (7,25 m) dybt med saddeltag og tre tagvinduer.
Stueetagen
Stueetagen var 4½ alen høj (2,82 m). Til højre for indgangen til gaden var butik i tre fag med udvendige skodder og indgang ad fløjdøre, malet loft og hvide vægge med hylder. I butikken var en disk med trægitterværk. Denne butik var muligvis indrettet af den ny ejer.
Bagved til gården af var et værelse med vindue i gavlen, marmorerede vægge, malet loft, enkelt vindovn med tromle og rør, og køkken med åben skorsten hvilende på jernanker, gipsloft, hvide vægge og murstensgulv.
Mod gaden var husets indgang og entre med gipsloft, hvide vægge og trappe med kammer under. Gennem en glat mellemdør til en gang, var der via fløjdøre udgang til gården. Alle vinduer i stueetagen havde mod gaden udvendige skodder.
Til venstre for indgangen var en 3 værelses lejlighed med kammer. Mod gaden var to tre fags stuer med malede lofter, panelerede og malede vægge, i den ene stue stod en bilæggerovn med hollandske kakler på kakkelovns-pladsen. Til gården var et værelse med malet panelloft, vægge med bryst- og pillepanel og betrukket med malet lærred, samt to enkelte skabe, et køkken med gipsloft, hvide vægge og brædde gulv, åben skorsten med kappe på jernpiller, retterbænk (køkkenbord), trævask, hylder og rækker, samt spisekammer.
Første sal
Første sal (anden etage) var 4 alen høj og ombygget til en stor lejlighed med to sale hver på tre fag, gipsloft og malede, panellerede vægge, toetages vindovn med støbt pyramide, stående på blikplade, kakkelovns-pladsen var marmoreret.
Til gården et værelse med beklædt loft, væggene panelleret og malet, samt bilæggerovn og et køkken med åben skorsten og fyrsted med jernplader, retterbænk, trævask, hylder og rækker, i køkkenet gipsloft og hvide vægge, bræddegulv og spisekammer. Muligvis nyindrettet af ejeren. I to fag til gaden en forstue og trappe med gipset loft og underløb.
Til højre på første sal var en mindre lejlighed med en sal i tre fag til gaden og vindue i gavlen. Salen var som salene i den anden lejlighed. Bagved til gården var et værelse med gipset loft, vægge med panel og malet, samt bilæggerovn og et køkken indretter som de andre køkkener i huset med spisekammer. Loftet ovenover var i fem dele og et fast loft i eet på hanebjælkerne.
Beskrivelsen af forhuset slutter således: ”I denne Bygning er enkelte Fyldningsdøre med hollandske Laase”. I vinduerne til gaden er engelske rammer med hvidt glas til gården blyrammer udtagen to fag med engelske rammer. Fra køkkenvaskene tromle af træ med bly-tude.
Krusemyntegade
På Bøddelhusets grund lå i 1802 den gamle enetages bygning af bindingsværk, nu også i grundmur 5 3/4 alen høj (ca. 3,15 m) med halvtag og kvist på tre fag, 31½ alen (ca. 20 m) lang i 16 fag med port i to fag dobbelt glatte porte og lås.
På forsiden var bygningen på de 29½ alen (ca. 18,50 m) i grundmur, bagsiden 36 alen (22,50 m) lang og 12 alen (ca. 7,55 m) dyb. Der var tre lejligheder med tilhørende butikker i huset i 1802.
Mod gaden var køkken i fire fag med udvendige skodder, åben skorsten, retterbænk, hylder og rækker, høvlet loft, hvide vægge, murstensgulv og spisekammer med hylder. Bag ved mod gården et værelse i to fag med gipsloft, hvide vægge og murstensgulv. Ved siden af et værelse i et fag med høvlet gipset loft, hvide vægge. Der bag mod gården et værelse i et fag med gipset loft hvide vægge og bilæggerovn.
Ved siden af var en lejlighed med butik. Lejligheden var et lille køkken i et fag formodentlig mod gården med glat indgangsdør, åben skorsten etc. gipsloft, hvide vægge og murstensgulv. Ved siden af porten var endnu en butik i tre fag med indgang fra gaden, indvendig fyldningsdør, gipsloft, hvide vægge med hylder, disk med fire skuffer og trægitter ovenpå. I resten et værelse med gipset loft, hvide vægge, bilæggerovn og todelt fast hjørneskab. Der bagved et mørkt kammer med gipset loft, hvide vægge og bilæggerovn.
Der nævnes endnu et tredje køkken i to fag med åben skorsten, retterbænk med skab under, hylder, rækker, gipset loft og murstensgulv. Resten af bygningen i Krusemyntegade var i eet med bræddegulv og indgang ad glat dør fra gårdspladsen, fra rummet førte en simpel trappe til loftet, der med brædder var i to dele.
Skure
På gårdspladsen indhegnet af fire fag plankeværk 18½ alen (ca. 12 m) langt fem alen højt (ca. 3 m) Der var fem teglhængte træskure, brønd, opstander og jernpumperedskab. Et enetages træskur var 9 1/4 alen (6 m) langt, 6 3/4 (ca. 4 m) dybt med saddeltag med et 4½ alen (2,80) højt rum i eet.
Et lignende skur rummede stald og lokum, det var 4 alen (2,50m) højt med saddeltag, for- og bagside og den ene gavl var af bindingsværk, ellers af tømmer beklædt med brædder 16 (ca.10 m) alen langt, 2 alen (ca. 1,25 m) dybt delt i tre dele i den ene del stald til otte heste ”med behørige Indretninger” og i den anden del et dobbelt lokum med muret kasse i jorden.
Dernæst et enetages 4 alen (2,50 m) højt skur 15½ alen langt, 6½ alen dybt med halvtag og loft i eet. Til Salviegaden, hvor der tidligere var have stod et skur 6½ alen (ca. 4 m) langt 10 alen (ca. 6,10) dybt med halvtag.
Hele ejendommen blev forsikret for 3700 rigsdaler i februar 1804. Vurderingen var i overværelse af branddirektør, murermester Philip Lange og løjtnant ved brandkopset, murermester H.P. Böncke
Vognmand Carstensen
Carstensen var natmand og havde oprindelig vogne ved skydebanen i Sølvgade, men boede ikke i skarpretter huset i Rigensgade, han lejede huset ud i følge folketællingen 1801 til tre familier: Vognmand ved det lille laug 41-årige Anders Olsen, hans kone Maren Hansdatter 61 år og tjenestepige 19 årige Birgitte Bendsdatter. I Krusmyntegade boede to spækhøker-familier i de to butikker Lars Hansen 57 år, hans kone Dorte Margrete Hansdatter og Lars Christensen 34 år, hans kone Maren Jørgensdatter 37 år og tjenestepigen Ellen Kirstine Larsdatter på 18 år.
Vognmand Peter Carstensen havde allerede i 1787 købt gård og plads Nørrevold matr. 136B (nr. 10, 1806 matr. 222, nedrevet) i Nørre kvarter, også med adgang fra Sankt Peders Stræde matr. 134 (nr. 34). Han boede formentlig fra begyndelsen som nygift med Christina Marie på Nørrevold ikke i Rigensgade, men Carstensen ejede huset i Rigensgade 1800 og de næste fem år.
Ved folketællingen 1801 på Nørrevold boede vognmand (Natmand) Carstensen med sin kone Christina Marie, deres børn Isack Christian 14 år, Ingeborg Cathrine 10 år og 2-årige Jacobine, samt tjenestepigen Mette Houmand 20 år.
Folk i vognmandsforretningen var Hans Friderichsen 43 år, Johan Svensen 34 år, 30 årige Carl Anton og Christopher 25 år. Logerende var Schwartz på 36 år, løjtnant ved danske Livregiment. I den store gård Carstensen ejede boede seks andre familier: grovsmed, vognmand, soldater, smedesvend, tømmersvend, nagelmester og skomager.
1805 købte vognmand Carstensen endnu et hus Nørrevold matr. 142 ved siden af sin plads og gård af tømmermester Christopher Kern.
Epilog
Bøddelhuset matr. 460 blev nedrevet i 1880’erne og på matriklen opførtes femetages hjørneejendom af tømrermester J.D.F. Thummmel og murermester F.A. Hin(t)ze Rigensgade 28/ Salviegade (Sankt Pauls Gade) 72 med port og porthus i Krusemyntegade (bevaret).
Sankt Paulsgade 72.
Salviegade (Sankt Pauls Gade 72) fik matr. 569 og frasepareret matr. 460 huset tilskødet og opført af Thummel. Begge ejendomme tegnet af arkitekt Aage Henrik [1926 Langeland-] Mathiesen (1868-1933). der boede i sidstnævnte.
Kilder
Berggreen, Carré-Planer af Kjøbehavn 1886 = www.digitale samlinger.kb.dk.
Christian Gedde. Kvarter Kort 1757 og Eleverede Kort over København 1761. 2002 og 2012l = www.kbharkiv.dk
Ida Haugsted, Nyboder. Det frie Folk 1750-1850. 2012.
Peter Henningsen og Ulrich Lange, Hundemordet i Vimmelskaftet:- og andre fortællinger fra 1700-tallets København. 2010 ebog Politiken
Niels H. Kragh-Nielsen, Straffet på livet. Henrettelser i Danmark 1537-1892. 2018.
Københavns Veivisere, 1770 ff. = www.bibliotek.kk.dk
Egill Snorrason, Helstatens skarprettere – og deres skiftende ægteskabsforbindelser i 1600- og 1700-tallet. Personalhistorisk Tidsskrift 1994:2 = www.bibliotek.dis-danmark.dk
