1689 enkedronning Sophie Amalies pomeranshave del af matr. 104; 1756 209; 1801 matr. 237B-D; 1806 matr. 249.
Ejere Grunden/haven
1689- enkedronning Juliane Amalies (1628-1685) pomeranshave
1711- 1785 Greverne Danneskiold-Laurvig
1785-1788 Agenterne Frédéric de Coninck & Niels Lunde Reiersen
Ejere Huset/grunden
1788-1811 Agent Frédéric de Coninck
1812-1843 Cécile Caroline de Coninck gift 1813 med godsejer, etatsråd Michael Leigh Smith
1843-1850 Læge, kirurg Christian Pingel Kierulff
1850-1856 Particulier Knud Lundorph Haste
1856-1860 Grosserer William Holm
1860-1865 Læge, kirurg Nicolai Edvard Ravn
1865-1877 Toldinspektør Harald Colsmann
Agenterne Frédéric de Coninck (1746-1811) og Niels Lunde Reiersen (1742-1795) fik den 17. november 1788 i fællesskab skøde på det tidligere Danneskiold-Laurvigske palæ og have på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade matr. 209 (nu Håndværkerforeningen og bevaret). Desuden den lange længe i forsættelse af palæet langs Bredgade (nu nedrevet) og Jernmagasinet Store Kongensgade 68 (bevaret, se artikel). Længen og jernmagasinet var opført af Ferdinand Danneskiold-Laurvig, der også anlagde den anseelige have (nedlagt) mellem Bredgade og Store Kongensgade.
Jernmagasinet blev solgt fra i 1789 da Reiersen trak sig ud af bl.a. medejerskabet til palæet. I årerne efter ombyggede Coninck som eneejer den lange længe i tre dele mod Bredgade. Opført 1720’erne: en del af længen nærmest kirkepladsen blev ombygget til bolig og kontorer til Frédéric Coninck selv med ny sidefløj. En del blev bolig med ny sidefløj til broderen Jean de Coninck, der i 1780’erne var kommet til København fra Holland og tredjedelen nærmest palæet blev tjenerfløj for det store palæ i Dronningens Tværgade. Det store palæ solgte Frédéric Coninck i 1794 til bolig for enkedronning Juliane Marie (1729-1796), da hun måtte fraflytte Christiansborg Slot, som nedbrændte det år. Ved enkedronningens død solgtes palæet til Constantin og Frederikke Bruun.
Frédéric de Coninck fik den 30. januar 1798 Magistratens tilladelse til at opføre to boliger i Store Kongensgade ved siden af Jernmagasinet. Formentlig var begge huse tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup (nogle har foreslået Ramé), Kirkerup har sikkert også tegnet de Conincks hovedbygning på lyststedet Dronninggård ved Bagsværd Sø og et ikke realiseret projekt for Coninck til ombygningen af længen i Bredgade til hotel mm. Store Kongensgade 72 Louis’ hus (se artikel)
Det fremgår 1798 af bygge administrations protokollen: ”Efter vedfølgende Tegning [Andreas Kirkerup ?] agter Etatsraad Deconinc paa den øvrige Plads No. 209 i Store Kongensgade at opføre en til alle Sider grundmuret Bygning, 4 [Fag], 2 Etagier høj med Kielder under og Vinkel Tag, et Side Hus i 4 Fag med Halvtag og et Baghus 5 Fag, samme Højde med Vinkel Tag”. Huset opførtes svarende til denne beskrivelse med et baghus i fire etager og et forhus i to etager, dvs. stue og første sal, ifølge den ældste brandtaksation 1799.
”Cécile Carolines hus”
Det nuværende Store Kongensgade nr. 70 bærer i høj grad præg af flere om- og tilbygninger; huset blev ombygget 1830. forhøjet i 1856 og 1893, det er ikke fredet, men er på trods af mishandling historisk interessant.
Efter krigen mod England havde den velhavende hollandskfødte Coninck tabt store beløb, da han døde 1811. Fr. Weilbach kaldte huset ”Cecile Carolines hus”, fordi Cécile de Coninck (1789-1857) arvede huset efter sin far agent, skibsreder mm Frédéric de Coninck med skøde den 25. august 1812. Hun giftede sig i 1813 med etatsråd, godsejser Michael Leigh Smith (1777-1843), som var hendes tidligere svoger, da han i 1809 havde giftet sig med søsteren Marie Anne Coninck (1771-1811) som dennes tredje mand.
Leigh Smith havde i 1810 købt Bækkeskov gods ved Næstved af godsejer Peter Benedict Petersen, det blev Cécile Carolines bolig i ægteskabet til hun efter hans død i 1843 solgte både huset i Store Kongensgade og godset 1844.
Forhuset
Cecile’s hus i Store Kongensgade nr. 70 opførtes i slutningen af 1790’erne som enfamiliehus, formentlig som nævnt med Andreas Kirkerup, arkitekt også for Store Kongensgade nr. 72, nabohuset, der opførtes samtidig (se artikel) I brandforsikringerne er beskrivelse af husene. nr
Forhuset nr. 70 er beskrevet i brandtaksationen 1799 og var oprindelig to etages (nu firetages) med sidefløj i rød blankmur (forhuset nu pudset rosa) 10,5 m langt og 17 m dybt, hvilket er usædvanlig dybt, med kælder og 4 store fag til gaden dvs. tre vinduer og indgangsdør.
Vinduerne i stueetagen mod gaden er stadig indrammet af de oprindelige senbarokke sandstensindfatninger. Taget var af sort glaserede tegl med to halvrunde og en oval kvist mod gaden dækket med blik, mod gården var tre tagvinduer. Over sidefløjen var halvtag med et tagvindue. Indgangen var oprindelig direkte fra gaden ad en fløjdør med konsolbåren dækplade af sandsten. Nu ad port med et lavt vindue ovenover indrammet af dekorativt volut ornament i sandsten.
Køkkenet (nu restaurant Ida Davidsen) lå i forhusets kælder med nedgang fra gården ad tre kampestenstrin. I køkkenet var et dobbelt fag vindue til gården, gipsloft, hvide vægge med hylder og rækker, åben skorsten med jernanker, to komfurer, køkkenbord med tre dobbelte underskabe og spisekammer med vindue mellem køkkenet og trappen mod gården og op til herskabets spisestue i stueetagen. Der var desuden to kamre mod gaden, mens resten af kælderen var opdelt af stakittet.
Der var 10 trin fra gaden i forhuset til entreen med paneler og skorsten med jerndør. Fra entreen var indgang til en stor stue med tre vinduer til gaden, indvendige skodder, to fløjdøre og to cirkelslag med roset i stukloftet. Gulvet malet, der var brystpaneler og vægge tapetseret med malet lærred indrammet af friser og malede lister. Opvarmningen var en treetages vind-ovn på blikplade og marmoreret kakkelovns-plads.
Der var to værelser til gården, hver med dobbeltbredt vindue, gipset loft, vægge med brystpanel, malet lærred med friser og malede liste. Begge værelser med marmorerede kakkelovns-pladser. I det ene værelse, måske soveværelse, var to indbyggede dobbelte skabe.
Første sal (anden etage) og øverste etage i forhuset var i 1799 temmelig usædvanlig for Danmark (hollandsk inspiration?) der var nemlig 7 m til det buede loft, rummet var uden skillevægge og beskrives således i brandtaksationen: “Loftet som er i en Runding dannet, er gipset og med Lim Farve i mosaisk Orden, dekoreret. Gesimsen under. Væggene med brystpanel, afpudsede med Lim Farve, i denne Sahl, hvor 6 murede Nicher, foruden adskillige fordybninger er anbragt … Vindovne. Loftet derover i et”. Det må have været et prægtigt rum. Salen var i hele husets længde og bredde, dvs. 10,5 x 17 m,
Sidefløjen
Sidefløjen i venstre side af huset var 7,5 m lang og 5,65 dyb opført i grundmur i to etager med tre fag (nu forhøjet) og med kælder-nedgang fra gården ad fire kampestenstrin til en forstue (entre) med fløjdøre. Der var trappe mellem forhus og sidefløj, trappen havde jerngelænder med håndgreb af mahogni, trapperummet med paneler, fint afpudsede hvide vægge og fodpanel. I kælderen var vaskekælder med åben skorsten på jernanker og indmuret kobberkedel på 2 ½ tønde.
Både stueetage og første sal i sidehuset var “ud i et” i tre fag med dobbeltbrede vinduer, hvide vægge med fodpanel og gipset loft, sikkert lagerrum, at dømme efter det beskedne udstyr og mangel på opvarmning. Rummene var omkring 4,70 m lange adskilt fra forhuset med det omtalte trapperum i hjørnet med paneleret væg og fyldningsfløjdør. Der var også en lille gang med en simpel trappe op til loftet. Loftet ovenover sidefløjen var i eet.
Baghuset matr. 237D
I 1799 nævner vurderingen et tre etages grundmuret baghus, nu sammenbygget med sidefløjen som Berggrens plan viser (se fig. 6). Baghuset med stueetage, første og anden sal var 10,50 m langt, 7,45 m dybt, i fem fag med saddeltag og tre tagvinduer. Stueetagen var 3,50 m høj og midt gennem huset i dybden var en gang med beklædte yderdøre, indvendige glasdøre og trappe. I gangen var adgang til den bagved liggende have, som også nævnes i 1830. I begyndelsen var der to ens havestuer på hver side af gangen i stueetagen. Havestuerne var i to fag, med gipslofter, panelerede vægge med malet lærred, friser og lister, toetages vindovne, marmorerede kakkelovns-pladser og indvendige skodder.
Første salen i baghuset var 2,52 m høj, der var tre værelser og en gang. Det ene værelse var i tre fag med paneler, malet lærred med friser og lister, toetages vindovn og dobbelt vægskab. Der var et lignende værelse i to fag med ovn og skab, det tredje værelse havde kun hvide vægge og var kun i et fag. Anden etage i baghuset var 4,70 m høj altså næsten dobbelt så høj. Der var kun eet rum med gipset loft og sparehovedgesims, afpudsede, marmorerede vægge med bryst- og fodpanel og et dobbelt skab. Loftet ovenover var i tre dele og ikke udnyttet.
I gården mellem for- og baghus var en brandmur og et bindingsværkshus med lokum, en vandpumpe. Haven bag baghuset var indhegnet af malet plankeværk.
Folketælling 1801
Kort efter huset var opført af Frédéric de Coninck viser folketællingen 1801 hvem, der boede i huset. Der boede kun folk med tilknytning til Conincks handelsfirma i Bredgade, nemlig kasserer i firmaet Jess Jessen Fæster (1766-1840), hans kone Anne Marie Pedersdatter Brenstrup (1787-1849) og deres fem drenge. Hos familien boede Fæsters lillebror 15-årige Peder Fæster (1786-) og niece 21-årige Mette Margrethe Fæster (1780-1822), samt to tjenestepiger og to unge logerende.
Den ene logerende var franskmanden Antoine-Marie Labouchère (1775-1829), den anden logerende den tre år yngre hollænder Alexandre-Philippe de Dompierre de Jonquierès (1778-1862), begge ansat som kontorister i firmaet. Labouchères blev gift 1804 i Trondheim med norske Catharina Meincke Knutzon (1781-1860), parret boede i Nantes, hvor de fik tre børn 1805-07.
Alexandre-Philippe søn af Cécile de Coninck d.æ. (1745-1816) søster til Frédéric de Coninck, hun kom til Danmark i 1790 fra Holland med sin mand geheimeråd for fyrsten af Oranien Paulin-Philippe-Henri de Dompierre de Jonquières (1744-1822) født i Leiden. Parret medbragte deres tre drenge slog sig ned i Danmark og købte i 1798 proprietærgården Folehavegård i Farum opført 1770, solgt af familien 1821.
Siden 1830’erne
I 1830 ejede Cécile Leigh Smith stadig huset i Store Kongensgade og foretog adskillige forandringer nævnt i brandtaksationen 1830. Det høje rum på første etage (stuen) i forhuset blev opdelt i to etager den nye første etage blev nu 4,40 m og den nye anden etage (1. sal) 2,20 m høj, den indskudte etage blev bygget uden at forhøje huset udvendig og gjorde det tre etages. Første etage blev således blevet delt til i en to-fags stue til gaden med cirkelslag i loftet, fajanceovn og ved siden af en stue i to fag med støbt jernkamin med messingornamenter. Der var et værelse til gården med kolonneovn i to etager og en gang med to skabe. Trappen var i to fag og på etagen var seks fløjdøre. Forhuset var med ombygningen beregnet til to familier. I den nye lejlighed på tredie etage var tre værelser mod gaden. Et værelse i et fag med kolonneovn og to glasskabe, et værelse i to fag og et værelse i et fag. Til gården var to værelser, en simpel trappe og gang. Sidefløjen var uændret.
I baghusets stueetage var den ene havestue nedlagt. Der blev til venstre indrettet et køkken med åben skorsten, komfur, bageovn, køkkenbord, stenvask, hylder og rækker. På væggene var stadig rester af den oprindelige stues brystpanel og malede lærred, hvad der normalt ikke var i et køkken. Bag køkkenet var et fast skab og et mørkt kammer med hylder, formentlig spisekammer.
Folketælling 1834
Efter ombygningen flyttede Fæster i 1835 til Løvstræde matr. 127, Frimands kvarter, Det meddeles i folketællingen 1834 for Sankt Annæ Øster kvarter, at der nu boede 18 personer til leje i Store Kongensgade matr. 249 fordelt på to familier.
I huset boede kaptajn ved artilleriet og korttegner Oluf Nicolaj Olsen (1794-1848), hans kone Louise Magdalene Schultz (1798-1880), samt hans to ugifte søstre Margrethe og Helene Cathrine Olsen på 34 og 36 år. Parret havde fire børn i alderen 9-3 år. Familien Olsen flyttede 1840’erne, da huset blev solgt, til første og anden sal Store Kongensgade matr. 55, Sankt Annæ Vester Kvarter (nr. 63, nedrevet).
På 1/2 etage i Céciles hus (stuen og første sal) boede den franske vicekonsul, direktør for Københavns Centralkasse (stiftet 1829) den 42-årige Wilhelm Frederik Duntzfeldt (1772-1863) gift med Bertha Christmas (1797-1872) datter af grosserer kaptajn John Christmas (1757-1822) og hans 1. kone Johanne Marie Heinrich (1776-1802)
Først i 1843 solgte Cécile Leigh Smith huset i Store Kongensgade til læge, kirurg Christian Pingel Kierulff (1800-1849) født i Serempore (Frederiksnagor) Indien.
Han havde været gift med Catrine Nielsen (-1832). Umiddelbart efter sin dr. grad i Halle 1825, rejste de til Manila og fik tre børn, senere til Macao, hvor hans kone døde 1832. Kierulff kom som enkemand med sine børn til København i 1840, efter at have været spansk regimentslæge. Folketællingen 1845 viser, at Kierulff boede stuen & første sal med sine tre børn 19-16 år og en 14-årig brordatter Adelaide Mathilde Kierulff (1829-), datter af Gulliermo Duntzfelt Kierulff (1800-1841) død på Phillippinerne og Nancy Reilly. I familien var en 30-årig husbestyrerinde Cathrine Sophie Sørensen, en tjener, en kokke- og stuepige.
I stuen boede Eliza Ferrall (1781-1845) født i Irland med sin 42-årige datter (ukendt far) Caroline Ferrall (1803-) født på St. Croix i Dansk Vestindien. Eliza Ferall var enke efter John Christmas, der døde 1822. Hun var hans tredje og sidste kone.
Cecile’s hus solgtes 1850 til particulier Knud Lundorph Haste ( 1777-) nygift med Henriette Haste (1826-) flyttet fra Bag Børsen matr. 77 til Store Kongensgade, hvor de boede stuen & første etage med tjener, stue- og kokkepige. I huset boede ifølge folketællingen 1855 også den kgl. svensk/norske vicekonsul P.J. Gram med sin sekretær den svenske greve og diplomat Carl Edward Wilhelm Piper (1820-1891) og hans tjener Torkel Jensen.
Kilder
Arkivalieronline = www.sa.dk (folketællinger, kirkebøger, realreigstre til skøder).
Berggreen, Valdemar Frederik Andreas, Carré-Planer 1886-88= www.kb.dk,
Billeder = Det kongelige Bibliotek = www. kb.dk. Københavns billedbårne kulturarv = www.kbh.dk,Natioalmuseet = natmus.dk og digitale-samlinger & forfatteren
Bjørn Westerbeek Dahl, Københavnske jævnførselsregistre 1689-2008. = www.koebenhavnshistorie.dk.
Brandforsikring, vurderingsforretning, Sankt Annæ Øster Kvarter. Rigsarkivet (matr. 249)
Gedde, Christian, Kvarter Kort og Eleverede Kort over Kjøbenhavn 1757 og 1761 . Red. Bjørn Westerbee3k Dahl. Bergiafonde(genoptrykt 2010 og trykt 2002) = www..kbh.arkiv.dk
Hennings, Paul, Familien de Coninck = http://bibliotek.dis-Danmark
Historiske huse i København. Nationalmuseet 1972.
Københavns Stadsarkiv, Magistratens Resolutionsprotokol bilag 9.3. 1798
Kraks Veiviser 1770 ff. = www.kk.dk
Richardt Ferdinand , Prospecter af danske Herregaarde 1844-68.
Rigsarkivet, Rentekammeret Danske afdeling Journalregister (Meyn) 1782-1805, Journalsager 1798-1803, nr. 97 12.3. 1798 (Store Kongensgade 70)
Slægtsforskernes Bibliotek = http://bibliotek.dis-danmark.dk/familien (Coninck)
Weilbach, Frederik, Familien de Conincks Ejendomme i Bredgade og Store Kongensgade, i Historiske Meddelelser om København, 2. Rk. I. 1923-24 = pdf
