1689 matr. 17; 1756 matr. 15; efter 1806 matr. 14, Snarens kvarter (bevaret). Siden 1914 ”Henriette Melchiors Stiftelse”.
Det ældst kendte hus matrikel 17 i Snarens Kvarter var et hjørnehus der 1689 tilhørte Giert Mejer den yngre med indgang fra Snaregade. Det var formentlig dette bindingsværkshus der brændte ved bybranden 1795. Det nuværende hus matr. 14 er opført 1796-97 for købmand Lion Israel og sandsynligvis tegnet af murermestrene Philip Lange og Lauritz Laurberg Thrane, da de tegnede mange klassicistiske huse og gårde i den store del af byen, der var nedbrændt.
Facadens ornamentik fra 1797 blev delvis fjernet eller fornyet 1849 efter Lion Israels søn Israel Lion Israels død i 1848. Hvor der oprindelig kun var et muret bånd over første sals vinduer blev opsat den nuværende cordongesims med kanter af bornholmsk sten og påsat gipsfrise hele vejen rundt skiftevis med palmette og en putto (= lille buttet vinget nøgen barnefigur) i cirkel, formentlig efter stilen fra 1840’erne. Frisen nævnes første gang i brandforsikringen 1849: ”Over 1ste Etage til begge Gader en muret Cordongesims med Gibs Ornameter”.. Samtidig nævnes for første gang den murede hovedgesims under taget med sparrehoveder. De oprindelige gerichter af bornholmersten omkring vinduerne blev fjernet i alle etager og en forgyldt vase over kvistens halvrunde fronton i Snaregade nævnt i 1797, men ikke i brandforsikringen 1849. Dækpladen og konsoller (”skur”) dekoreret med floralornamentik over hovedindgangen i Naboløs blev samtidig dekoreret.
Huset tilskødet
1756 vintapper Andreas Klarup
1756 20.12. skrædder Friedrich Uhl
1762 18.01. urtekræmmer Jens Krøjer
1765 08.07. parykmager Johannes Baltzer
1776 17.06. Porcelænshandler Cay Friderich Hammerich (1749-1816) gift med Gjertrud Christine Sacco (1758-1816).
1787 folketælling
Cay F. Hammerich, hans kone og deres fem børn i alderen 10-2 år, samt Johann Leonhart Stuhr (1774-) søn af søsteren Anna Margrethe Hammerich (1739-1788) og fire tjenestefolk.
Note: Borgerkaptajn og købmand C.F. Hammerich købte 1805 Vigantsgade matr. 210 (Ny Vestergade nr. 8, nedrevet, nu Nationalmuseet)
Anden og tredje familie bestod kun af én person nemlig enke efter første ægteskab Anne Listnik? (1723-) og enkemand efter tredje ægteskab Per Thommesen (1713-) der levede af egne midler. Fjerde familie bestod af brandsekretær ved Politikammeret Christian Gottlieb Sneider (1743-) gift 1772 med Bolette Gram (1737-), deres søn Christian Friederich (1772-1825), hendes søsterdatter Anne Hansdatter (1758-) og en tjenestepige.
Note: I 1801 boede sønnen inspektør og sekretær C.F. Sneider og hans kone Bolette Gram Tugt- Rasp og Forbedringshuset matr. 181A på Christianshavn.
Christian Gedde, Kvarterkort 1757, Snarens Kvarter matr. 15 plan over huset.
1793 14.10 Købmand Lion Israel købte Naboløs matr. 15.
1795 juni bindingsværks hjørnehuset i Snaregade/Naboløs nedbrændt ved bybranden.
Det nuværende hus i Naboløs opført 1796-97
Urtekræmmer Lion Israels hjørnehus, som han havde købt i 1793, brændte som mange af husene i flere kvarterer ved den katastrofale bybrand 1795, der opstod i juni på Søetatens Gammelholm område og varede tre dage. Indtil huset blev genopført havde Israel i 1796 en bod på Slotspladsen ved Højbro, men allerede året efter i 1797 var han tilbage til et færdigt nyopført hus på hjørnet af Naboløs og Snaregade matr. 15 (i 1806: matr. 14), ved Gammelstrand med tehandel i hjørnebutikken i kælderen.
Den første brandforsikring på Lion Israels nye hus i Naboløs er fra januar 1796, da huset var under opførelse og et år efter i 1797 er det færdige hjørnehus beskrevet med den såkaldte ”Forbygning” mod Snaregade med kældernedgang (nu fjernet), der erstattede den tidligere portbygning som ses på Geddes eleverede kort 1761.
Hjørnehuset var treetages med kælder, grundmuret til alle sider med saddeltag. 19 alen 18 tommer (12 m) langt og 11 alen (6,90 m) bredt, fem fag mod Naboløs, to mod Snaregade og smighjørnet (= det skrå hjørne). Mod Naboløs var hovedindgang, fire vinduer og tre halvrunde kviste og mod Snaregade var kvist med vindue kronet af halvrund fronton dækket med blik og ovenpå var anbragt en forgyldt vase (fjernet 1849).
Yderst i Snaregade var en såkaldt treetages ”Forbygning” med saddeltag i tre etager 4 3/4 alen (2,50 m) lang i et fag og 13 ½ alen (8,50 m) bred, altså lidt dybere mod gården end selve hjørnehuset og tagvindue med gården Denne del af bygningen var uden trappe og havde direkte forbindelse med hjørnehusets etager formentlig en del af ombygningen af hjørnehusets lejligheder 1849.
Vinduerne i alle etager havde murede gerichter (= rammer) og ditto sålbænke (fjernet 1849). Over stueetagen til begge gader var muret cordongesims (nu fjernet) over første sal vinduer til begge gader var et muret bånd med kanter af bornholmersten (fjernet) erstattet af en klassicistisk gipsfrise med paletteornamentik og putti, der nævnes første gang i brandforsikringen 1849 (bevaret).
Kælderen i hjørnehuset gik fra begyndelsen ind i ”forbygningen” med udvendige skodder for vinduerne med to vinduesfag til Naboløs, et til Snaregade og hjørnefaget med indgang til butikken under ”Skuur” dvs. dækplade hvilende på konsoller af bornholmersten (bevaret), samt fløj- og glasdør. Loftet i butikken var gipset mellem bjælkerne, væggene pudsede og gulvet planker. Butikken var udstyret med reoler og to glasskabe, alt dekoreret med riflede forgyldte ”Lesinier” (= kanter). Under reolerne var 16 skuffer og der var seks skabe med messinghængsler og beslag. I butikken var desuden en disk med 18 skuffer under, i den ene ende af disken var skrivepult med gitterværk og drejede balustre. Bag butikken til Naboløs en stue med to vinduer og fodpanel, på væggene var malet panel, papirtapet på lærred og enkelt vindovn med tromle og rør. I kælderen under hovedindgangen til Naboløs var et rum i et fag med gipset loft, pudsede vægge og brostensgulv. Bag rummet var en entre med murstensgulv og opgang til gården ad to trætrin og et kampestenstrin, adskilt med brædder var et lille rum. Ved siden af til gården var et køkken med murstengulv, der gik ind i den ”herefter beskrevne Bygning” dvs. forbygningen. I køkkenet var åben skorsten med jernanker og i fyrstedet en lille bageovn. Til Snaregade en stue i kælderen med et vindue, der gik ind i selve hjørnehuset.
Hovedindgangen Naboløs nr. 6, hvor dækpladen med konsollerne over døren blev dekoreret med floralonamentik i 1840’erne. Foto Ida Haugsted 2017.
Stueetagen (første etage) var 3,15 m høj med indgang fra Naboløs nr. 6 med ”Skuur” dvs. dækplade hvilende på konsoller af bornholmersten, i 1840’erne dekoreret/erstattet af den nuværende floral ornamenterede dækplade og konsoller. Den forreste del af entreens loft havde forskalling, i den bageste del af var hovedtrappen med to vinduer og udgang mod gården. Til gaden var en stue med to vinduer og indgang fra trapperummet ad fløjdøre, der var franske tapeter på lærred i 1797 og en muret niche med toetages vindovn med tromle og rør. Ved siden af var en hjørnestue med to vinduer til hver gade, et hjørnevindue og indgang af fløjdøre. I midten af loftet to cirkelslag med egeblade og roset, i en muret niche stod en toetages vindovn med støbt pyramide og vase. Bagved mod gården var et køkken som gik ind i ”Forbygningen” med åben skorsten og jernanker hvilende på jernpille, fyrsted med jernplader, køkkenbord, stenvask, hylder og rækker hvide vægge, bræddegulv, spisekammer.
Første sal (anden etage) var 3,15 m høj. Der var trapperummet, mod Naboløs et kabinet med et vindue, træpanel, vægge betrukket med papirtapet på lærred indrammet af friser og malede lister. Ved siden af var en sal med to vinduer og fløjdøre fra entreen, indrettet som det nævnte kabinet og i en niche med en treetages vindovn. En hjørnestue med indgang ad fløjdøre og to vinduer til Naboløs, et til Snaregade, samt hjørnevinduet. I midten af loftet cirkel med egeblade og rosette, væggene betrukne med franske tapeter på lærred indfattet i friser og forgyldte lister, over dørene var dørstykker indfattet af forgyldte lister, i vinduerne riflede og forgyldte paneler og i en niche en treetages vindovn med støbt pyramide og dør.
Bagved til gården var et køkken med åben skorsten på jernanker og i fyrstedet jernplader, køkkenbord med stenvask, hylder og rækker på de hvide vægge, bræddegulv og spisekammer med hylder.
Anden sal (tredie etage) var 2,50 m høj fra forstuen med trappe til loftet et kabinet med vindue til Naboløs og vægge med papirtapet på lærred, dernæst sal med to vinduer med adgang fra forstuen ad fløjdør, vægge med papirtapet på lærred i en niche en enkelt vindovn med tromle og rør. Med to vinduer til hver gade og hjørnevinduet en sal med to fløjdøre, i midten af loftet to cirkelslag med egeblade og roset og i en niche en treetages vindovn med vase på den midterste etage af ovnen er jerndøre. Bagved til gården et køkken og spisekammer.
Loftet med brædder delt i fem dele, hvoraf den del som var under taget var beklædt med en fast seng og et lille kammer med papirtapet på væggene.
Forbygningen, ud til Snaregade beskrives en kort som en 2,55 m og 8,50 m dyb grundmuret treetages bygning der stod i forbindelse med hjørnehuset og et vindue til gården, samt kælder med nedgang fra Snaregade ad to trin (fjernet).
I Forbygningens kælder var et værelse med to vinduer mod Snaregade, hvor det ene hørte til hjørnebygningen, værelset havde panel, papirtapet på lærred, toetages vindovn og udvendige skodder. Ved denne stue var adskilt ved panel en forstue med fløjdøre.. Bagved til gården var et kammer med et vinduefag, fodpanel og papirtapet på lærred.
Stueetagen, første og anden sal var ens. Der var et værelse til Snaregade med et vindue, brystpanel, papirtapet og en enkelt vindovn, bagved et kammer til gården med et vindue, fodpanel, brystpanel under vinduet. Denne bygning må have været med værelser til ansatte, der var ingen trappe, men direkte adgang til hjørnehuset. Der var kun adgang til kælderen fra gaden, i 1849 er denne nedgang fjernet og kælderen i et med hjørnehuset.
Den lille gårdsplads var indhegnet af to fag plankeværk og der var et dobbelt teglhængt lokum af bindingsværk med muret kasse i jorden med hønsehus ovenover og en vandpumpe.
Den færdige bygning takseredes i 1797 til 6800 rigsdaler underskrevet af murermester Philip Lange
Familierne Israel og Melchior
Købmand Lion Israel kaldet Lion Fredericia (1750-1834) købte hjørnehuset Naboløs/Snaregade 1793 og giftede sig første gang 1790 med Galathea Glücke (Gitte) Cantor (1759-1804?). Kilder på nettet oplyser at Galathea døde 1814, mon ikke det er en skrivefejl for 1804. Hun var den næstyngste af 10 børn, datter af Levin Jacob Cantor (-1764) og Gitle (Jitche) Levy (1721-1792). Lion og Galathea havde to børn: Birgitte Jette (1792-1855) og Israel Lion (1793-1848).
Købmand Lion Israel giftede sig anden gang den 18. december 1809 med Lea Elisabeth Hermann (1790-o. 1870) formentlig født i Blsany, Tjekkiet, datter af Elias Hermann og Lea Leiner. De fik vist ingen børn.
Birgitte Jette blev gift med grosserer Gerson Moses Melchior (1771-1845), der giftede sig anden gang med hende den 29. december 1807, de havde fire børn fra hans første ægteskab og fire fra andet, deriblandt Moses og Henriette Melchior, Moses stiftede efter hendes død Henriette Melchiors Stiftelse 1914 i Lion Israels hus i Naboløs nr. 6.
Handelsmand Moses Marcus Melchior (1736-1817) indvandrede fra Hamburg til København 1760 og giftede sig den 12. januar 1761 med Rachel Zipora Rosbach (1743-1792). De boede Store Helliggeiststræde matr. 141 (nr. 8, nedrevet), Frimands Kvarter, i et hus der siden 1768 tilhørte bogtrykker 1765-1800 Paul Herman Höecke og siden hans enke Martha Willars.
I januar 1783 flyttede Melchior-familien til eget hus på Gråbrødre Torv (Ulfeldts Plads) matr. 125 (nr. 7, bevaret) i Frimands Kvarter. Huset købte Melchior sammen med købmand Akiba (Echiba) Jacobsen (1727-1793) og oprettede handelshuset Moses Melchior & Echiba Jacobsen.
I huset på Gråbrødre Torv matr. 125 ved folketællingen 1787 nævnes familiefædre stilling: ”Jøde” ikke jøder nævnes ved deres stilling. Første familie var Akiba Jacobsen, hvis kone Hanne Rosbach var død i 1775, som enkemand havde han sine to børn Gerson (1771-1829) og Jacob (1775-1813) boende. Anden familie var Moses Melchior, hans kone Zipora, de havde 14 børn, hvor 11 boede på Gråbrødre Torv, den ældste Nathan var 16 år, de øvrige børn var Henriette (Hinde), Celle Melchior, Gerson, Särche, Süssche, Jachet, Salomon, Lazarus, Jeruchim, 1-årige Lea og to tjenestepiger.
Anden familie i huset på Gråbrødre Torv var lotterikollektør Joseph Philip Cohen (1737-1829) og hans kone Gnendel Simon (1729-1810) med børnene Samson (1765-) og Sara Levy (1768-). En tredje familie var dugmagersvend Johan Sebastian Schell? (1762-), hans kone Ane Margrethe Jensen (1761-) og deres 1-årige søn Christian.
Melchior & Jacobsen flyttede i 1790’erne en del af handelshuset til Amagertorv matr. 54 (nr. 15, nedrevet) i en ejendom der 1773-99 tilhørte skibskaptajn Diderich Bagge (1728-1798). Da Echiba Jacobsen døde 1793, ejede Moses Melchior og EJ ‘s arvinger (EJ = Echiba Jacobsen) fortsat Ulfeldsplads (Gråbødre Torv) matr. 125.
En af Moses Melchiors sønner Gerson Moses Melchior blev gift første gang den den 24. november 1794 med Hanne (Halle) Jacobsdatter (1769-1801), de havde fire børn Jacob, Marcus, Rose og Dorthe og boede i ”Gyldencrones Gård” på Gråbrødre Torv matr. 71B overfor Moses Melchiors hus. Gerson Melchiors kone døde i 1801, han giftede sig anden gang 1809 med Birgitte Jette Israel og medbragte sine fire børn.
Gerson Melchior købte i 1810 en ejendom Gammel Amagertorv/Læderstræde matr. 45 (nu Læderstræde 12 Amagertorv 11), Strand kvarter. I huset boede Gerson Melchior og hans familie på anden sal og han overtog også i 1813 skødet på huset på Gråbødre Torv og efter Moses Melchiors død 80 år gammel i 1817 overdrog Gerson skødet på Gråbrødre Torv til sine tre brødre Lazarus, Marcus og Nathan Melchior og overtog ledelsen af handelshuset på Amagertorv.
Hans enke Birgitte Jette Israel boede stadig på Amager Torv i 1850 med tre af deres voksne børn Henriette, Marcus og Jacob, de to sidstnævnte var fra Gersons første ægteskab, Birgitte Jette Melchior flyttede i 1852 tilbage til barndomshjemmet i Naboløs, hvor hun boede til sin død tre år senere.
Gerson og Birgitte Jette Melchios søn Moses Melchior (1825-1912) var i 1860 stadig ugift og boede som 36-årig på anden sal til højre Store Købmagergade matr. 67, nr. 9, sammen med sin ugifte søster Henriette Melchior (1815-1902) og to tjenestepiger
Moses Melchior oprettede ”Henriette Melchiors Stiftelse” opkaldt efter søsteren, der døde 1902. De har fælles gravsten på den jødiske gravplads i Møllegade.
Lejeret for stiftelsen fik de ugifte søstre Pauline Jacob (1830-1919) og Rose Jacob (1834-1919) som boede på første sal i Naboløs.
Tidslinje
1801 folketælling
Første familie: Lion Israel, hans kone Galathea Cantor, Israel Lion 8 år [fejlskrivning 6], Birgitte Jette 6 år [fejlskrivning 8]. Bricke Israel (1781-), måske Bella (Beile) Israel gift med silke- og klædehandler Abraham Israel. Regine Cantor (1786-1856) blev gift med Abraham Philip (-1828), Helene Cantor (1787-)
Anden familie: Krigsråd og tøjhusforvalter Jørgen Lund (1744-1823) og Birgitte Sophie von Bergen (1760-1838), deres fire børn 19-9 år og tjenestepige.
Note: Sophie von Bergen, datter af bøssemager Johan Wilhelm von Bergen (1726-1791) og Ellen Sophie Marie Broberg (1738-1780) Overgaden neden Vandet matr. 165 (huset nedrevet) som datteren arvede og havde boet i som gift 1791-99.
Tredie familie: Slagter Løser Lazarus Speir (1772-) gift 1790? med Bella Rottenburg (1779-) to børn 3-1 år, enken Regina Speir (1735-) og mandens to søstre Sara (1769-1845) og Hanna (1765-) og tjenestepige.
1809 18.12. giftede Lion Israel sig for anden gang med Lea Elisabeth Hermann.
1834 Grosserer Lion Israel døde, hans enke Lea Israel blev boende i huset.
1836 25.01. Sønnen Israel Lion Israel arvede efter testamentarisk bestemmelse Naboløs med 5/6 og svigersønnen grosserer Gerson Moses Melchior med 1/6
1840 folketælling
Kælder: urtekræmmer Jørgen Fahnøe (1804-) ugift, handelsbetjent Jens Paul Fahnøe (1805-) og en urtekræmmerdreng.
Stueetage: lotterikollektør Carl Ferdinand Klagenberg (1792-), hans kone Severine Frederikke (1800-) deres søn Carl Frantz Albert på 8 år og tjenestepige
Første sal: købmand Israel Lion Israel ugift, enken Lea Hermann Israel og to tjenestepiger.
Anden sal: Betty (Bolette) Gedalia Lazarus (1786-1857) enke efter vekselerer Moses Jacob Lazarus (1777-1828), døtrene Sara (1815-1901) og Frederikke (1817-1875) og to tjenestepiger.
1845 folketælling
Kælder: Urtekræmmer Jens Fahnøe, urtekræmmersvend Wilhelm Hansen (1825-) og en urtekræmmersvend.
Stueetagen: Skomager Andreas Johansen (1807-), hans kone Lovise Schutzt (1810-) fra Helsinge, deres fire børn 13-4 år og læredreng
Første sal: Enken Lea Israel, Israel Lion Israel samt husjomfru og tjenestepige.
Anden sal:Enken Bolette (Betty) Lazarus (1786-1857), Sara Lazarus (1816-1865) senere gift Muzelies og tjenestepige.
1845 Grosserer Gerson Melchior døde, hans enke Birgitte Jette Israel Melchior blev boende i deres hus på Amagertorv.
1848 Købmand Israel Lion Israel døde ugift, ifølge brandforsikringen 1849 var han ejer.
Note: Lion Israels svigersøn afdøde Gerson Melchior og hans kone Birgitte Jette Israel arvede huset efter testamentet. Lea Israel boede nu til leje et par år.
1850 folketælling:
Kælderen: urtekræmmer Jens Fanøe, hans kone Anne Cathrine (1825-), Hansine (1847-), udøbt søn (1849-) og tjenestepige.
Note: Som fhv. urtekræmmer i Købenavn flyttede Jørgen Fanøe i 1849 til sin fødeby, Bogense.
Stuen: Skræddermester Peter Hansen (1800-), hans kone Anne Gjertrud Petersen (1796-), deres yngste barn Johannes Theodor Benjamin Hansen (1840-) og læredreng.
Note: Peter Hansen boede i 1845 Læderstræde på hjørnet af Hyskenstræde matr. 45 med kone, fire børn og to skræddersvende, samt to skrædderdrenge
Første sal: kaptajn Frederik Regner Julius Schack (1812-), hans kone i 1847 Charlotte Amalie Aagaard (1819-), Axeline Schack (1848-) og to tjenestepiger.
Note: Familien Schack var 1854 flyttet til Nørretorv matr. 223 i urtekræmmer Peter Andreas Emil Müllers hus på hjørnet af Fiolstræde og Skidenstræde = Krystalgade) Klædebo Kvarter .Anden sal: ingen beboere registreret, måske fordi huset var ved at blive renoveret som beskrevet i brandforsikring 1849.
1852 Grosserer Gerson Melchiors enke Birgitte Jette Israel Melchior flyttede i 1852 fra Amagertorv til den fædrende ejendom i Naboløs. Hendes stedmoder Lea Israel måtte flytte ud nogle år, hvortil vides ikke.
1855 Birgitte Jette Melchior døde 1855 og enken Lea Israel flyttede tilbage til Naboløs.
1855 folketælling
Kælder: Handelsmand …?ehan Martin Kühne Evart Fritz (1828-) ugift, handelsmand Georg Bi… (1827-) og tjenestekarl.
Stueetagen: Skræddermester Peter Hansen, hans kone og søn.
Første sal: Lea Israel og husjomfru Amalie (Malle) Salomon (1815-1880) og tjenestepige.
Anden sal: Kancellisekretær Rasmus Blichfeldt (1792-1867), hans kone Louise Frederikke Gersdoff Arntsen (1792-1891), deres fem børn 21-13 og tjenestepige.
1856 Afdøde Gerson Melchiors gård på Amagertorv solgt til høker Sabinus Theodor William Halvor Seidelin (1819-1904) hidtil Holbæk
1860 folketælling
Kælder: Trætøihandler Andreas Johan Peter Corvinius (1814-), hans kone Johanne Albertine (1820-), deres syv børn og husbestyrinde.
Første sal: Lea Israel, 79 år og to tjenestepiger
Anden sal: Adolphine Caroline Margrethe Stenersen (1827-), enke efter kammerjunker, adjudant hos kongen Axel Thorstensen (død 42 år gammel 1854), sønnen Louis Christian Thorstensen 5½ og tjenestepige
1861 12. 08. Grosserer Moses Melchior arvede Naboløs.
O. 1870 Lea Israel døde.
1870 folketælling
Kælder: Tjener Peder F… (1850-) kældermester Carl August Emil Lyngby (1836-)
Stueetagen: Mægler Hans Peter Brønnum (1830-), hans kone Johanne 34 år, to børn og tjenestepige.
Note: Hans Peter Brønnum var i 1855 handelsbetjent i Silkeborg og ugift.
Første sal: Amalie (Malle) Salomon, ugift, var tjenestepige hos afdøde enke Lea Israel.
Anden sal: Købmand Anton Peter Schou (1828-1901), hans kone Conradine Marie Julia Charlotte Lindholm (1828-1884), fire børn 14-3 år.
1880 folketælling
Kælder: Værtshusholder Jes Johan Olsen ( 1839-), hans kone Karin Jacobsen (1833- ) søn otte år og to tjenestekarle.
Stueetagen: Dameskrædderinde enke Hanne Petrine Dorthea Bentzen Hallin (1840-) tre børn 13-10 år.
Første sal: Amalie Henriques (1805-1882) ugift og tjenestepige; logerende: styrmand Jacob August Nørholm (1825-) og hans kone Johanne (1829-).
Anden sal: Mathilde Pauline Jacob (1830-) ugift og Rose Jacob (1834-) ugift; enken Hanne Dorthea Møllerstrøm (1826-) pensionist og tjenestepige.
1914 Henriette Melchiors Stiftelse 25.05 oprettet af Moses Melchior opkaldt efter søsteren der døde 1902.
1916 folketælling
Stueetagen: Marianne Vige (1892-1945), enke efter maleren Jens Vige (1864-1912), den evnesvage datter Hellen Margrethe Vige (1909- ) og tjenestepige
Første sal: Mathilde Pauline Jacob og Rose Jacob og tjenestepige
Anden sal: Lauretta Vilhelmine Gudmundsen-Holmgreen (1862-1952) enke efter maler og billehugger Johann Gudmundsen-Holmgreen (1858-1912), sønnen Per (1900-) senere jounalist.
Kvisten: Karl Petersen (1890-) og Jens Peter Petersen (1898-) fra Øster Egesborg ved Vordingborg.
Henriette Melchiors Stiftelse i Naboløs rummer boliger der efter ansøgning kan tildeles en værdig trængende enke efter en videnskabsmand eller kunstner til beskeden leje.
Kilder
Gedde, Christian, Eleverede kort 1761 & Kvarterkort 1757 over Kjøbenhavn. Bergiafonden 2001 og 2010 = www.kbharkiv.dk
Folketællinger 1787ff. = www.sa.dk/arkivonline/folketællinger
Jødisk navneregister = tombrondsted.dk./mosaiske
Kjøbenhavns Veiviser 1770ff. = www.bibliotek.kk.dk
Københavns Jævnførselsregistrer, Bjørn Westrbeek Dahl = www.koebenhavnshistorie.dk
Margolinsky, Jul., Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976. 1978.
Skøder, Københavns Byting, Tinglysningkontoret 1. afd. = www.sa.dk/arkivonline/realregister
Rigsarkivet, Københavns Brandforsikring, Vurderingsforretning/Snarens Kvarter
