(Frants) Philip (Nicolaj) Lange (1756-1805) var søn af den dengang kendte hollandske murermester og arkitekt Philip de Lange (1700-1766) der virkede i Danmark siden 1729, fik borgerskab som murermester 1733 og giftede sig for anden gang i København den 14. september 1738 med Anna Lucia Ehlers (1714-1780), som beskrevet i Badeloch Vera Noldus’ bog om Philip de Lange.
Deres yngste søn Philip Lange giftede sig i 1783 med Christine Phil (1762-1837) og fik 1785 borgerskab som murermester og blev knyttet til Københavns brandforsikring, som direktør 1795. Det var samme år den store bybrand fandt sted i tre dage om sommeren og lagde flere kvarterer i ruiner. I 1797 tegnede han som vicerådmand 46 nødboliger til familier, der havde mistet deres huse ved branden, på hjørnet af Toldbodgade og Sankt Annæ Plads og havde opsyn med tusindvis af hjemløse i huset i telte på Nørre Fælled.
Philip Lange født i 1756 voksede op på Christianshavn, hvor hans far Philip de Lange 1755 erhvervede den såkaldte salpetergrund nu en del af Christiania, hvor han opførte eget hus 1755 Prinsessegade matr. 385A (nr. 54, bevaret, bag Christianshavns Skole).
Philip de Lange døde 1766 og efterlod hustru to sønner i København Ferdinand Joseph (1742-1811) og Philip, begge udlært som murere. Ferdinand forblev ugift og var elev på Kunstakademiets arkitektskole i 1760’erne, men virkede som murmester.
Huset på Christianshavn blev solgt i 1777 af Philip de Langes enke Lucia til købmand og manchesterfabrikant Arnold Piccardi, der indrettede en såkaldt ”manchesterfabrik” (bomuldsfabrik) med 12 vævestole i de Langes hus, men måtte opgive fabrikken og flyttede til Læderstræde matr. 31, Strand Kvarter.
Lucia og Ferdinand boede ifølge Kjøbenhavns Veiviser 1778 Adelgade matr. 275 (nedrevet). I1778 blev salpeterværkets grund og de Langes hus købt af interessenter i Den Kongelige Porcelainsfabrik i 1780 blev overtaget af kongen.
Philip Lange tegnede efter branden utallige nye huse opført i det indre København bl.a. i Øster Kvarter i enkel klassicisme ofte sammen med murermester Lauritz Laurberg Thrane (1757-1809). Lange blev i disse år som administrator og ledende murermester ved byens genopbygning tidens største arbejdsgiver.
Gothersgade og Store Kongensgade
Lange og hans kone boede i 1780’erne ifølge Kjøbenhavns Veiviser til leje Gothersgade matr. 135, Købmager Kvarter (nr. 43, nedrevet) i vinhandlerne Johan Jacob Klemmer’s (1752-o.1822) og Johan Matthias (Rose) Rohse’s (1761-) hus, som de havde købt sammen 1783. I 1786 flyttede Lange til Store Kongensgade og i 1804 overtog vinhandler Johan Jacob Klemmer huset alene, i 1800 udlejede han også rideheste fra Gothersgade og testamenterede huset til kobberhandler Arent Adrian Ververs (1776-), der fik tilskødet huset 1823.
I 1786 købte murermester Philip Lange overauditør ved Admiralitetet Niels Perbøll’s (1742-1811) gård i Store Kongensgade matr. 236, Sankt Annæ Øster Kvarter. Det var et treetages bindingsværkshus fra første del af 1700-tallet (nedrevet) og er siden ombygget flere gange og forhøjet (nr. 74, nu matr. 251).
Ved folketællingen 1787 boede der to familier i huset: den 30- årige murermester Philip Lange, hans 24-årige kone Christine Phil og deres tre børn Niels Philip Christian på 3 år, Ane Louise Christine et år og babyen Sophia Theresia. De havde to tjenestepiger og en 19-årig dreng Peder Tomsen I huset boede […?] casse Hans Bakmann på 44 år, hans 24-årige kone Eleonora, deres 10 måneder gamle datter Ana Margrethe og to tjenestepiger, samt Beckmanns 67-årige mor enken Sophie [ulæseligt] hendes 25-årige datter Laura og tjenestepigen Else Christensen.
I denne periode (1794-95) tegnede Lange bl.a. rektorboligen ved Herlufsholm skole i Næstved og i 1797 opførtes ”Den Coninck’ske Gård” i Store Kongensgade nr. 72 (bevaret) som nabo til Langes hus af den velhavende hollandske storkøbmand Frédéric de Coninck. Lange flyttede til Stormgade og solgte huset i 1791 tilbage til etatsråd Niels Perbøll, der i 1790’erne havde boet Borgergade matr. 193, Sankt Annæ Vester Kvarter (Nr. 25, nedrevet). Perbøl-familien solgte i 1825 huset i Store Kongensgade.
Stormgade 1689: matr. 260. 1756: matr. 280. 1806: matr. 187
Vicerådmand, kaptajn i det borgerlige artilleri og murermester Philip Lange fik i 1798 tilskødet et stort hus Stormgade matr. 280 (nr. 12, bevaret) nabo til Holsteins Palæ i nr. 10. Huset havde tilhørt Kongen, der disponerede over det til sine hofprædikater. Den første brandforsikring, der beskriver huset, er fra 1731, hvor hofpræst Johan Bartholemæus Christoffersen Bluhme (1681-1753) født i Tønder, gift 1707 med Ida Amalie Georgsdatter Jønsz (1689-1760) og udnævnt til tysk hofprædikant i 1728, han boede derfor Stormgade matr. 260. Begge ægtefæller døde i København og blev begravet fra den tyske Sankt Petri Kirke i Nørregade.
Residensen i Stormgade bestod i 1731 af et toetages forhus, stueetagen var i grundmur det øvrige i bindingsværk. Der var 22 fag med kvist på tre fag samt en grundmuret kælder og et toetages sidehus i bindingsværk i 20 fag med kvist over et fag og grundmuret kælder på fem fag. Desuden var der et toetages bindingsværk sidehus i tre store fag med kvist over et fag. I værelserne var seks kakkelovne, i gården vandpumpe.
Bluhme døde 1753 og blev afløst af den danske hofprædikant i 1752 Friderich Pedersen Qvist (1714-1778) som 1750 blev gift med Charlotte Amalie Gundelach (1720-1795) fra Vordingborg, datter af amtmand Gundelach. De flyttede ind i Stormgade og da hun blev enke i 1778 overtog hun skødet på huset den 9. august 1779. Ifølge folketællingen 1787 boede den nu 67-årige Charlotte Amalie Qvist i huset med sin 37-årige datter Sophie Magdalene og datterens 5-årige søn Frederik Jensen Nimb. Sophie Magdalene Nimb blev enke o. 1784 efter copist Jens Nimb, prinsessens garderobeskrædder, med adresse 1782 i Stormgade.
Hos fru Qvist i Stormgade boede i 1787 Qvist’s brors ugifte datter den 48-årige Anne Dorthe Qvist og to tjenestepiger. En etage var i 1787 udlejet til major i garden til fods Christian Friis von Beck (1743-1813), hans kone Barbara (Ingeborg)Astrup (1759-1829) og deres 3-årige datter, en tjenestepige og en soldat. Sophie Magdalene Nimb arvede huset efter sin mor og var ejer ifølge brandforsikringen marts 1797.
Philip Langes eget hus 1798-1807
Det gamle bindingsværkshus i Stormgade opført i slutningen af 1600-tallet blev forhøjet en etage og grundmuret til gaden og helt ombygget i 1798 af Philip Lange.
Brandforsikringen beskrev i december 1798 det ombyggede forhus mod Stormgade med en gammel toetages bindingsværks sidefløj og udhuse til gården. Forhuset var i seks fag og ca. 15,70 m langt og 10 m bredt, over stuevinduerne var en muret cordongesims, over første sal en fordybning og ved taget sparrehovedgesims. Taget havde til gaden sorte teglsten med to halvrunde og en oval kvist og til gården var røde teglsten med et tagvinduer. Kælderen var i fem fag med murstensgulv, gipset loft mellem bjælkerne, nedgang fra gaden og for vinduerne jernstænger og ståltrådsgitter.
I forhuset var gipsede lofter og pillepaneler, malede gulve, papirtapeter og vindovne, i ansattes værelser fodpaneler og hvide vægge. Der var en gennemkørselsport med portdøre, brostensbelægning og hovedindgang til stueetagen ad fløjdøre fra porten, men uden trappe, som var i sidehuset. Der var mod gården en gang med fløjdør til en gennemgang og et rum med dobbelt vinduesfag og skabe, antagelig en garderobe. Ved siden af var et værelse med panel og ovn. Fra forstuen var fløjdøre til en stue med to vinduer mod Stormgade indvendige skodder og en toetages ovn på fliser og ved siden af en lignende stue med malet gulv og toetages ovn med støbt pyramide på fliser, begge stuer havde indvendige skodder, dernæst var et kammer med hvide vægge og hylder.
På første sal var en stue til gaden med tre vinduer og fløjdør, en stue med to vinduesfag og en toetages piedestalovn, loftet var gipset og malet i midten. I tre fag et værelse med gipsloft med stukkatur med malet midten og seks skabe indbygget i væggen, til gården var et kammer og et værelse med i to vinduer og i gavlen et værelse med et vindue .
Anden sal der var tilbygget af Lange havde to værelser til gaden dem bagved en mur af bindingsværk i fire dele med en trappe.
Sidefløjen var toetages i bindingsværk 14,75 m lang i 10 fag, 5,75 m bred med kvist over et fag, halvtag og brolagt kælder under fire fag med fundament til skorstenen. I stueetagen var indgang til entre fra gården med trappe op til etagerne og under trappen et kammer delt i to rum. Der var en stue i tre vinduesfag med nedgang til kælderen, hvide vægge og et skab. I resten med indgang med fløjdøre fra gården med opgang til stald med brostengulv for seks heste med brostensgulv. På første sal var forude trapperummet, et værelse i to fag og i tre vinduesfag et køkken med åben skorsten, spisekammer og fire kamre til tjenestefolk.
For enden af sidehuset var en tilbygning i bindingsværk i en etage med fabriksetage og halvtag med tagvindue. I bygningen var vognremise til to vogne og i fabriksetagen to kamre og en gang.
I gården var desuden to værkstedsbygninger opført af Lange. Husene var ca. 5,60 m lange, det ene fire fag, det andet i tre store fag med kvist, begge 5,50 m dybe i to dele, afpudsede vægge og brostensgulv. I gården var et teglhængt lokum af bindingsværk med muret kiste, vandpumpe og muret kalkkule.
I 1801 viser folketællingen, at Langes tre døtre boede hjemme: Anne Kirstine 15 år, den et år yngre Sophie Theresia og Clara Cathrine på 13 år. Familien havde både husjomfru, kokke- og stuepige, skriverkarl og kusk, tjenestefolk, hvad kun de mest velhavende havde råd til.
Mens Lange boede i Stormgade tegnede (1799-1803) han avlsgården ”Dorotheas Lyst” (bevaret) for godsejer Christian Ditlev Lund (1737- ) til Knabstrupgård ved Holbæk opkaldt efter hans kone Dorothea Christiane Knudsen. Kort før sin død tegnede Lange kasernen opført i 1803 med hans bror Ferdinand Lange Kronprinssegade langs Kongens Have (nr. 46, nu ejerlejligheder).
Ved Philip Langes død i 1805 solgtes ejendommen i Stormgade og der er en brandforsikring i december 1806 skrevet i forbindelse med salget. Heri beskrives en velholdt hovedbygning til gaden, overalt var gipsede lofter, undtagen i udhusene, der var papirtapeter, i finere rum tapet på lærred med borter og malede eller forgyldte lister, i kamre til tjenestefolk og opbevaringsrum var som før hvide vægge.
I 1807 blev huset Stormgade nr. 12 (ny matr. 187) tilskødet nordmanden konferensråd Carsten Anker (1747-1824) i 1792 direktør i Asiatisk Kompagni, som i 1794 købte godset Eidsvoll nord for Oslo, hvor beslutningen om Norges selvstændighed blev taget den 17. maj 1814. Philip Langes enke majorinde Christine Lange boede i huset i Stormgade til det i 1811 solgtes til kammerherre Christian Cornelius Lerche, da Anker var rejst til Norge. Enkefru Lange flyttede først til Vestergade matr. 55 og boede sine sidste år Gammel Torv matr. 98.
I 1981 blev huset Stormgade nr. 12 sammenbygget med Holstens Palæ nr. 10 til ministerium, men nu er både Stormgade 10 og 12 med stald indrettet til luksus ejerlejligheder.
Kilder:
Badeloch Vera Noldus, Philip de Lange. Københavns store bygmester. 2014.
Brandforsikring, Vurderingsforretninger, Øster Kvarter. Rigsarkivet.
Bredo L. Grandjean, Kongelig Dansk Porcelain 1775-1884. 1962.
Bruun Carl, Kjøbenhavn, del III, kapitel III = www.eremit.dk. (Piccardi).
Folketællinger 1787 ff. = www.sa.dk/arkivalieronline
Gedde, Christian, Kvarterkort 1756 , genudgivet Bergia-fonden 2010 = www.kbharkiv.dk
Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet 1972.
Københavns Jævnførselsregister, ved Bjørn Westbeek Dahl = www.københavnshistorie.dk
Kjøbenavns Veiviser 1770ff. = www.bibliotek.kk.dk.
Skøder, Købenavns Byting, Tinglysningkontoret 1. afd. ff. = www.sa.dk. /arkivalieronline/realregistre.
