Rebslagermester Peter Appelbye
Rebslagermester Peter Appelbye (1709-1774) født i Gosport, South Hampshire ved Portsmouth, blev af Søetaten kaldt til København i 1737 for at lede arbejdet ved Gammelholms reberbane. Han opnåede samtidig privilegium til at opføre sin private reberbane ved Langebro på Christianshavn til levering af tovværk til handelsskibe og flåden.
Appelbye opførte i tilknytning til reberbanen på nyopfyld ved siden af von Ostens Plads skibsvært og pakhus, så han i 1760’erne kunne drive rederivirksomhed på Vestindien, hvorfra han hjembragte råsukker og blev en særdeles velhavende mand.
Appelbye blev gift i England den 9. august 1735 med Anna Pattridge (1712-1763) født i Newport, Isle of Wright. Parret fik tre børn: den ældste Anna (1738-1798) blev gift i 1756 med storkøbmand John Brown og deres ældste søn John (o. 1745-1787) blev gift 1768 i Lumby Kirke på Fyn med Karen Erichsen, datter af bogmester i Odense Lauritz Erichsen (-1756), der havde andel i etableringen af Odense Sukkerraffinaderi omkring 1750, hvor Appelbyes søn John Appelbye var agent. Den yngste søn Peter (1740-1807) blev gift o. 1768 med Marie Christine von Holstein (1749-1810) og arvede faderes ejendomme i 1774.
Anna Pattridge døde 1763 og hendes mand 1774, begge blev bisat fra Frederiks Tyske Kirke (siden 1886 Christianskirken), hvor gravmindet udført omkring 1775 af deres nabo i Overgaden oven Vandet billedhuggeren Carl Frederik Stanley stadig findes.
Mønsterskriver Jens Rasmussen og Saltværket
Der hvor Peter Appelbye slog sin ned i 1740’erene på Christianshavn lå et hus og plads Overgaden oven Vandet matr. 120 tidligere ”Tranbrænderi Plads”, der i 1734 tilhørte mønsterskriver ved Søetatens Generalkommissariat Jens Rasmussen. Huset havde indgang mod kanalen og var i to etager. Rasmussens hus beskrives i 1734 kortfattet i brandforsikringen som en toetages gård af bindingsværk, hvor den nederste etage var grundmuret både til gaden og gården med fire vinduesfag, et tagvindue og to kakkelovne af jern. Gårdrummet bag huset var indhegnet med plankeværk.
Jens Rasmussen opførte engang i 1730’erne en enetages længe ud mod Lille Søndervoldstræde (også kaldet Møllestræde). Ejendommen blev i november 1739 tilskødet direktørerne for Det Kongelige Saltværk på den senere Frederiks Tyske Kirkens grund (fra 1886 kaldet Christianskirken tegnet af Nicolai Eigtved 1754). Da Det Kongelige Saltværk der lå mellem Strandgade og Lille Kongensgade (nu Wildersgade) på den anden side af Christianshavns Kanal. Saltværket havde brug for mere plads til arbejderne og købte Jens Rasmussens grund, hus og længen i 1738 og byggede en etage på længen. Men da Saltværket måtte lukke kort efter købte Appelbye på auktioner 1741-42 både Rasmussens grund, hus og Saltværkets længe i Lille Søndervoldstræde. Appelbyes erhvervelser fik i 1756 matr. 200 og matr. 199. Mogens Lebech har i Gamle skibe og huse skrevet udførligt om Saltværkets interessante historie.
Rebslager Appelbyes nye huse
Den 29. december 1741 blev kongelig rebslagermester Peter Appelbye påtegnet Jens Rasmussens brandforsikring, dvs. huset mod Overgaden oven Vandet, og fik også skøde den 13. august 1742 på Saltværkets “Tolv ”Vaaninger” dvs. længen mellem Overgaden oven Vandet og ”det lille Stræde” til Dronningensgade (nu Lille Søndervoldstræde). Den toetages længe langs Lille Søndervoldstræde med 12 små lejligheder, kaldet ”De Rasmussenske Huse”, blev formodentlig opført samtidig med anlæggelsen af strædet. Appelbye købte i marts desuden i 1743 en ubebygget plads ”tillagt foranstaaende” dvs. længen i ”en liden Gade…mellem Appelbyes Ejendom og Møllen”, dvs. til møllen på bakken ved foden af Panternes Bastion (nedrevet).
Efter købene 1741/43 nedrev Appelbye Rasmussens toetages hus i Overgaden oven Vandet og erstattede det med to enetages bindingsværkshuse mellem længen og volden, desuden opførte han tilbygninger og byninger langs volden, som det fremgår af Geddes kvarter- og eleverede kort 1757/1761. Den udstrakte ejendom med have matr. 200 A-B lå ved kanalen i trekanten Overgaden oven Vandet, Christianshavns Voldgade og i Lille Søndervoldstræde. sidstnævnte fik matr. 199. Geddes kvarterkort 1757 angiver fejlagtigt hele Appelbyes gård som matr. 199 og ikke matr. 200 og anfører Stanleys Gård som matr. 200, sidstnævnte havde i 1756 matr. 201 fremgår det af skøderegisteret.
Beskrivelsen af Appelbyes ejendom
Gården matr. 200A-B var to enetages huse opført af Appelbye og beskrives ved hans død i 1774, som de formentlig stort set så ud siden de blev opført i1750’erne.
De to forhuse matr. 200A-B var begge i en etage, 9 m lange, A nærmest volden var i ni grundmurede fag, hus B ved længen i otte grundmurede fag, husene havde saddeltag og seks tagvinduer.
Forhus matr 200A nærmest volden
Facaden var grundmuret og bagsiden i bindingsværk. Der var kælder under hele huset i seks afdelinger med tre indgange og en kakkelovn, som gav opvarmning til tre stuer.
I etagen nærmest den anden gård, dvs. hus matr. 200B, var på et fag et værelse med ovn og et pulterkammer, begge med fodpanel og betrukket med voksdug. Ved siden af var en stue med tre vinduer med panel og malet overalt, ovn og i væggen en skænk, samt tre skabe. Bagved stuen, dvs. til gården, var et kammer og en entre med trappe til loftet.
I gården bag forhuset var en toetages bindingsværks tilbygning, seks fag langt og tre fag bredt. I det nederst stokværk var et vaskerum med en indmuret kobberkedel på to tønder, på den anden side af skorstenen var en bageovn. I andet stokværk var et køkken med indretning, samt en bageovn ligesom den nævnte, derover var under taget et kammer med plattenslager ovn. I denne bygning har boet tjenestefolk.
Ved gavlen af forhuset matr. 200A og vinkelret på huset langs med Christianshavns Vold var en teglhængt trætilbygning i seks fag og i samme bredde som forhuset. I træhuset var en port i to fag og på to fag en stald til fem heste. På de øvrige to fag i huset var et brænderum. Der nævnes i 1774 desuden i forlængelse af bygningen et enetages 4,50 m langt sidehus i tolv fag, ca. 4,50 m bredt med heltag. I dette sidehus med to porte var indrettet en vognremise i fire fag og lokum. På tre fag var stald til tre heste og en kuskestue med to vinduer. På de sidste tre vinduer var en havestue med gipset loft, glasdøre og vægge beklædt med malet lærred, på fire fag var bræddebeklædning, resten var bindingsværk.
Forhus matr. 200B nærmest Lille Søndervoldstræde
Huset, der opførtes af Appelbye i stedet for Rasmussens hus, var grundmuret både på for- og bagsiden med kælder i syv fag. På de to fag i kælderen var spisekammer, entre på tre fag og et gennemgående køkken med reoler og køkkenbord med fire skabe. I fyrstedet en jernrist og komfur. På to fag et fadebur med reoler og vaskested. Loftet imellem bjælkerne gipset. Fra køkkenet var en nedgang fra gården.
I stueetagen var på et noget større fag en port, hvor der var gipset loft og to portrum øverst med panel, vægge betrukne med papir og ovne. Bagest i porten var hovedindgang til forhusene. I entreen var en malet trappe og vægge betrukket med malet lærred, der var indgang til en gennemgående stue med tre vinduer, gipset loft og ovn, på væggene var bryst- og pillepanel og papirtapet. På de sidste to fag var to kamre. Under taget var fire kamre med to ovne.
I gårdrummet på to fag et træhus indrettet til frugt og et ditto hus med lokum og et hønsehus, samt den ovenfor omtalte have indhegnet med 12 fag stakit med to låger og 29 fag plankeværk.
Rebslagerpladsen
Rebslagemester Peter Appelbye opførte mellem december 1745 og maj 1748 en meget lang reberbane og et pakhus, senere også et skibsværft mm. på et område fra Overgaden oven Vandet til Langebro matr. 387 (1806 matr. 202), stadig kaldet Appelbyes Plads. Det var en ubebygget grund opfyldt af Appelbye og byggeriet beskrives i brandforsikringen 13. august 1749.
Appelbye opførte dels et enetages pakhus og dels en enetages reberbane på træpæle, beklædt med tilhuggede brædder, 198 m lang med 453 fag. Indvendig var bræddegulv og et 6,30 m bredt åbent loft over hele det lange rum. Pakhuset var et enetages langt bindingsværkhus i 39 fag, 54 m langt og 7,50 m bredt i tre fag med tre kviste, hver på to fag.
I 1783 beskrev Nicolai Jonge reberbanen og skibsvæftet på Christianshavn, der var blevet udvidet betydeligt siden og Jonge syntes skibsbyggerværftet var smukt nu med kølhalegrav og flere andre bygninger til dampmaskine, ankersmedje med to esser og kraner. Reberbanen var nu også blevet grundmuret til alle sider og forsynet med tjærehus og indmuret kobberkedel. Reberbane og skibsværft solgtes af Peter Appelbye jun. til Blachs kompagni i 1789.
I 1801 boede der på selve pladsen ved reberbanen matr. 387 ekvipagemester Hans Paulsen med sin kone Ellen Kirsten, to småbørn og en tjenestepige, samt opsynsmanden Rasmus Smith, hans kone Marie og børn. I 1824 blev reberbanen solgt til grosserer Jacob Holm og i 1830’erne ombygget til små arbejderboliger kaldet ”Holms Huse” (nedrevet i 1930’erne og 1950).
Peter Appelbye søn, Agent Peter Appelbye
Appelbyes søn agent Peter Appelbye havde ifølge Kjøbenhavns Veiviser 1773 adresse i nabohuset Stanleys Gård matr. 201 (bevaret Overgaden oven Vandet nr. 6), som han købte 10 år senere i 1782 af billedhugger, professor Carl Frederik Stanley, der flyttede til Gothersgade matr. 131. Peter Appelbye boede dog ikke efter faderens død i gården, som han ejede den 1782-89 og af økonomiske grunde måtte sælge sammen med alle sine arvede ejendomme i 1789. Stanleys Gård blev solgt til grosserer Johan Jacob Frölich.
1779 forhøjede og ombyggede Peter Appelbye jun. faderens enetages huse i Overgaden oven Vandet, ombygningen på matr. 200 A-B blev vurderet i marts 1780. Længen i Lille Søndervoldstræde var uændret, men til Overgaden var nu et herskabeligt hjørnehus i to etager med en stor altan over porten i midten mod kanalen og indgang til hovedtrappe med tre vinduer til gården og trapperum med panel og var betrukne vægge. Huset til Overgaden oven Vandet og langs Christianshavn Voldgade er stadig bevaret, men er senere blevet forhøjet og stærkt ombygget.
Forhuset var grundmuret i 15 fag, 50 ½ alen langt (31,70 m) og 9,50 m dybt. Det midterste fag i facaden med port og altan var et dobbelt fag. På bagsiden var 13 fag og i taget var mod gaden fire og til gården fem kviste dækket med blik. Der var en kælder på hver side af porten i syv fag, stort set som beskrevet i 1774.
Til venstre var indgang midt i porten til gaden til pakhuskælder med tre vinduer, i fire vinduer var et kammer og et kontor med dobbelt vindovn. Til gården var et kammer og en vaskekælder med gulv af mursten på kant og indmuret totønders kobberkedel, desuden to kamre med en enkelt vindovn til deling, malet panel og betrukne vægge. Alle lofter i kælderen var gipset.
I den anden kælder til højre for porten var til gaden et kammer med to vinduer og familiens gennemgående køkken med udgang til gården, reoler, anretterborde, et bord med fire skabe under og et fyrsted med komfur og lang jernrist. På de sidste to vinduer i det spidse hjørne yderst mod volden var endnu et kammer. Til gården var en forstue på tre vinduer og køkken trappe med jerngelænder op til alle etager.
I stueetagen var alle lofter gipsede. I det spidse hjørne mod gaden og volden var et værelse med to vinduer og garderobe, på de næste tre vinduer en stue med to dobbelte vindovne, samt tre indmurede skabe med døre og beslag. Væggene havde panel og var betrukket med papirtapet på lærred. Ved siden af stuen et værelse med dobbelt ovn. På den anden side af porten var til gaden et kammer og en gang med papirtapet, et værelse med vindovn og ved siden af to gennemgående stuer, den første med fire vinduer og treetages ovn, den anden med to vinduer og toetages ovn.
På første sal fra volden var i det spidse hjørne et kammer med to vinduer og dobbelt ovn, dernæst med tre vinduer til gaden to kabinetter, i det ene over porten i midten var udgang til altan med smukt jerngitterværk (bevaret). Bag kabinetterne var forstuen, hvor trappen fra portindgangen fortsatte. På fem fag var gennemgående stor sal med fire fløjdøre og væggene var overalt paneleret og udsmykket med “Antique Maling”. I salen var to dobbelte ovne i nicher med udskårne skærme af blik ornamenteret med med messing. På de sidste to vinduer var endnu en sal med papirtapet indrammet af forgyldte lister. På loftet var indrettet seks kamre
På højre side af huset langs volden var ikke større forandringer fra rebslagerens tid, Der var nu en grundmuret enetages stald til seks heste i fem fag, ca. 5,40 bred. Bygningen havde mansardtag og luge. Der var endnu en toetages tilbygning til stalden af bindingsværk i to fag med lokum, pakrum og rum til foder. Der var atter en toetages bindingsværks tilbygning mod haven i fire fag. Andet stokværk gik i et med staldbygningens loft, hvorover der nu var en udsigts-altan med brystværn. I begge etager var et ”Lystrum” med panel, betrukket og med gipset loft. Fra det underste rum var udgang til haven ad to glasdøre. Til første sal og altanen var trappe opført udenfor huset.
Til venstre side bag ejerens anden gård, dvs. længen mod Lille Søndervoldstræde, var et gårdrum med en grundmuret bygning i en etage 16 alen lang (10 m) og 12 alen (7,53 m) bred med mansardtag og seks luger til begge sider, indrettet til pakrum og vognremise med porte.
Ved folketællingen 1787 boede den 47-årige agent Peter Appelbye, hans kone og deres fem børn i det nye hus, desuden en 49-årige ”Francøsen” Louise Wilcking, hvis mand var i Hamburg og to tjenestepiger.
Appelbye solgte t 1789 sine ejendomme matr. 199 & 200A-B og matr. 387 (reberbanen) i 1789 til det store handelsfirma Christen Schaarup Blach og Co., og 1787-94 havde agent Appelbye jun. kontor Hummergade matr. 366 i Øster Kvarter, men huset nedbrændte ved bybranden 1795.
Længen kaldet ”Jødens Bule” i Lille Søndervoldstræde
Peter Appelbye jun. arvede ved sin faderens død 1774 også længen matr. 199 i Lille Søndervoldstræde, ”Rasmussens Hus” med ”8te Leye Vaaninger paa Hiørnet af” Overgaden oven Vandet matr. 200B (nedrevet).
Ved folketællingen 1801 boede agent Peter Appelbye jun., hans kone Marie Christine von Holstein, deres 17-årige datter Margrethe Susanne og to tjenestefolk stadig i huset matr. 200A efter det i 1789 var blevet solgt til kompagniet. Nu var der også andre beboere, nemlig justitsråd Johan [Hendr.]Friederich Schlegel og Cathrine Siegfriedine Hyllested, deres seks børn, foruden to børn i pension og fire tjenestefolk. En tredje beboer var den 43-årige ugifte Peter Müller bogholder ved Blachs Plads. Agent Peter Appelbye og hans kone døde i henholdsvis i 1807 og 1810 og blev begravet fra Frederiks Tyske Kirke på Christianshavn.
I 1804 var Holstein hvervningschef og boede stadig på adressen Ved Reberbanen (dvs længen Lille Søndervoldstæde/ Overgaden oven Vandet). Black’s enke havde giftet sig med grosserer Erik Erichsen, der i 1834 solgte reberbanen til grosserer Jacob Holm. Efter flere ejere blev længen 1844 solgt til urtekræmmer Moses Levy i Læderstræde matr. 24 (nr. 5). Hans datter Helene, gift med klasselottokollektør Joseph Perlstein, arvede længen, der fik tilnavnet ”Jødens Bule”. Perlstein døde i 1880’erne og enke var ejer indtil 1890’erne, hvor længen blev revet ned og grunden solgt i 1897 til ”Ejendomsselskabet matr. 447-448” , der opførte de nuværende etageejendomme.
Kilder:
Anders Bjørn, Christianshavns sorte fortid = www.sortefortid.dk
Danmark kirker = www.danmarkskirker.dk
Th. Hauch-Fausbøll, Af Slægten Browns Historie. 1918.
Ida Haugsted, Nyboder. 2012 & Flådens Leje. 2015.
Historiske huse på Christianshavn, red. Robert Egevang.1993.
Nicolai Jonge, Københavns Beskrivelse. 1783, udg. 1945 = www.koebenhavnshistorie.dk
Kort: Københavns Stadsarkiv = www.Starbas.dk
Mogens Lebech, Gamle skibe, gamle huse. 1959.
Claus M. Smidt, Christianshavn, i København før og nu – og aldrig, udg. Fogtdal, bd. 7 1989.
Skøder: www.sa.dk /arkivalieronline/ realregister, Christianshavns Kvarter o.a
Vurderingsforretning [Brandforsikring], Christianshavns Kvarter, Rigsarkivet, København.
