Murermester og bygmester Johann Christian Conradi på Christianshavn – en historie i billeder

Murersvend Johann Christian Conradi (Conradt) (1707-1779) var født i Gotha, Thübingen og bosatte sig i København 30 år gammel 1737. Han fik borgerskab som murermester 1740 og arbejdede de første tiår som murermester bl.a. for en af landet førende arkitekter Nicolai (Niels) Eigtved (1701-1754).

Conradi giftede sig formentlig i slutningen af 1730’erne med Bodil Nielsdatter, der imidlertid døde i 1740 og blev begravet fra Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Anden gang giftede han sig omkring 1745 med Charlotte Amalie Schou (ca. 1725-1762), datter af sognepræst 1690 Nordrupøstre Kirke og Farringløse Kirke ved Ringsted Hans Mortensen Schou og Agnethe Wienecke. Conradi-parret havde tre børn: Susanne Christina (1745- 1762), Martha Catharina (1746- efter1793) og Hans (1752-), måske den løjtnant Conradi der i 1773 boede i Tornebuskgade 65, Rosenborg Kvarter. I 1762 blev J.C. Conradi udnævnt til bygningsinspektør for Proprietærernes Kirker og i 1777 til hofbygmester.

Fig. 1 Universitets-kobberstikker Jonas Haas’ (1720-1775) fra Nürnberg, boede i København siden 1752 og stak stikket til Pontoppidans Danske Atlas 1764 af Frederiks Tyske Kirke på Christianshavn. Nicolai Eigtved havde tegnet kirken med det lave tårn indviet 1759. Eigtved døde i sommeren 1754 og Conradi m.fl. færdiggjorde kirken i Strandgade. Bemærk de typisk eigtvedske øreliséner, der indrammer de høje kirkevinduer. Øreliséner har navn efter den kantede afslutning af lisénen øverst som et øre. Tegning fra Danmarks Kirker I,4, s. 87

Prinsessegade

Fig. 2 Et udsnit af Geddes Kvarter Kort 1757 viser grundplaner af husene litra O og P Prinsessegade matr. 380 over for Vor Frelser Kirke. Conradi og hans kompagnon tømrermester Johan Gottfried Berger købte sammen den ubebyggede grund i 1747 og opførte to huse Prinsessegade nr. 50-52 (nu matr. 311-312) begge er bevaret, men en del ombygget, især hjørnehuset nr. 50.
Husene ses også på Geddes Eleverede Kort 1761. Hjørnehuset (O) i tre etager med lavere sidefløj langs Sankt Annæ Gade og toetages nabohus (P) med facade mod Prinsessegade, begge fritliggende med haver, der stødte op til De fattiges Kirkegård.
Fig. 3 Maleren Giovanni Antonio Cesari (omkring 1720-) var sikkert fra Italien. malede i København omkring i begyndelsen 1750’erne bl.a. dørstykker til Amalienborg (ikke bevaret) , byprospekter fra Christianshavn og Toldboden mm. Blandt dem er et interessant maleri malet, da Conradi netop havde bygget hjørnehuset Prinsessegade/Sankt Annæ Gade. Hjørnehuset ses i sin oprindelige skikkelse med en høj kælder, derover to etager, samt tre fags gavlkvist i mansardtaget. Sidefløjen er toetages af bindingsværk med gavlkvist i saddeltaget. Til venstre ses en porttilkørsel. Bergers nabohus ses ikke på maleriet, men møllen på Løvens Bastion og Vor Frelser Kirke. Københavns Museum. Fra København før og nu, bd. 7, s. 377.
Fig. 4 Da hjørnehuset var færdigt 1750 solgte Conradi huset til Berger, der 1761 solgte det til kaptajn, sæbefabrikant Alexander Thomsen, der igen afhændede det 1768.
Nabohuset Prinsessegade nr. 52 var fra begyndelsen ejet og beboet af tømmermester J.G. Berger og ved hans død enken Marie Berger. Huset blev solgt 1781 til sognepræst ved Frelser Kirke Peter Hersleb Abildgaard.
I dag er begge huse forhøjet en etage og forlænget så de er sammenhængende, desuden er hjørnehuset med sidefløjen blev ombygget flere gange og de klassicistiske dekorationer på facaden er fra 1800-tallet. Foto Ida Haugsted 2017.

Eget hus Overgaden neden Vandet

Fig. 5 Opmålingen i 1930 viser husrækken mellem Torvegade og Sankt Annæ Gade nr. 25-41. Conradi opførte i 1750 nr. 29 sit eget store hus i tre etager med kælder og port i højre side Overgaden neden Vandet matr. 154 (1806 matr. 159). Huset er sammen med fire andre i gaden revet ned i 1930’erne i forbindelse med anlægget af Knippelsbro og Torvegade. Conradi’s hus lå tæt ved ankersmed Hans Caspersen d.æ.’s fem- og fireetages huse Overgaden neden Vandet nr. 33 & nr. 39 (bevarede). Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger.
Fig. 6 Fotografi omking 1920 taget fra Christianshavns Torv viser Overgaden neden Vandet nr. 25-41 før nedrivningen af hjørnehuset i Torvegade og de tre første huse i gaden, hvor det sidste treetages hus i ni fag med port var Conradi’s. Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.

Søkvæsthuset

Fig 7. Stik af Georg Wilhelm Baurenfeind 1753 med påskriften: ”Das für arme Kinder Königlich gestiftete Erziehungs-Haus auf Chistianshafen”. Stikket viser facaden af Opfostringshuset, dvs. børnehjem for drenge. Til højre ses porten og portnerboligen, bagved Vor Frelser kirkespir og til venstre en lukket port til grundmuret lokum med halvtag, Ovenover er planer af stueetagen (C), første sal (D) med stor sal, anden sal (E) med samme plan og loftet (F).
Kobberstikkeren Georg Wilhelm Baurenfeind (1728-1763) fra Nürnberg kom som ung til Kunstakademiet i København, stiftet i Charlottenborg på Kongens Nytorv 1754. Bauerenfeind vandt den store guldmedalje i 1759 og tog året efter med opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr (1733-1815) på ekspedition til Arabien og Indien, men døde undervejs af malaria.
Fig 8. Jonas Haas’ stik i Pontoppidans Danse Atlas 1764 af Opfostringshuset ved Christianshavns Kanal med portnerboligen og beboelseshuse i Bådsmandsstræde til højre. Vinduerne med blændinger indrammet af øreliséner, mansardtaget har halvrunde kviste i to etager. På stikket ses Vor Frelser Kirkes karakteristiske spiral-spir, til venstre møllen på Løvens Bastion på Christianshavns Vold. Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.
Fig. 9 Johann Conradi’s egen tegning 1752 af Opfostringshusets facade og længdesnit. Segmentfrontonens dekoration er siden fornyet og huset fremstår nu gulpudset med hvide øreliséner, de øverste kviste på mansardtaget er fjernet, men ellers er der ikke de store ydre forandringer. Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger.
Fig. 10 Fotografi omkring 1900 optaget fra Overgaden neden Vandet. Opfostringshuset blev overtaget af Søetaten i 1776 og indrettet til hospital. Yderst til højre ses gavlen af den nyopførte sidefløj med hospitalsstuer langs Bådsmandsstræde tegnet af bygmester Johan Schottmann på Christianshavn (senest Orlogsmuseet). Dernæst portnerboligen med nyt tag uden kviste, porten til gården og Søkvæsthuset.
Mod øst en port og det murede lokum, samt gartnerboligen fra 1838, oprindelig med sadeltag, udskiftet med mansardtag i 1920. Efter dette hus N.S. Nebelongs arbejderboliger opført i 1850’erne på en grund der tidligere var Søkvæsthusets have og det sidste hus opført af agent Bodenhoff i slutningen af 1700-tallet. Københavns Museum, Mariboes Samling.
Fig 11. Søkvæsthuset set fra Wilders Kanal. Yderst til højre fløjen langs Bådsmandsstræde, portnerboligen og havehuset , til venstre anes mansardtaget til den tidlige havebolig, senere officersbolig. Bag havehuset have ud til Prinsessegade. Foto Ida Haugsted 2017.

Præstegården

 

Fig. 12 Situationsplan af Frederiks Tyske Kirkes grund matr. 103 i Lille Kongensgade (Wildersgade). I 1901 kaldet Christian Kirken. Præstegårdens grundplan ses nederst i venstre hjørne. Den opførtes af Conradi i 1764 på kirkens grund og kendes ellers kun af beskrivelse. Gården var trefløjet og treetages med boliger for præsten, kapelanen og præsteenke. Fra Danmarks Kirker I,4, s 364.
Fig. 13 Præstegården blev i 1836 solgt til rektor Niels Bygum Krarup som skole, han afløstes af Martin Hammerich, der ombyggede præstegården til Borgedydsskolen 1842 og bl.a. forhøjede hovedbygningen en etage (nu nedrevet). Akvarel H.G.F. Holm (Fattig-Holm) 1848. Københavns Museum. Fra Martin Hammerich, red. Jesper Brandt Andersen. 2011, s. 101.

 


Pakhuse

Fig 14 Fotografiet viser Conradi’s to pakhuse fra 1760’erne, begge stadig bevaret i den østlige ende af Strandgade på Christianshavn med gavlene mod inderhavnen. Yderst til venstre ”Nordatlantens Pakhus”, boligbebyggelsen i røde mursten på Krøyers Plads tegnet arkitekter Wilhelm Lauritsen i samarbejde med NCC, dernæst ”Wilders pakhus” på den nordlige del af Wilders Plads langs det nu opfyldte bassin til bebyggelsen Lejrbo´s boligblokke (”Det Hvide Snit”)opført i 1970’erne tegnet af arkitekt Erik Møller. ”Wilders Pakhus” er det ældste opført 1761 for skibsejer, mægler Carl Wilder (1698-1765) i tre etager af gule Flensborgsten med karakteristiske tidstypiske øreliséner på facaden omkring vinduesblændingerne. Det andet pakhus ”Nordatlantens Pakhus” opførtes i 1766-67 på Krøyers Plads ved Grønlandske Handels Plads. Pakhuset er fire etager højt + stueetage i 16 fag og blev anvendt en tid som pakhus for grønlandske, færøske, islandske og Finmarkske handel. Det benyttes nu på Nordatlantens Brygge som kulturcenter ved den ny Inderhavnsbro indviet i 2016. Foto Ida Haugsted 2017.

Huset ved Kongens Nytorv

Conradi solgte sit hus i Overgaden neden Vandet i 1764 sit til bogholder Johan Schunkenberg og købte som enkemand i 1768 et stort hus Bag Hovedvagten på Kongens Nytorv af generalkrigskommissær Alexander Ross (1710-1792) med adresse i Kjøbenhavns Veiviser Lille Grønnegade matr. 208, Købmager Kvarter.
I sommeren 1772 solgte bygmester Conradi huset til sin svigersøn Andreas Pfützner (1741-1793) der fik borgerskab og udnævnt til hoftømmermester i 1765. Han blev gift for anden gang omkring 1770 med Conradi’s datter Martha Catharina. Efter hendes fars død 1779. solgte Pfützner huset Bag Hovedvagten i 1784 og flyttede til eget nyopførte hus Amaliegade nr. 8 (bevaret).

Hoftømmermester Andreas Pfüzner havde i 1768 fået tilskødet to ledige pladser i Toldbodgade ud til Amaliegade matr. 71N-O (nu Amaliegade nr. 8 & Toldbodgade nr. 31). På en del af pladsen mod Amaliegade matr. 71N opførte Pfützner i 1784 eget hus (bevaret), den anden del matr. 71O i Toldbodgade solgte han til gehejmeråd Hieronimus Johann Schultze (1717-1803) (nu matr. 388 & 117).
Ved folketællingen 1787 nævnes kun fem personer i tømmermester Pfüzners nye hus, ham selv og hans 40- årige kone Martha Catharina Conradi, en kusk, stuepige og kokkepige. Huset solgtes 1794 til godsejer Sigfred Victor Raben Levetzau.

Fig. 15 Tegning af landstedet Christiansholm i Klampenborg af baronesse Octavie von Nicolay 1833. Landstedet tilskrives af nogle til Conradi på grund af påvirkningen fra Eigtved. Huset opførtes i 1746 for etatsråd, direktør for Asiatisk Kompagni (Gotthilf) Just Fabritius (1703-1766). Hans datter Anna Susanne Fabritius (1737-1792) blev gift på Christiansholm i 1757 med officeren Hieronimus Johann Schultze (1717-1803), de boede i hus i Toldbodgade, oprindelig ejet af Conradis svigersøn hoftømmermester Pfützner. Ved folketællingen 1787 boede ni personer i huset, kun de to var Schultze og hans kone Anna Susanne, de øvrige beboere hørte til husholdningen og var tjenestefolk.

Ankersmed Hans Caspersen d. æ. købte to ældre bindingsværksgårde på Christianshavn, den første 1761 Overgaden neden Vandet nr. 39, den anden 1765 Overgaden oven Vandet nr. 50, begge nyopførtes af ham i fire etager og bevarede. Hvem arkitekten er vides ikke, men efter deres usædvanlige stil og karakter i samtidens christianshavner-miljø mener jeg, at de kan tilskrives Conradi. De minder dels om hans eget hus i Overgaden neden Vandet (nedrevet), dels er alene husenes størrelse med lejligheder på fire etager og enkelhed karakteristisk for bygmesteren.

Fig 16 Udsnit af Christian Geddes Eleverede Kort 1761 over huse og gader omkring Kongens Nytorv. Til højre Nyhavn, Store Strandstræde og Bredgade. Øverst Store Kongensgade, Gothersgade og Ny Adelgade med Hovedvagten på Kongens Nytorv. Til venstre for Hovedvagten Conradi’s hus matr. 208 nabo til Grams Palæ på Kongens Nytorv (nedrevet).
Hofbygmester Johann Christian Conradi blev boende i huset Lille Grønnegade til sin død 70 år gammel og blev begravet den 6. oktober 1779 fra Frederiks Tyske Kirke (Christian Kirke) på Christianshavn, kirken som Conradi selv havde været med til at opføre efter Eigtveds tegninger.

Kilder
Gedde, Christian, Eleverede Kort over Kjøbenhavn 1761 & Kvarter Kort 1757, udg. Bergiafonden 2002 & 2009. = kbh.dk
Historiske huse på Christianshavn. 1993.
København før og nu – og aldrig, Claus M. Smidt, Christianshavn, bd. 7, 1989.
Københavnske Jævnførselsregistre 1689-2002 = kobenhavnshistorie.dk
Skøder, Københavns kvarterer, Realregistre = sa.dk/arkivalieronline