Holmens Kanal /Nikolajgade – nedbrændt 1795

Størrestræde (Holmens Kanal)/Sqvaldergaarden (Nikolajgade), Øster Kvarter
1689 matr. 339; 1756 matr. 389.

1689 Renteskriver Thomas Jørgensens enke
1740-1744 Skriver ved Østerport accisebod Mathias Henrichsen Boye
1744-1759 Værtshusholder Arnoldus Munthe
1759-1789 Guldsmed Jens Nielsen Studsgaard, enken Bodil Marie
1789-1791 Guldsmed Christen Nielsen Lindbach
1792-1796 Guldsmed Niels Christian Lindbach

Udsnit af Geddes Kvarter Kort Øster Kvarter 1757 viser matr. 389 på hjørnet af Sqvaldergaarden (Nikolajgade). (Fig.1)

I 1689 lå der to huse matr. 339 på hjørnet af Størrestræde (Holmens Kanal) og Sqvaldergaarden (Nikolajgade) tilhørende renteskriver Thomas Jørgensens enke.
1740’erne var ejeren “Accise Skriver” ved Øster Port Mathias Henrichsen Boye, hvis hus blev vurderet til brandforsikringen den 20. september 1740 af snedkermester Jacob Ivers og murermester S. Andersen.

Udsnit af Chr. Geddes Eleverede Kort 1761, Øster Kvarter viser huset matr. 389 på hjørnet af Størrestræde (Holmens Kanal) og Sqvaldergaarden. Huset ses nederst til venstre mod kanalen og Størrestræde på den anden side af kanalen Gammelholm med Hovedmagasinet øverst Kongens Nytorv med Hestestatuen. (Fig. 2).

Hjørnehuset med indgang fra Holmens Kanal der ses på Geddes Eleverede Kort som hus nr. 12 mellem Ved Stranden og Sqvaldergaarden. Det var et treetages bindingsværkshus i fire fag mod Størrestræde (Holmens Kanal) med frontespice over hele huset, 7,55 m bredt. med fælles mur til naboen. Hovedhuset var grundmuret mod gaden og gården, samt gavlen mod Sqvaldergaarden resten i bindingsværk.

Sidehuset var toetages af bindingsværk ca. 3 m bredt i 7 fag med halvtag og kvist over 3 fag, samt grundmuret kælder. I husets værelser var otte jernkakkelovne. Mellem side- og forhus var et trappehus af tømmer med tegltag. Mod Sqvaldergaarden var en m 1,50 m lang og 4,40 m høj mur med låge (port). Beskrivelsen svarer til en typisk større skipperbod i Flådens Revier fra dengang Christian IV i 1610 anlagde boderne i Øster kvarter ved Gammelholm, før Nyboder blev anlagt i 1630’erne.

1744-59 var ejeren værtshusholder Arnoldus Munthe, som anført på Geddes Kvarter Kort 1757, gift 1723 med Maren Nielsen fra Odder. Han solgte i december 1759 huset til guldsmed Jens Nielsen Studsgaard (1732-1772) nygift med Bodil Marie Nyegaard (1735-ca. 1788).

Guldsmed Studsgaards sukkertang 1760’erne. Privateje. (Fig.3)

Efter Studsgaards død 1772 drev enken guldsmedeværkstedet videre til 1786. Ved folketællingen 1787 var hun “uden Næringsbidrag” og boede med sin 22-årige datter Giennetha og 16-årige søn Thor Christian. Desuden havde familien tjenestepigen Kirstine Jensdatter og tre logerende: den 33-årige Henrik Schultz, der levede af egne penge, den 41-årige fuldmægtig i Vestindien Christian Winther og den tredje kaptajn i Søetaten Dionysius Georg von Kleist (1740-1817).

Guldsmedemester Christen Nielsen Lindbach købte den 22. juni 1789 det gamle bindingsværkshus i Holmens Kanal af boet til sin ældste søn den 22-årige guldmedesvend Niels Christian Lindbach.

Niels Christian Lindbachder blev som 20-årig 1787 udlært svend fra sin fars værksted i Laksegade. Huset nedbrændte ved den katastrofale bybrand 1795 og Niels Christian boede derfor midlertidig et årstid Gothersgade matr. 21 (nr. 46), Sankt Annæ Vester Kvarter i en gård ejet 1773-1798 af prokurator og rådmand Christian Wofemofe. På det tidspunkt havde han en midlertidig butik ved Holmens kirkegård og handlede ifølge Kjøbenhavns Veiviser med ”Bornholmske Ædelstene”.

Guldsmed Niels Christian Lindbach’s sølvkande 1790-erne. Privateje. (Fig. 4).

Holmens Kanal 26/Nikolajgade 31– det nye hus 1797 (nedrevet 1930)
1756: matr. 389; 1806: matr. 252

Ejere
1796-1820 guldsmed Niels Christian Lindbach, fra 1797 enken Claudine
Margrethe Møller, gift anden gang med guldsmed Martin Joachim Oppermann.
1821-1828 Guldmed Frederik Conrad Lindbach
1828-1829 Handelshuset Moses & Søn, Moses og Gerson Melchior
1829-1832 Høker Jørgen Nielsen
1832-1856 Skomagermester Peter Andersen Petersen, enken Anne Cathrine
1856-1898 Styrmand Frederik Christopher Andersen, enken Ane Marie Juul
1898-1915 Johanne Kirsten Vorre, enke efter styrmand
Laurids Christian Vorre

Holmens Kanal fotograferet af Sven Türck i 1920’erne. I forgrunden Holmens Bro over Slotsholmskanalen og Holmens Kirke. Hele hus rækken er nedrevet undtagen ”Skippernes Hus” på hjørnet af (Holmensgade) Bremerholm. Guldsmed Niels Christian Lindbach hus ses på hjørnet af Holmens Kanal og Nikolajgade bag telefonmasten. (Fig. 5).

I 1797 kunne Niels Chr. Lindbach flytte ind i et større nybygget klassicistisk hus
opført på brandtomten som lå hen efter branden. Nabogrunden blev inddraget i Niels
Chr. Lindbachs grund matr. 389 og han fik dermed mulighed for at få et helt nyt større hjørnehus (hus nr. 12 Størrestræde eller Holmens Kanal) opført af byg- og murermester Philip Lange.

Niels Christian Lindbachs historie er kort og dramatisk. han giftede sig 1796 med Claudine Margrethe Møller og de fik den 27.. april 1797 sønnen Friederich Conrad (1797-1835).
Samme år døde Niels Christian Lindbach kun 31 år gammel den 19. oktober 1797 meddelte hans far i Adresseavisen, han blev bisat fra Holmens Kirke den 22. oktober og som der står i kirkebogen indtraf hans tidlige død “efter at have ladt afsætte et Been”, det har været uden bedøvelse. Claudine blev enke kun 24 år gammel, men boede i huset resten af sit liv og førte værkstedet videre.

Bergreens karreplan 1886 viser huset matr. 252 på hjørnet af Holmens Kanal (Størestræde) og Nikolajgade (Squaldergården) før nedrivnngen i 1930. (Fig. 6).

Niels Christian Lindbachs nye hus beskrives i november 1796 som et grundmuret fireetages hjørnehus ca. 10,60 x 6,20 m, med saddeltag, tre fag til Holmens Kanal, et skråt hjørne og seks fag til Skvaldergaarden (Nikolajgade). Der var brolagt kælder og tag med sorte teglsten til gaden, samt seks halvrunde kviste, hvor halvdelen var dækket af tagsten, resten af blik, mod gården var røde tagsten med tagvinduer.

På facaden var muret kordongesims, og frise med stukarbejde mod Sqvaldergaarden og langs taget sparehovede-gesims. Der var nedgang i gården til kælderen med gipset loft mellem bjælkerne og gennemgående port mod kanalen med indgang til hovedtrappen. I forbindelse med hovedbygningen var en grundmuret firetages sidefløj i Skvaldergaarden med tre fag ca. 2,50 m lang og bred med køkken og spisekammer i stuen og på 1. sal. På de to andre etager var køkkenfaciliteter med åben skorsten med jernanker og ovn på jernfødder

Guldsmed N.C. Lindbachs hus i 1920’erne, nu nedrevet, da det tidlige Overformynderi tegnet af Schegel opførtes i 1930’erne. (Fig. 7).

Over stueetages vinduer var gordongesims og over 1. sals vinduer mod kanalen og Squaldergården fordybninger med stukkaturarbejde. Mod Holmens Kanal var i stueetagen kontor med vindue, malet panel, papirtapet på lærred, dørstykker med blomster, brystpanel forgyldt og malet med oliefarve, under vinduerne skab med seks skuffer og et vindue mod Sqaldergaarden.

Mod kanalen var på det skrå hjørne indgang til butikken med dækplade på konsoller. I to vinduer mod Holmens Kanal var buet karnap af bly (“Runddeel” dvs. udstillingsvindue, fjernet) med udvendige skodder. Under vinduerne i butikken var glas forhøjning, væggene var arabesk malet med limfarve, gipset loft med forgyldt sparehovede-gesims. Mellem skabene var lakerede eller forgyldte lisener med konsoller og gipsgesims, samt glasskabene under fem lakerede skabe I butikken var disk med fire skuffe-skabe, samt 12 andre lakerede skuffer. På disken er en forhøjning med seks glasmontre. Kort sagt det var en overordentlig elegant butik overalt med forgyldte lister, stafferede paneler på væggene og fire store glasskabe . med spejle, samt et rundt glasskab.

Folketælling 1801

Af folketællingen 1801 fremgår det, at enken Claudine Margrethe boede i huset med den 4-årige søn Frederik Conrad Lindbach, to tjenestepiger Cathrine Ulrike og Josephine Jakobsdatter Birk, gårdskarlen Rasmus Nielsen, samt ni ugifte logerende. Hun førte guldsmedeværkstedet videre med to guldsmedesvende Johan Ditlev Birch (1778-1850) og Jørgen From (1770-).

Claudine Margrethe Lindbach giftede sig igen den 17. oktober i 1802 i Holmens Kirke med den polske fuldmægtig Martin Joachim Oppermann, der i 1806 fik borgerskab som juveler og 1811 købte en lystgård ved Bradebæk i Birkerød. Deres eneste datter Henriette Claudine Martine Oppermann (1810-1858) blev omkring 1840 godt gift med tømmerhandler, politiker Rudolph Collstrop (1812-1877) som i 1838 grundlagde Collstrop (Colstrup) tømmerhandel, der stadig findes.

Sølvbæger udført af Martin Joachim Oppermann i empirestil omkring 1807. Privateje. (Fig. 8)

Martin Joachim og Claudine Margrethe Oppermann blev skilt i 1815. Sønnen af hendes første ægteskab Frederik Conrad Lindbach fik borgerskab som guldsmedemester 1815 og havde i begyndelsen forretning Amager Torv matr. 45 (nr. 11) i grosserer Gerson Melchiors gård.

Hans mor Claudine Margrethe fortsatte værkstedet i Holmens Kanal alene til sin død “af indvortes Svaghed” 48 år gammel og blev den 10. marts 1820 bisat fra Holmens Kirke.

Efter moderens død overtog Frederik Conrad Lindbach huset og guldsmedebutikken Holmens Kanal matr. 252 og Henriette Lindbach, sikkert hans kone, boede 1827 Gammel Amagertorv matr. 44 (Højbro Plads).

Frederik Conrad Lindbach solgte 1828 huset Holmens Kanal til Moses Melchior & Søn, som året efter solgte huset videre til høker Jørgen Nielsen. Frederik Conrad Lindbach havde 1829/30 adresse Østergade matr. 54, Købmager Kvarter (nr. 50. nedrevet) og døde 1835.

Oppermann arbejdede i 1821 som juveler Tornebuskegade matr. 255-56, Klædebo Kvarter og var i 1824 tilbage i sit gamle kvarter i Holmensgade (Bremerholm) matr. 121 på hjørnet af Vingårdsstræde. Derefter opgav Oppermann helt arbejdet som guldsmed og fik i 1826 bevilling til at fremstille sodavand som fuldmægtig Ved Stranden matr. 158 (nr. 6, nedrevet), men kom på understøttelse i 1840 og døde ni år senere.

Kilder:
(se artikel Ida Haugsted.dk) Laksegade 30, Øster kvarter