1689 enkedronning Sophie Amalies (1628-1685) pomeranshave del af matr. 104 ; 1756 matr. 209 (A); 1801 matr. 237; 1806 matr. 250D
Tidligere ejere af grunden
1689- Enkedronning Sophie Amalie forbindelse med haven til det første Amalienborg, der nedbrændte 1689
1704-1783 Greve Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig og arvinger
Ejere
1783-1810 Etatsråd, agent Frédéric de Coninck.
1810-1814 Søofficer Louis Charles Frederik (Fritz) de Coninck
1814-1815 Søofficer Christoph Johan Friderich Hedemann
1815- 1847 Læge, kirurg Christian Fenger
1847-1821 Else Sophie Fenger gift Barnekow
1899-1913 Komponisten Christian Barnekow
1913-1921 Kammerjunker, cand. jur. Viggo Barnekow
Grunden hvorpå agent Frédéric de Coninck opførte to huse i Store Kongensgade var i 1700-tallet en del af en stor barokhave anlagt 1720’erne af Krieger til initiativ af Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig.
På en del af grunden ud mod Stor Kongensgade (nr. 68) opførte Danneskiold-Laurvig 1720-30 et stort grundmuret toetages hus til salg af kakkelovne mv. fra grevens jernstøberi i Larvik. Huset kaldtes ”Jernmagasinet” med to sidefløje og kælder (bevaret). Se artikel om Jernmagasinet på Ida Haugsted.dk.
Coninck, der i 1780’erne sammen med agent Niels Reiersen havde købt Danneskiold-Laurvigs palæ Dronningens Tværgade (Haandværkerforeningen). Reiersen trak sig ud og overtog en silkemanufaktur i Bredgade efter sin far. Se artikel om Silkefabrikken i Bredgade på Ida Haugsted.dk.
Coninck lejede i efteråret 1792 palæet i Dronningens Tværgade ud til den spanske minister. I 1794 solgte han palæet fra med et stykke af tjenerfløjen, dvs. længen i Bredgade og noget af haven, til den 65-årige enkedronning Juliane Marie (1729-1796) gift 1752 med Frederik V.
Enkedronningen var hjemløs efter Christiansborg Slots brand 1794. Salget af palæet var måske med til at finansiere Coninck’s nybyggeri i Store Kongensgade og ombygningen af længen i Bredgade (Norgesgade).
Arkitekten på Store Kongensgade 72
Fr. Weilbach og andre har tilskrevet huset Store Kongensgade 72 til arkitekten Joseph Ramée. En af årsagerne er, at Ramée tegnede landstedet Frederikslund (bevaret) i italiensk stil opført o. 1804 til Conincks ældste søn Fritz på Dronninggårds jorde.
Danske kunsthistorikere har gennem tiden taget tilskrivningen af Ramée til efterretning, mens franske, tyske og amerikanske forskere derimod skriver overbevisende, at det ikke kan være Ramée, der først virkede i omegnen af København fra 1800.
Jeg mener, at Coninck’s to huse Store Kongensgade 70 og 72 begge er tegnet af samme arkitekt. Nemlig Andreas Kirkerup, der formentlig også stod for Coninck’s hovedbygning på Dronninggård (Næsse-slottet) ved Furesøen og det kinesiske lysthus i haven, samt projektet til den ikke realiserede ombygning af længen i Bredgade.
for Coninck få år før de to huse i Store Kongensgade opførtes og efter Coninck havde solgt selve palæet til enkedronning Juliane Marie, men selv beholdt det meste af længen i forlængelse af palæet langs Bredgade (nedrevet).
Store Kongensgade Nr. 72
I slutningen af 1700-tallet var en bestemmelse om, at tegninger af byhuse først skulle godkendes af Rentekammets Byggeadministration. Huset Store Kongensgade nr. 72 nævnes 1797 i protokollen, hvor det blev registeret, at der var indsendt ”en Tegning af Etatsraad Deconincs Bygning i St. Kongensgade No. 209 [dvs. matr] til stadsarkitekt professor Peder Meyn (1749-1808) leder af administrationen siden 1789.
Tegningerne, der ikke bevaret, blev godkendt den 23. juni 1797. Arkitekten nævnes ikke, men i Meyns skrivelse står:
”Efter medfølgende Tegning Litra A agter Etatsraad Deconinc paa endeel af den af ham tilhørende Plads under No. 209 i Store Kongensgade, at opføre en til alle Sider grundmuret Bygning 8 Fag, 2 Etagier høj med Kielder under og i Siden 8 Fag 2 de Side Huse i Samme højde med Vinkel Tag. Paa den ene Side med a betegnet anbringe en Gaard mod Naboet, med en Dør til Gaden udi Muren som opføres i Højden med den Rettighed at beholde de Vinduer som vænder ud mod ovenmeldte Plads”
“Louis Hus”
Weilbach kaldte huset ”Louis Hus” efter Coninck’s søn søofficer Louis de Coninck (1788-1840) gift 1809 med Marie Kirstine Herløw (1788-1842) der arvede huset. Louis kaldet Fritz overtog huset i Store Kongensgade den 2.9 1810 efter faderens død 1808 og boede der nogle år, men fik i foråret 1814 tilladelse til at tage på koffardi sejllads i tre år med briggen Marie til Lissabon og Middelhavet.
Fritz Coninck solgte huset i 1814 til søofficer Christoph Johan Friderich Hedemann (1786-1826), der efter et årstid solgte huset videre til kirurg professor Christian Fenger og Fritz flyttede adresse til svigerfaderen stadsmægler Hans Jørgen Herløws (1763-1820) hus i Lille Strandstræde. Nogle år efter svigefaderens død boede Louis 1824 i et officershus i Nyboder på hjørnet af Borgergade og Rævegade (nedrevet o. 1880) og senere boede familien Amaliegade matr. 134 (nr. 49) på hjørnet af Toldbodvej (Esplanaden bevaret).
Vurdering 1799
Brandtaksationen 1799 beskrev ejendommen Store Kongensgade, nr. 72 og de tre herskabelige lejligheder. Huset var lige færdigbygget, vurderingen var underskrevet af ejeren Frédéric de Coninck og lejlighederne lejet ud. Huset var toetages med kælder, stuer til gaden, spisestuer til gården, køkkener og værelser i sidefløjene, samt gård, stald, lokum og have.
Store Kongensgade er stadig, som oprindelig i to etager med kælder, formentlig tegnet af Andreas Kirkerup (se fig. 2). Fra begyndelsen var der en stor toetages lejlighed til venstre for porten, der både omfattede stueetagen og på første sal, men i 1815 da lægen Christian Fenger købte ejendommen blev den store toetages lejlighed til venstre i hans tid delt i to selvstændige lejligheder og der indrettedes portnerlejlighed i kælderen (se nedenfor).
Huset blev beskrevet som grundmuret af røde mursten, med sorte teglsten mod gaden (se fig. 2), tre halvrunde og fire ovale kviste dækket med blik mod gården tre ”simple Tagvinduer”. Forhusets facade beskrives som ca. 20 m lang med i alt 6 vinduer, fire til venstre for porten og to til højre.
Porten i to fag var således ikke anbragt symmetrisk midt i huset, mod gaden kronet af sandstens tandgesims under et halvrundt vindue. Porten var brolagt, loftet gipset, hvide vægge med fodpanel,en dobbeltport med ”behørige Beslag” og låge. i 1799 nævnes to portkamre, der åbenbart var beboet af tjenestefolk, i kamrene var gipslofter, hvide vægge med fodpanel og treetages vindovn med tromle og rør.
Forhusets bagside var 7,24 m og ca. 11 m dyb på resten 15,28 m. bemærkningen i brandtaksation skyldes, at huset mod gården havde – og har – to halvrundinger i smigfaget, der fortsætter i sidefløjene, kun til højre via mellemfløj. Ved siden af huset til venstre i Store Kongensgade var en smal passage med dør (bevaret) i en brandmur ca. 0,75 m lang og 4,40 m høj.
Kælder i forhuset og sidefløje
Der var kælder under hele forhuset, undtagen porten, og i begge sidefløje.
I kælderen var gipsede lofter, grundmurede skillevægge, gulv af mursten på kant, vinduerne mod gaden havde og har stadig udvendige jernskodder med jerngitre. Kælderen var i forhuset omkring 2 m høj og i seks fag, til venstre fire fag, dvs. tre vinduer og en kælderdør mod gaden med konsol til gericht eller hylde og nedgang ad tre kampestenstrin til en fløjdør.
I kælderen indrettede Fenger en portnerlejlighed med vindue i døren forrest i portrummet til venstre med to rum mod gaden. I venstre sidefløjs kælder var delt i seks dele, gipsede lofter, hvide vægge og gulve med mursten på kant, nedgang fra gården ad tre kampestenstrin til vaskekælder med åben skorsten med jernanker og en kobberkedel på 2 ½ tønde.
Højre sidefløjs kælder var i to dele med nedgang ved side af køkkenindgangen med tre kampestenstrin til vaskekælder med åben skorsten med jernanker og indmuret kobberkedel.
Louise og Jean Monod
Vi ved, hvem der boede i den store lejlighed i Louis’s hus i 1801, da der var folketælling, kun et par år efter huset var bygget. Lejligheden var indrettet til Coninck’s datter, den 26-årige Louise Philippine (1775-1851) gift 1793 med den 36-årige franskmand, præsten Jean Monod.(1765-1836).
Familien havde hidtil boet i den fransk reformerte kirkes præstebolig i gaden Åbenrå, Rosenborg kvarter (bevaret), Benyttet som præstebolig indtil 1798, da Monod flyttede ud ”og aabenbart har fundet sig en bedre bolig”, som der står i Danmarks Kirker, ved vi nu fra folketællingen, at familien flyttede til den velhavende svigerfaders hus i den store lejlighed i Store Kongensgade 72 .
Den store lejlighed til venstre i to etager
Den store lejlighed i Store Kongensgades forhus med sidefløj til venstre for porten omfattede en 3,77 m høj stueetage og 4,40 m høj første sal med i alt 13 værelser, syv i stuen og seks på første sal, så lejligheden må siges at have været både rummelig og herskabelig.
Stueetagen
Der var indgang i porten til venstre ad en trappe af bornholmske sten til en fløjdør og entré med to vinduer til gården. Trappen var malet havde brystpanel, afpudsede marmorerede vægge med lille kammer (skab) under trappen, der beskrives som mørkt med hylder.
I forstuen var gang med dør dels til en stuen mod gaden og en halvrund (spise)stue mod gården. Mod gaden var to stuer med fløjdøre imellem, den mindre stue nærmest porten havde et vindue og den store stue ved siden af tre vinduer, i alle stuer var indvendige skodder, stuklofterne cirkelslag til ophæng af lysekroner, malede gulve, som i øvrigt i hele huset undtagen i kælderen, hvor der var murstensgulv. Væggene med panel, betrukket med malet lærred indfattet i friser og malede lister.
I begge stuer var treetages ovne på marmorfliser, i den store stue med støbt pyramide (dvs. etageovn) Mod gården var den halvrunde spisestue i hjørnet med to vinduer med skabe under og vindovn med støbt pyramide på marmorfliser.
Til venstre i gården var en lang toetages sidefløj i otte fag 15,75 m lang og 6,30 m bred, smallere og længere end højre sidefløj (se fig. 7). Der var en lang gang og et værelse med to vinduer og bilæggerovn, ved siden af et opbevaringsrum uden vindue. Dernæst et køkken med tre vinduer mod gården, åben skorsten, fire ildsteder, skabe, køkkenbord, vask, hylder, samt bræddegulv åben skorsten fire ”Confurder” og et ”Spiseskab” med hylder. Ved siden af køkkenet en køkkentrappe med indgang fra gården .
Bagest var etagen opdelt i halv højde til to værelser og en gang med hvide vægge det ene værelse havde to små vinduer i gavlen ud mod stalden og haven, det andet mindre værelse med et vindue. Væggene i kamrene var betrukket med papirtapet på lærred, kantet af friser med blomsterborter og malede lister, i det større værelse var en enkelt vindovn med tromle og rør og forgyldt blikskærm. I det mindre værelse med var dobbelt skab. (se fig. 7)
1. sal, den toetages lejlighed
På 1. sal var to stuer en suite til gaden med i alt fem vinduer, tapetseret med lærred malet som løvværk kantet af friser og lister. Stuen over porten havde to vinduer, fast dobbeltskab og en toetages ovn med pyramide, dernæst var en stue med tre vinduer, to fløjdøre og en toetages fajanceovn på marmorfliser med cirkelslag i loftet Som nedenunder var der en hjørne stue med runding mod gården.
I sidefløjen var en lang gang med paneler og vægge med malet lærred, friser og lister. Først var der et stort værelse med i fem fag med brunmalet loft, malet gulv, paneler og malede vægge, toetages fajance ovn, faste reoler, tre malede skabe med tre skuffer og et indbygget skab med hylder, måske arbejdsværelse for præsten Jean Monod, Coninck’s svigersøn. Efter det store værelse var en køkken med tre vinduer og køkkentrappe med marmorerede vægge fra stueetagen op til loftet.
I gavlen var to værelser og tre vinduer med brunmalede lofter, malede gulve, paneler, malet lærred på væggene indrammet af i kanten og malede lister, toetages vindovne i marmorerede kakkelovns pladser og dobbelte skabe under vinduerne i begge værelser.
Beboere 1801
Hos Monod-familien boede i 1801 parrets det tidspunkt fire børn Frédéric 7, Henri 6, Adelaide 4 og lille Edvard 1 år. Der var desuden præstens søster Betsi Monod, en tjener og tre tjenestepiger.
Desuden boede en skibskaptajn Wilhelm Stewart (1772-), der sejlede på Ostindien nok for Coninck’s firma, i lejligheden med sin kone Johanne Kathrine (1773-) og skibshovmester Johan Olsen (1772-) der ”farer med Stewart”, dennes kone Anne Marie Jensdatter (1773-), samt fru Stewarts tjenestepige, foruden to logerende den 54-årige Antoine Dvorac og den unge Abraham Kalkar (1780-), begge ansat i etatsråd Coninck’s handelsfirma i Norgesgade.
(Fig. 10) Kaningården muligvis tegnet af kobberstikker Jens Holm ca. 1822. Om sommeren opholdt Monod-familie sig på Kaningården på en halvø i Furesøen, der hørte til Dronninggård (Næssesslottet) ejet af Coninck (bevaret)
I 1808 da Frédéric Coninck døde flyttede familien Monod permanent til Paris med deres nu otte børn. Kaningården blev overdraget til Coninck’s ældste søn Fritz alias Louis Charles Frederik , der arvede Dronninggård og ejede landstedet Frederikslund på Dronninggårds jorde, men han overlod Kaningården 1810-22 til sin bror Jean de Coninck (1781-1847), der rejste permanent til Paris efter firmaet Coninck’s fallit 1822.
Til højre i Store Kongensgade
Trappen med to vinduer til højre i porten fortsatte til to lejligheder i stuen og på 1. sal, med forstuer og fløjdør til en stue mod gaden i stueetagen og på 1. sal to stuer mod gaden begge lejligheder havde halvrund spisestue mod gården med skabe under vinduerne og treetages vindovn på marmorfliser. De to lejligheders sidefløjen var forbundet med forhuset af toetages mellembygning i tre fag.
Lejligheden i stuen til højre havde 4 værelser. Fra entreen stueetagen var fløjdør til den eneste stue mod Store Kongensgade med to vinduer og indvendige skodder. Stuen havde paneler, vægge med lærred malet som løvværk indrammet af friser og lister, samt en treetages ovn med støbt pyramide. Over for stuen var den halvrunde spisestue med to vinduer mod gården, væggene var tapetserede med lærred malet som løvværk. Der stod en treetages vind ovn med støbt pyramide stående på marmorfliser.
Mellembygning og sidefløj
Selve sidefløjen var 88 m og 9,45 m bred med halvtag og tagvindue for enden i gavlen var stueetagen indskudt etage på den halve højde i de yderste værelser mod haven. På første sal var tilsvarende to værelser i fuld højde.
Man kom ind til selve sidefløjen fra forhuset via en smal mellembygning med gang til den bredere sidefløj, som det ses på plan fig. 1 & 6
Køkkentrappen med vindue oven over lå i sidefløjen med indgang fra gården ved trappen var køkkenet hvide vægge, brædde gulv, to vinduer til gården, og køkkenbord med skabe, stenvask, hylder og rækker, der var en kort gang med hvide vægge og fast skab, Efter køkkenet var den indskudte etage i stueetagen med to pigekamre det ene med to små vinduer, det andet mindre værelse havde et vindue i gavlen mod haven. Kamrene havde hvide vægge og fodpanel. I det ene værelse var i skillevæggen en toetages ovn med tromle og rør på en blikplade.
En havestue med skabe under to vinduer og udvendige skodder. dobbelt beklædte fløjdøre, indvendige glasdøre, gipset loft, to værelser med paneler og vægge betrukket med lærred malet i arabesk indrammet af friser og malede lister, marmoreret kakkelovns plads med toetages ovn, støbt pyramide, rør og tromle på jernfødder. Fra havestuen var trappe til etagen oven over.
Folketælling 1801
Beboere i stuen til højre 1801 var den 62-årige enke Marie Anne Muysson født Coninck (1738-1811) søster til Frédéric de Coninck, gift 1773 med direktør for det franske hospital i London Philipe Muysson (1732-1784) Hun levede som enke af sin formue i Danmark, men døde i Haag. Enkefruen havde i Store Kongensgade to tjenestepiger Kirstine og Marie Nielsen, som logerende den 41-årige ”Informator uden for Huset” Louis de la Roche (1760-) , hans kone Marie Anne Antoinette Malmberg (1781-) var adopteret af Philippe og Marie Anne Muysson
Ifølge folketællingen 1801 boede på 1. sal den 37-årige kammerherre Conrad Blücher-Altona (1764-1845) og hans kone Manone Barbara Abbestée (1770-1852), datter af generalmajor P. H. Abbestée og Francoise Lange, samt deres to småbørn Fanny og Gaston. Kusken Andreas Wenge, en tjener og tre tjenestepiger Det var et velhavende herskab med egen kusk. Blücher-Altona var ansat hos Christian VII’s datter Louise Augusta (1771-1843), men ved hendes giftermål med hertug Frederik Christian af Augustenborg, indtrådte Blücher 1794 i enkedronning Juliane Maries hofstat i palæet (Haandværkerforeningen) Dronningens Tværgade (nr. 2).
I 1802 blev Blücher udnævnt til amtmand over Åbenrå, Løgum Kloster og Altona
Deres lejlighed på første sal i Store Kongensgade bestod af to stuer til gaden, en spisestue, gangen i mellembygningen med to vinduer, samt køkken og køkkentrappe og to værelser i sidefløjen.
Fra forhusets trappe i højre side af porten kom man ind i en entre og gang med marmorerede vægge, hvorfra der var indgang til de to stuer mod gaden med to vinduer forbundet med en fløjdør. Væggene var malet løvværk på lærred med friser og lister, i hver stue var en kolonneovn. Fra gangen var ud mod gården et værelse med to vinduer, ved siden af i den halvrunde hjørnestue med to vinduer mod gården spisestue med skabe under vinduerne og vægge med lærred malet som arabesk indfattet af friser og lister. Der var en treetages vindovn med støbt pyramide på blikplade og i væggen to skabe og en fast skænk med tre dobbelte skabe under. Efter køkkenet var to værelser med hvide vægge og fodpanel med vinduer i gavlen mod haven, hver med en toetages vindovn med støbt pyramide.
Gård og have
I gården bag venstre sidefløj var en stald og et teglhængt bindingsværkshus med firsædet lokum med muret jordkasse (se fig. 5), pumpe, samt et lille bræddeskur med bliktag. Haven med havestue bag højre sidefløj (se fig. 1) var bagest indhegnet af et 2 m højt plankeværk i 28 fag.
I 1811 i Louis’ hus nævnes et enetages lysthus i haven, det fremgår senere, at det lå i hjørnet helt til højre op mod plankeværket. Lysthuset var grundmuret i tre fag næsten 5 m langt og 3,14 m dybt med en 3,77 m høj kuppel belagt med blik. Gulvet af planker, loftet gipset med fordybning og ”Gesimsen ziiret med Tænder, Væggene glat afpudsede”. Der var en fløjdør med glas og vinduer med engelske rammer og store engelske glas. Dette lysthus nævnes i 1836 og også i enke fru Else Sophie Barnekows ejertid i brandtaksationerne 1866 og 1886. I 1938 blev haven nedlagt og ejeren grosserer M.V. Ludvigsen opførte kontorbygninger, lager og garager.
Epilog
Folketællingen 1834 viser, at der boede 22 personer i huset Store Kongensgade 72, hvor ejeren siden 1815 var professor, kirurg Christian Fenger (1773-1845), der i 1820’erne opdelte sin toetages lejlighed stuen og første salen til venstre i to separate lejligheder og indrettede en portnerlejlighed i kælderen til højre i porten.
På første salen boede Christian Fenger selv med sin kone Else Kirstine (1786-1841) og 25-årige datter Else Sophie. Familien havde to tjenestepiger, enken Marthe Petersen var portnerske og kusken hed Lars Jørgensen 28 år. I stuen til venstre boede premierløjtnant Georg Beresford Christmas (1800-1897), hans kone Augusta Christine (1809-) og Anna Kortright (1810-), desuden tre tjenestefolk.
(Fig. 14) Portræt af Cornelius Hendrickson Kortright (-1818) tidligere købmand på St. Croix, 1797 bosat Hylands House Essex, England. Hans to døtre Christine og Annne boede 1834 hos Christmas i Store Kongendgade. Malet af den engelske minitaturemaler Andrew Plimer (1763-1837). Privateje.
I stuen til højre boede kaptajnløjtnant i Søetaten Paul Severin Kierulf (1793-1842) gift 1815 med norske Johanne Marie Mørch (1898-1867), deres 8-årige plejebarn Clara Perkins og to tjenestefolk. På 1. sal til højre boede i 1834 den ugifte grosserer James Gordon på 52 år, den 15-årige Anders Bentzen og en tjenestepige
I 1840 boede Fenger og hans kone stadig på første sal til venstre datteren Else Sophie omring blev omkring 1835 gift med overauditør kammerjunker Adolph Gothard Joachim Barnekow (1805-1839) de boede i stuen til venstre. Else Sophie Barnekow blev enke allerede 1839, hendes søn Christian (1837-1913) var kun 2 år da familien en tid boede i Luz-Saint Seuveur i Pyrenæerne af hensyn til Adolph Barnekows helbred, imidlertid døde han under kuropholdet. Else Sophie Barnekows far døde som i 1845, datteren arvede ejendommen og flyttede med sønnen og en tjenestepige fra stuen ind i forældrenes tidligere lejlighed på første sal til venstre. Hun giftede sig ikke igen.
I 1855 boede justitsminister Carl Frederik Simony (1806-1872) med sin kone Anne Sophie Faber, 8 børn i alderen 17-1 år og tre tjenestefolk i stuen til venstre. På første sal til højre boede i 1860’erne komponisten Christian Barnekow (1837-1913) gift med Laura Edele Johanne With (1832-1920). Else Sophie Barnekow døde 90 år gammel i 1899 og Christian arvede huset, Christian og Lauras søn cand. jur. Viggo Barnekow (1872-1944) gift med Anna Vilhelmine Bryld arvede ejendommen Store Kongensgade nr. 72, som de sidste i familien.
Huset med sidefløje er udvendig velbevaret og stadig i to etager, i sidefløjen til venstre er bagest tilbygget et trappehus, taget og det indvendige er derimod ændret i nyere tid.
Kilder
Berggreen, Carré-planer Det Kgl. Bibliotek 1880’erne = www. digitale samlinger.kb.dk
Billeder: Det Kgl. Bibliotek = www. digitale samlinger.kb & forfatteren.
Brandforsikring, vurderingsforretning, Sankt Annæ Øster Kvarter. Rigsarkivet matr.250.
Friis-Hansen, Jens B. og Finn Slente, Frédéric de Coninck og Droninggaard. 1987
Hennings, Paul, Familien de Coninck 1901 = www.dis-danmark.dk.
Opmålinger: Samlingen af arkitekturtegninger. = www.kunstbibliotek.kb.dk
Rentekammeret, Bygningsadministrationen Journalregister 1782-1805, 1797, nr. 97. Journal 1788-97 nr. 1822= www.sa.dk ,
Turner, Paul Venable, Joseph Ramée. 1996.
Weilbach, Frederik, Familie de Conincks Ejendomme i Bredgade og Store Kongensgade, i Historiske Meddelelser om København, 2 Rk. I. 1923-24. = pdf
